15. marts 2014Morten Topholm alene i front ved FM
Af Niels Erik Nielsen
Morten Topholm, Læseforeningen bragte sig alene i spidsen af FM 2014 ved at vinde topopgøret i 5. runde mod Thorkild Borup Nielsen, Holstebro.



Niels Henrik Cappelen - Jens Lund og Per Jørgensen - Jens Rasmussen.

Samtidig tabte sidste mand i den førende trio Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn nemlig til Carsten Bank Friis, Evans/LF, der sammen med den forsvarende mester Mads Hansen, FREM, Jørn Moestrup, Læseforeningen og Gert Aagaard, Springeren alle går ind til næstsidste runde torsdag den 27. marts et halvt point efter Morten Topholm.



Peter Frank Jørgensen - Sune Zimmermann.

Hvem, der møder hvem i 6. runde, bliver først afklaret, når to udsatte partier er afviklet. Mødet fra 4. runde mellem Per Sørensen, Sydøstfyn og Kurt Ploug, Læseforeningen spilles i forbindelse med fællesafslutningen i serie 1, kreds 2 i Læseforeningen torsdag den 20. marts, mens jeg ikke har kendskab til, hvornår partier fra 5. runde mellem Jens Skjoldborg, Læseforeningen og Jan Nielsen, Sydøstfyn finder sted.

Overså mat i bunden
Thorkild Borup Nielsen havde længe fat i den lange ende mod Morten Topholm, men netop som frugterne af det gode spil skulle høstes, overså Holstebro-spilleren en mat i bunden:

Hvid: Thorkild Borup Nielsen, Holstebro
Sort: Morten Topholm, LF

[noter: NEN]
1.d4 e6 2.c4 f5 3.Sf3 Sf6 4.g3 d5 5.Lg2 c6 6.Sc3 Ld6 7.0–0 0–0 8.Dc2 Se4 9.Tb1 De7 10.b4 Lxb4? 11.Sxe4! dxe4 12.Lg5! Dd7 13.Txb4 exf3 14.exf3 Dxd4 15.Le7 Te8 16.Td1 De5 17.f4 Dc7 18.Ld6 Df7 19.Lxb8 Txb8 20.Lxc6 Tf8 21.Da4 De7 22.Tbb1 b6



23.Ld7?!

23.Lg2 sikrer hvid pæn fordel.
23...b5!?
Et interessant, men også risikabelt forsøg på at plumre vandene. Efter 23...Tb7 er sort tæt på at have udlignet.
24.Lxb5 e5 25.fxe5 f4 26.Lc6 Lh3 27.Txb8 Txb8 28.Ld5+ Kh8 29.e6?



29...Lxe6!
30.Lxe6
Naturligvis ikke 30.Te1?? Lxd5! 31.Txe7 Tb1+, hvorefter hvid går mat.
30...Dxe6 31.Dxa7 Te8 32.Dd7 De2 33.c5 f3



34.c6??

Smider alt på gulvet, efter 34.h4! kan sort ikke forhindre c-bonden i at gå i mål.
34...De1+ 35.Txe1 Txe1#
0–1


Carsten slog kontra

Martin Strandby Hansen stod med de hvide brikker længe behageligt mod Carsten Bank Friis, der havde problemer med at få de sidste brikker i spil, men Sydøstfyn-spilleren fandt ikke den rigtige plan, og i løbet af få træk lå hans stilling i ruiner:

Hvid: Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn
Sort: Carsten Bank Friis, Evans/LF

[noter: NEN]
1.d4 d6 2.Sf3 Lg4 3.e3 Sd7 4.h3 Lh5 5.Le2 h6 6.c4 g5 7.g4 Lg6 8.Ld3 Lxd3 9.Dxd3 Sgf6 10.Sc3 c6 11.Ld2 a6 12.b3 e6 13.Ke2 d5 14.Tag1 De7 15.h4 Tg8 16.hxg5 hxg5 17.e4 dxe4 18.Sxe4 Sxe4 19.Dxe4 0–0–0 20.b4 f6 21.b5 Sb8 22.Tb1 Dd7 23.La5 Te8 24.Thd1?!
Hvid burde fortsætte opmarchen på dronningefløjen med 24.a4.
24...Ld6?



25.Kf1?

Straffer ikke sorts grove fejl. Det kunne gøres effektivt med 25.Se5!, fx 25…fxe5 26.dxe5 axb5 27.Txd6 Df7 28.cxb5+-.
25...Th8! 26.Ke2 Lf4 27.Lb6?
Dette træk tjener ikke det store formål, igen var 27.a4 at foretrække.
27...axb5 28.cxb5 cxb5 29.Tb2?



