27. marts 20123 x guld ved DM i skoleskak - opdateret
Af Niels Erik Nielsen

DM i skoleskak 2012, der fandt sted på Gislinge Skole på Sjælland fra 23-25. marts, blev en stor triumf for flere af de fynske deltagere.

Tietgen Business College, FREM Skoleskak og Nr. Aaby sørgede for tredobbelt guld, og vestfynboerne hentede oven i hatten sølv i B-rækken.

Fyn kan heldigvis bryste sig af et højt aktivitetsniveau blandt ungdommen, hvilket også afspejlede sig i, at 8 af de 41 deltagende hold i de fem rækker kom her fra øen.

DM fungerede også som kvalifikation til NM i efteråret. Desværre er Å-gruppen en ren dansk opfindelse, så derfor kommer FREM’s juniorer ikke med til NM, men det gør til gengæld Nr. Aabys vindere af A-rækken.

Samtlige hold- og enkeltresultater, tre partier samt 178 fotos fra begivenheden kan ses på www.dm-skoleskak2012.dk, men her skal det udelukkende gælde de fynske deltagere.

Mestre uden kamp
Tietgen Business College var eneste hold i gymnasierækken, så spillerne var sikre på DM-titlen allerede inden stævnet begyndte.

Holdet mødte naturligvis op til præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag, hvor dette billede blev taget:

Tietgen Business College

FREM Skoleskak genvandt DM-titlen
I åben række havde FREM Skoleskak tre gengangere i forhold til det mandskab, som sidste år vandt den nyoprettede række i sikker stil.

Juniorspillerne Tobias Ilsøe, Emma og Alexander Le Besq samt Jacob Christensen viste sig lige så suveræne som sidste år, hvor truppen bestod af seks spillere, der skiftedes til at sidde over.

FREM Skoleskak lagde ud mod Kirkebakkeskolen/Evans, som sidste år var fynboernes værste konkurrent.

Jyderne tabte 1-3 og nåede aldrig siden med helt frem, men det var unægtelig også temmelig svært, idet FREM Skoleskak i de resterende fire kampe blot afgav et halvt point!

Førstebrættet Tobias Ilsøe indledte sin sejrsrække med denne miniature:

Hvid: Tobias Ilsøe, FREM Skoleskak
Sort: Arunn Ananthan, Kirkebakkeskolen/Evans
[noter: NEN]
1.g4 d5 2.Lg2 Lxg4 3.c4 c6 4.cxd5 cxd5 5.Db3 Sc6 6.Sc3

 

6...d4??
6...e6 7.Dxb7 Sd4! var meget bedre.
7.Dxb7 Tc8 8.Lxc6+ Txc6 9.Dxc6+ Ld7 10.Dd5 dxc3 11.dxc3 Sf6 12.Dd3 e5 13.Lg5 Da8 14.f3!?
14.0–0–0!
14...e4 15.fxe4 Sxe4 16.0–0–0

16...Lc6??
16...Ld6 17.Sf3 0–0 18.Le7!+-.
17.Dd8+
1–0



Tobias vandt rækkens skønhedspræmie for dette parti.

Søndagens finale stod mod Mærsk Klubben, og den endte 4-0 i odenseanernes favør.

FREM Skoleskak - Mærsk Klubben.

Tobias (1), Alexander (3) og Jacob (4) scorede alle max. 5/5p. og fik alle topscorepræmie, mens Emma (2) endte på 3½/5p.

Topscorere i Å-rækken: Malte Hallgren Petersen (2), Allerød 4,5/5p., Tobias (1), Alexander (3) og Jacob (4).

Medaljetagerne (6 hold): 1. FREM Skoleskak 18,5p. 2. Mærsk Klubben 12,5p. 3. Allerød Skoleskak 12p.

FREM Skoleskaks guldvindere

Nr. Aaby vandt A-rækken
De seneste to år har Nr. Aaby Skole haft gode muligheder for at vinde rækken (0-10. klasse), men begge gange har de måttet se sig slået på målstregen og har måttet nøjes med sølv.

