24. marts 2006DM i Skoleskak
Af Niels Erik Nielsen

DM i skoleskak på Stenstrup Skole i denne weekend


I dagene 24.-26. marts danner Stenstrup Skole, Skolevej 2, 5771 Stenstrup, rammen om DM i skoleskak, hvor amtsvinderne fra hele landet deltager. Der spilles fra fredag kl. 17 og frem til præmieoverrækkelse søndag kl. 15.45.

A-gruppen er for elever til og med 10. kl. - her spilles med 4-mandshold, mens der i B-gruppen for de yngste er 8 på hvert hold. Giersings Realskole fra Odense stiller som fynsmestre op i begge rækker, og desuden er Krarup Skole kommet med som reserve i A-rækken, mens værtsskolen Stenstrup har fået en plads i B-rækken.