29...Th3! 30.Tc2+ Sc6 31.Dd3 Kb8 32.Dxb5?? Dd5 33.Dd3 Sb4 34.Da3 Db5+ 35.Td3 Dxd3+
0–1




Martin Strandby Hansen-Carsten Bank Friis og Thorkild Borup Nielsen-Morten Topholm.

Mesteren kombinerede
Der så ikke ud til at være det store på færde i partiet mellem Mads Hansen og Per Sørensen, men så gik Sydøstfyn-spilleren helt galt i byen med 35…Tc3??, og det straffede den forsvarende mester øjeblikkeligt:

Hvid: Mads Hansen, FREM
Sort: Per Sørensen, Sydøstfyn

[noter: NEN]
1.c4 c5 2.g3 Sc6 3.Lg2 g6 4.Sf3 Lg7 5.0–0 Sf6 6.d4 cxd4 7.Sxd4 0–0 8.Sc3 Sxd4 9.Dxd4 d6 10.Dd3 Lf5 11.e4 Le6 12.b3 Tb8 13.Lb2 a6 14.Tfe1 Sd7 15.Tab1 Te8 16.Se2 Lxb2 17.Txb2 b5 18.cxb5 axb5 19.Sd4 Se5 20.Dd2 Ld7 21.h3 Db6 22.Kh2 Tec8 23.f4 Sc6 24.Sf3 Tc7 25.e5 dxe5 26.fxe5 Kg7 27.Df4 Sd8 28.Tf1 Se6 29.Dh4 Lc6 30.Tbf2 Tf8 31.Dg4 Lxf3 32.Dxf3 Dd4 33.h4 Dxe5 34.Te2 Dd6 35.Df2 Tc3??
Taber forceret; efter 35...Sd4! er sort stadig godt med.



36.Txe6!
Sort opgav, da 36...Dxe6 naturligvis besvares med 37.Dd4+.
1–0



Mads Hansen - Per Sørensen og Jørgen Lynggaard - Jørn Moestrup.

Aagaard og Moestrup hænger på i toppen
To andre opgør, hvor parterne stod noteret for 3p., stod mellem Alex Sørensen-Gert Aagaard og Jørgen Lynggaard-Jørn Moestrup, og i begge tilfælde levede sort op til favoritværdigheden og gik hen og vandt.



Alex Sørensen - Gert Aagaard.

I førstnævnte parti kostede en overseelse Alex en vital bonde, og herfra gik det stejlt ned ad bakke, mens Jørgen i klubopgøret mod Jørn i en sicilianer tidligt diskede op med et officersoffer. Som kompensation fik han to bønder og en sort konge fastholdt i centrum, men med tålmodigt forsvarsspil parerede Jørn alle trusler, og efterhånden som brikkerne blev byttet af, forsvandt ethvert hvidt håb om point:

Hvid: Jørgen Lynggaard, LF
Sort: Jørn Moestrup, LF
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.Lc4 e6 7.Lb3 b5 8.Df3 Dc7 9.Lg5 Le7 10.e5 Lb7 11.Dg3 dxe5



12.Sxe6 fxe6 13.Lxe6 b4 14.Lxf6 Lxf6 15.Sd5 Lxd5 16.Lxd5 Sc6 17.Dg4 Tc8 18.De6+ Kf8 19.0–0 Sd4 20.Dxa6 Dxc2 21.Dd6+ Ke8 22.Dxb4



22...Dc5 23.Db7 Dc7 24.Da6 Td8 25.Tac1 Dd6 26.Lc6+ Sxc6 27.Txc6 Dd3 28.Db7 Dd7 29.Tc7 Dd5 30.Da7 Ta8 31.De3 Dxa2 32.Tfc1 Td8 33.Dc3 De6 34.h3 Tf8 35.Df3 Tf7 36.Db7 Txc7 37.Txc7



37...e4! 38.b3 e3 39.Db5+ Kf8 40.Dc5+ Dd6 41.Dxd6+ Txd6 42.fxe3 Td2 43.b4 Te2 44.b5 Txe3 45.b6 Tb3 46.b7 Le5
0–1


Pas på bindingerne!
For nylig fyldte Kurt Ploug, Læseforeningen 80 år, men at han stadig er en farlig modstander ved brættet, beviste han senest ved senior-DM, hvor det blev til en præmie i ratinggruppe 1.

Ved årets FM er Kurt, der sensationelt tog titlen tilbage i 1969, stadig ubesejret, og i 5. runde var det ungdommen i skikkelse af Bo Sørensen, Ejby, der måtte bøje sig for erfaringen.

