Julehilsen fra Fyns Skak Union

Fyns Skak Unions forretningsudvalg, og webmaster, vil gerne ønske alle de fynske skakspillere og deres familier en glædelig jul, og et godt nytår. Mange partier skak er seværdigt blevet spillet i årets løb, og vi håber at næste år vil være lige så beriget med gode partier, og fynske sejre. Næste år bliver præget af store fynske tiltag, og vi håber at medlemmerne vil støtte op omkring de fynske arrangementer, store som små. -Chresten Nielsen

Fyns Skak Unions forretningsudvalg, og webmaster, vil gerne ønske alle de fynske skakspillere og deres familier en glædelig jul, og et godt nytår.-2010-12-21

 

FREM Schweizer 2010

32 deltagere havde fundet vej til FREMs åbne klubmesterskab, hvor en ny mester skulle kåres, idet sidste års vinder Mads Hansen ikke stillede op. Selv om feltet spillede hele 9 runder i én stor gruppe, kom tre mand samlet i mål. Det var topseedede Mads B. Svendsen, 3. seedede Jesper Knudsen samt 5. seedede Michael B. Madsen. Outsider strøg til tops Da turneringsreglerne foreskriver omkamp om titlen i tilfælde af ligestilling, blev det besluttet at afgøre mesterskabet i en dobbeltrundig lynturnering, som fandt sted i mandags. Inden lynomkampen var der mange, som på klubbens hjemmeside benyttede sig af muligheden for at udpege den kommende vinder. Stemmerne fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem Mads og Jesper, mens under 10% troede på Michael. Outsideren trodsede imidlertid forudsigelserne og sikrede sig efter et meget spændende forløb titlen. Jesper Knudsen – Michael B. Madsen. (foto: Anton Kjeldsen).Den lå ellers til Mads B., der halvvejs havde maksimumpoint, mens Jesper havde et enkelt og Michael stod noteret for to tab. Sidstnævnte sluttede af med at vinde begge sine partier, og da Jesper slog Mads, endte kombattanterne lige. I den situation påbød reglerne en enkelt runde og lodtrækning om farverne. Michael fuldendte et fantastisk comeback ved at sætte begge konkurrenter til vægs, og den undertippede finalist var samtidig den første ikke mesterspiller i umindelige tider, der sikrede sig klubmesterskabet i FREM. Michael B. Madsen – klubmester 2010. (foto: Anton Kjeldsen).Spektakulære dronningeofre Turneringen bød på et par spektakulære dronningeofre, som havde det til fælles, at taberne umiddelbart forinden spillede h5. Det første kom i 3. runde, hvor den ny klubmester Michael B. Madsen fik muligheden mod klubkammeraten Niels Henrik Sørensen, der netop har spillet 24h6-h5??: ” 25.Dxe6+!! fxe6 26.Lg6+ Ke7 27.Ld6+ Kd8 28.Sxe6+#. 1 0. Vi hopper let og elegant til næstsidste runde, hvor endnu et dronningeoffer så dagens lys. Det var Mads B., der fik fornøjelsen mod Anton, der kom fra asken i ilden efter 27h5??: ” 28.Dxf6+!! 10 I samme runde vandt Johnny Holler i opvisningsstil i en skarp sicilianer. Offeret på e6 er set mange gange før i denne åbning, muligvis også i den konkrete stilling, men vinderen fandt det ved brættet: Hvid: Johnny Holler Johansen, Læseforeningen Sort: Michael B. Madsen, FREM [noter: NEN] 1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.Lc4 e6 7.Lg5 Sbd7 8.00 b5?? ” 9.Lxe6! fxe6 10.Sxe6 Db6 11.Sd5 Dc6 11…Sxd5 12.Dxd5+- ,fx 12…Lb7? 13.Sc7+! Dxc7 14.De6+ Le7 15.Dxe7#. 12.Sdc7+ Kf7?? 12…Ke7 13.Dh5! g6 (13…Se5 14.Lxf6+ gxf6 15.Sd5+ Kxe6 16.f4+-) 14.Dh3+-. 13.Sd8+ 10 Den topseededes eneste nederlag Michael B. vandt 5. rundes topopgør mod Mads B., og dermed var outsideren alene i spidsen med maksimumpoint. Da turneringens tre mesterspillere allerede var et overstået kapitel, så det på det tidspunkt virkelig lovende ud for Michael, der dog ikke kunne holde dampen oppe i fortsættelsen, men som det fremgår af indledningen, endte det alligevel lykkeligt for ham. Michael ofrede friskt en officer; korrekt var det med garanti ikke, men Mads fandt ikke den rette medicin: Hvid: Mads B. Svendsen Sort: Michael B. Madsen [noter: NEN] 1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 b6 4.a3 d5 5.cxd5 exd5 6.Sc3 La6 7.g3 Ld6 8.Lg2 00 9.00 c6 10.b4 Lb7 11.Db3 De7 12.Te1 Kh8 13.Sd2 Sg4 14.h3 ” 14…Se3?! 15.fxe3 Dxe3+ 16.Kh1 Dxg3 17.Sf3 Lc8 18.Sd1?? 18.Tg1! Lxh3 19.Lf1!+-. 18…Lxh3 19.Lxh3 19.Se3 Lxg2+ 20.Sxg2 Te8!+. 19…Dxh3+ 20.Kg1″ 21Lh2+! Såvel 21.Kh1 Lg3+ 22.Kg1 Lxe1 som 21.Kf2 Lg3+ vinder let for sort. 01 Præmietagerne: Gruppe 1: 1-3. Michael B. Madsen, Mads B. Svendsen og Jesper Knudsen, alle 7p. TL Jonas Nilsson, Mads B. Svendsen, Jesper Knudsen og Michael B. Madsen.Gruppe 2: 1. Søren Christensen 5,5p. Søren Christensen2-5. Ulrik Nash, Alfred Andersen, Anton Kjeldsen og Jens Rasmussen, Læseforeningen, alle 5p. Anton Kjeldsen og Jens RasmussenGruppe 3: 1. Serkan Kapan 5,5p. 2. Poul Jacobsen, Indslev 4,5p. 3-7. Villy Bang-Madsen, Peter Kinggaard, Hooman Arshadi, Tobias Ilsøe Jensen og David Smit, alle 4p. Gruppe 4: 1. Sophus Møller 4p. 2. Christian Boller 3,5p. 3-5. Emma Le Besq, André Møller og Anders Frederiksen, alle 3p. Rating top-10: 1. Emma Le Besq +86 2. Michael B. Madsen +63 2. Serkan Kapan +63 4. Peter Kinggaard +56 5. Sophus Møller +54 6. Thor Bendix +52 7. Sander Ehmsen +47 8. Tobias Ilsøe +41 9. Søren Christensen +35 10. André Møller +34 -Niels Erik Nielsen-j-32 deltagere havde fundet vej til FREMs åbne klubmesterskab, hvor en ny mester skulle kåres, idet sidste års vinder Mads Hansen ikke stillede op. Mange af klubbens medlemmer fulgte lynomkampen fra sidelinien. (foto: Anton Kjeldsen). -2010-12-17