Det blev der taget grundigt revanche for ved årets DM-træf, selv om John Dahlbergs tropper efter tre indledende sejre tabte 1,5-2,5 til Tilst Skole i næstsidste runde.

Trods den slemme forskrækkelse var mesterskabet dog aldrig i fare. Nr. Aaby Skole var nemlig oversidder i sidste runde, hvilket var ensbetydende med en 3-0 sejr, og selv om deres overmænd fra Tilst Skole gjorde, hvad de kunne, ved at vinde 4-0 i sidste runde, kom førstepladsen således aldrig i fare.

John Dahlberg skrev efter sidste års andenplads: ’Nørre Åby har et rutineret hold, hvoraf 4 spillere er med næste år igen, så måske lykkes det der.’ Disse ord skulle vise sig at blive profetiske!

Topscorere:
1. bræt: Emil Harndahl, Nr. Aaby Skole 3,5/4p.
2. bræt: Simon Thimsen, Nr. Aaby Skole og Phong Nguyen, Tilst Skole, begge 3/4p.
3. bræt: Ertugrul Ahyan, Tilst Skole 4/4p.
4. bræt: Nicolai Andresen, Nr. Aaby Skole og Ivan Nguyen, Tilst Skole, begge 3/4p.

Medaljetagerne (5 hold): 1. Nr. Aaby Skole 16p. 2. Tilst Skole 15,5p. 3. Jetsmark 9,5p.

(foto: Carsten Sørensen)

Nr. Aabys guldvindere

Nr. Aaby Skole nr. 2 i B-rækken
I B-rækken lagde Nr. Aaby Skole, som var med til DM for første gang, ud med at vinde de tre første kampe i sikker stil, heriblandt nøgleopgøret i 3. runde mod de senere vindere Hinnerup Skole.

I 4. runde gik det imidlertid helt galt for vestfynboerne, som kun til et halvt point mod Skæring Skole.

Derpå fulgte endnu en sejr, inden det i sidste runde blev 2,5-2,5 i lokalopgøret mod 4kløverskolen Frørup.

Det sikrede sølvmedaljerne et point foran Skæring Skole, mens 4kløverskolen tog en flot femteplads.

4kløverskolens førstebræt Sophus Møller, som ellers slår sine folder i FREM, tabte kun til Hinnerups Skoles Toby Dreisler. Sophus vandt alle sine øvrige partier, men det rakte ikke til topscorerværdigheden, da Toby lavede 5,5/6p.

                Sophus (forrest tv.) vinder over Rasmus Wraae, Nr. Aaby.

Kaare Veng Basse fra Nr. Aaby, der på billedet lige over teksten er nummer to fra højre,  vandt rækkens skønhedspræmie for en rigtig flot afslutning i 3. runde.

Medaljetagerne (13 hold): 1. Hinnerup Skole 23,5p. 2. Nr. Aaby Skole 19,5p. 3. Skæring Skole 18,5p. … 5. 4kløverskolen Frørup 16,5p.

 (foto: Carsten Sørensen)

Nr. Aabys sølvvindere

I C-rækken for elever i 0-3. klasse deltog tre fynske hold, alle fra Vestfyn, nemlig Nr. Aaby, Strib og Hyllehøj. For samtlige gjaldt, at de kom til at spille andenviolin, men de yngste havde som alle de øvrige deltagere en fin weekend.

 (foto: Carsten Sørensen)

                                  Nr. Aaby Skole/Tøseholdet i aktion.

Medaljetagerne (16 hold): 1. Sct. Michael Skole 30p. 2. Nyelandsvejens Skole 29p. 3. Sct. Severinskolen 28p. … 7. Strib 20,5p. 8. Hyllehøj Skole 19,5p. … 12. Nr. Aaby Skole/Tøseholdet 17,5p.

Præmiebordet

(foto: Carsten Sørensen)

Nr. Aaby Skole/Tøseholdet