Havde Ejby-spilleren taget imod tilbuddet om dronningeafbytning, var partiet sikkert ebbet ud i remis, men i stedet for stablede han endnu et tårn op i g-linjen for at forstærke trykket mod g3, hvilket viste sig at være en fatal beslutning:

Hvid: Kurt Ploug, LF
Sort: Bo Sørensen, Ejby

[noter: NEN]
1.d4 f5 2.Sf3 e6 3.g3 Sf6 4.c4 c6 5.Sc3 d5 6.cxd5 exd5 7.Lg5 Le7 8.Lxf6 Lxf6 9.e3 0–0 10.Ld3 De8 11.Se2 Le7 12.0–0 Sd7 13.Tc1 Sf6 14.Kg2 Se4 15.h4 Ld6 16.Sd2 Lb4 17.Sb3 Kh8 18.Sf4 Tg8 19.Th1 Ld6 20.Sh3 g5 21.hxg5 Sxg5 22.Sf4 Lxf4 23.exf4 Se4 24.Th3 Dg6 25.Df3 Ld7 26.Tch1 Tg7 27.Th6 Df7 28.Dh5 Tag8??



29.Txh7+ Txh7 30.Dxf7

Hovsa, man skal altid vare sig for bindinger!
30...Txh1 31.Kxh1 Le8 32.Dxf5 Txg3 33.De5+
1–0


Favoritfald
Efter de mange overraskelser i begyndelsen af turneringen har tingene normaliseret sig på det seneste, men et par stykker blev vi trods alt vidne til i 5. runde.

Således var 27. seedede Dan Wulff, Læseforeningen godt i gang med at udspille 11. seedede Tommy Knoth, FREM, der meget heldigt undslap med en halv.



Dan Wulff - Tommy Knoth.

Samme udfald kom i partierne Jørgen Kiel, Sydøstfyn (18)-Niels Lund, Læseforeningen (33) og Henning Nielsen, Sydøstfyn (21)-Klaus Skadegaard, Odense Skakklub (43).



Klaus Skadegaard - Henning Nielsen.



Jørgen Kiel-Niels Lund; bag dem Per Bjerre.

Aftenens største overraskelse indtraf imidlertid, da 17. seedede Ken Rasmussen, Læseforeningen tabte til klubkammeraten Per Bjerre, der blot er seedet 31 blandt de 50 deltagere:

Hvid: Ken Rasmussen, LF
Sort: Per Bjerre, LF

[noter: NEN]
1.d4 d6 2.Sf3 g6 3.c4 Sf6 4.g3 Lg7 5.Lg2 c6 6.0–0 Sbd7 7.Sc3 0–0 8.h3 Dc7 9.b3 Te8 10.La3 Tb8 11.Tc1 a6 12.b4 b6 13.Lb2 Lb7 14.a4 c5 15.dxc5 bxc5 16.b5 Sb6 17.Dd3 e6 18.a5 Sbd7 19.b6 Dc6 20.Tfd1 Se5 21.Db1 Sxc4 22.Se1 d5 23.Sxd5 exd5 24.Txc4 Db5



25.Tf4?

Koster materiale, efter 25.Tc2! er stillingen tæt på at være i balance.
25...Sh5! 26.Lxg7 Dxb1 27.Txb1 Sxf4 28.gxf4 Kxg7 29.e3 Tec8 30.Td1 Td8 31.Sd3 Tbc8 32.Sb2 c4 33.Kf1 c3 34.Sd3 c2 35.Tc1



35...Tc3! 36.Ke2 Tdc8 37.Sb4 T8c5 38.Kd2 Ta3 39.Txc2 Txc2+ 40.Kxc2 Txa5 41.Lf1 Kf6 42.Kb3 Ke6 43.Sc2 Kd6 44.Kb4 Tc5 45.Sd4 Tc1 46.Ld3 Td1 47.Le2 Tb1+ 48.Ka5 Kc5
0–1




Kristen Sørensen - Esben Andersen.

Topstillingen, hvor man bemærker, at de 10 bedst placerede alle er at finde blandt de 13 højest ratede:
1. Morten Topholm, Læseforeningen 4,5p. 2-5. Mads Hansen, FREM, Carsten Bank Friis, Evans/LF, Jørn Moestrup, LF og Gert Aagaard, Springeren, alle 4p. 6-10: Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn, Renè Rauer Hansen, LF, Lars Munk Jensen, LF, Thorkild Borup Nielsen, Holstebro og Johnny Holler Johansen, FREM, alle 3,5p.



Per Andersen - Kurt Fransen.

Se turneringstabellen på: www.lfskak.dk