Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Organisation

Printvenlig

Referat af FU-møde i Fyns Skak Union den 3/2 2005 i Ullerslev

Tilstede: Erik G. Andresen (EGA), Poul Jacobsen (PJ), Pierre Dahl (PD)
og Hans Milter Pedersen (HMP)

Den udsendte dagsorden blev udvidet med et nyt punkt 6:
Turneringslederkursus

1. Godkendelse af referater.
Referater fra den 12/1 fra såvel FSU som FSUUSF godkendt uden
bemærkninger.

2. Siden sidst.
Vejle-Allested har problemer med at stille hold i sidste runde, da begge klubbens kampe
spilles samtidig Kampen flyttes ikke, idet kampene er af en vis betydning, og derfor spilles sammen med øvrige kampe i serie 2 og 3.
Der er møde i det rådgivende fritidsudvalg den 10/3, EGA og PJ deltager.
FSUUSF har søgt midler via Fionia Banks gavefond, men fået afslag.
På lederkusus afholdt af DIF deltager 10 medlemmer fra FSU på landsplan deltager 21 DSU medlemmer
Dødsfald: Peder Elkjær er afgået ved døden og begravet den 1/3 2005
Man er nu nået til pokalfinalen i den fynske pokalturnering. Finalister er
Læseforeningen og Sydøstfyn. Kampen spille i Odense Energis lokaler på
Odense Banegårdscenter.
Kval-stævne til landspokalturneringen finder i år sted den 17/4 i Bolbro Beboerhus, arrangeret af Læseforeningen. Stævnet skal sælges positivt på hovedkredsmødet over for de fynske skakklubber.
Kristoffer Dyrgaard, Frem har med godt resultat deltaget i NM i skoleskak.
FM i skak afvikles i år i Indslev. Tilmeldingen har vist, at Odense ikke har fortrinsret til FM i skak.
Kerteminde Skakklub ønsker at arrangere FM i lyn i 2006 i forbindelse med Kerteminde EMT.

3. Regnskab, medlemstal, budget 2005.
Intet nyt. Regnskab er offentliggjort i Fynsk Skak.

4. Juniortræning
PD fremlagde et forslag til juniortræning på Fyn.
Som forslaget foreligger, er det ikke realistisk at DSU vil give
økonomisk tilskud til denne træning via juniorinstruktør-ordningen. Hvis DSU skal give tilskud, skal der søges via DSUs væksfonde.

FU ser positivt på forslaget, men PD bedes omforme forslaget og fremlægge dette på FSUs hovedkredsmøde. Samtidig foreslår FU, at ansøgningen ændres fra kr.7.500 til kr.10.000 og at stigningen på kr. 2500 bruges til f.eks. en tur til Tjele for at deltage i juniortræningen her.

Nyborg og Midtfyn har søgt tilskud via DSUs juniorinstruktørordning.

5. Hovedkredsmøde, herunder dirigent, Love, evt. ændringer, Stemmesedler, Valg mm.
Som dirigent foreslår FU Arne Bech Madsen.

FU ønsker ikke at pege på et nyt medlem af FU i stedet Niels Henrik Cappelen.

Der er ikke indkommet forslag udefra de fynske klubber.

I det der måske ikke vælges nyt medlem til FU. ønsker FU. at fremsætte forslag om, at FU skal bestå at 3-5 personer. HMP meddelte at han var imod et sådan forslag, idet det med dette forslag ikke ville blive lettere at finde personer til FU da arbejdsbyrden for de 3 tilbageværende medlemmer af FU.vil blive større. Efter en kort debat trak EGA sit forslag.

I forbindelse med holdturneringen ønsker FU principielt at modernisere holdturneringsreglementet, men FU ønsker ikke at haste et måske uoverskueligt reglement igennem. Derfor vil FU kun fremsætte ændringer i år, således man næste år kan nøjes med sproglige ændringer mm. Derfor fremsætter FU flg. forslag:

15
reservereglen skal erstattes af en regel om, at ingen spiller må spille
mere end en kamp pr runde, dog to kampe i to runder.
Det skal ikke
være muligt at ændre styrkelisten midtvejs.
Fynsserien og
serie 1 skal tvangsnedrykkes allerede ved første udeblivelse.
FU ønsker
fleksibilitet ved planlægningen af kommende sæson for serie 2 og 3.
Kun
individuelle point skal tælle ved fastsættelse af en klubs placering i en
række.
Turneringen
skal spilles i røgfri lokaler.


HP laver de endelige forslag, der skal offentliggøres på FSUs
hjemmeside før hovedkredsmødet.

6. Turneringslederkursus
Afventer HB-beslutning. FSU ønsker forsat at afholde et kursus. Nu med
start kort efter sommerferien. Dette punkt skal debateres grundigt på næste
FU-møde.

7. Eventuelt
Næste møde skal afholdes 27/4 eller 29/4 (helst).

Mødet slut: kl. 23.10

Referent: Hans Milter Pedersen

 

© 2018 Fyns Skak Union