Sven Judas vandt FM i lyn 2009Sven Judas, Nr. Aaby vandt overraskende FM i lyn, der med FREM som arrangør blev afviklet på amfiscenen på Brandts i lørdags.
Miniportræt
Den 42-årige Sven Judas, der lige akkurat sneg sig ind på top-10 listen blandt de 44 deltagere, stammer fra den tyske by Mainz, hvor han allerede i konfirmationsalderen stiftede bekendtskab med skak i klub-regi.
Siden 2001 har han boet på Vestfyn, hvor han efter to år i Middelfart skiftede til Nr. Aaby. Sven var tilmeldt turneringen med 2027, men han har været helt oppe på 2150 i rating.
Nr. Aaby-spilleren er kendt som lynspecialist og vandt således 1. udgave af Middelfart Skakklubs ’Første Fredag’ i 2006, men det er første gang han deltager i FM i lyn.
Flere favoritfald
Inden det blev finaletid, skulle deltagerne igennem en kvalifikationsrunde, og ganske som det var tilfældet sidste år, formåede et par af de højest ratede ikke at spille sig i finalegruppe 1.

Indledende gruppe A: 1. IM Steffen Pedersen, Sydøstfyn 10/10p.(!) 2. Jan Kuntz, ej klubspiller 9p.
Det var andet år i træk Jan spillede sig i finalegruppe 1, hvor han sidste år tabte lynomkampen om mesterskabet 2-0 til Carsten Bank Friis, Læseforeningen. Samtidig henviste han Kristoffer Dyrgaard, FREM og Peter Grau, Læseforeningen til gruppe 2.
Indledende gruppe B: 1. Carsten Bank Friis, Læseforeningen 10,5/11p. 2. Michael B. Madsen, FREM 9p. 3. Viggo Bove Quist, Springeren 9p.
Den største overraskelse i den indledende runde indtraf her, hvor Viggo på grund af nederlag til Michael B. måtte nøjes med en plads i finalegruppe 2.
Indledende gruppe C: 1. Theis Nielsen, FREM 9/11p. 2. Ellen Hagesæther, FREM 9p. Theis vandt det indbyrdes opgør, men da begge var kvalificeret til at spille med om fynsmesterskabet, havde rækkefølgen kun kosmetisk betydning.
Det havde det til gengæld ikke for Michael Nord, Tårnet og Johnny Holler Johansen, Læseforeningen, der begge sluttede et halvt point efter og måtte tage til takke med finalegruppe 2.
Indledende gruppe D: 1. Per Stentebjerg, Læseforeningen 9,5/10p. 2. Sven Judas, Nr. Aaby 8,5p.
Sidste år missede Per finalen, men denne gang var der ingen tvivl; Niels Henrik Sørensen og Hans Hansen, begge FREM var langt efter på de følgende pladser.

Det bemærkes også, af et par af de andre favoritter bestemt ikke gav ved dørene, således vandt Steffen Pedersen som den eneste samtlige partier, mens de to læsedrenge Carsten Bank Friis og Per Stentebjerg blot afgav et halvt point hver.
Mange nye ansigter i finalen
Da fem minutters partier plejer at være en sag for Tordenskjolds soldater, var det temmelig overraskende, at Carsten Bank Friis og Jan Kuntz var ene om at være finale-gengangere.
Mens Jan denne gang aldrig var med i opløbet, havde Carsten til det sidste mulighed for at generobre titlen. Han var inden sidste runde et halvt point efter Sven Judas, og de mødtes indbyrdes.
Ingen andre kunne nå førstepladsen, således spillede Steffen Pedersen fire af syv partier i mesterskabsgruppen remis.
Opgøret mellem de to titelkandidater blev noget af et antiklimaks for Carsten, der som sort blev tvunget til at tage en trækgentagelse:
Hvid: Sven Judas, Nr. Aaby
Sort: Carsten Bank Friis, Læseforeningen
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.Sf3 e6 3.Lf4 c5 4.e3 Sc6 5.c3 Db6 6.Db3 Le7 7.Sbd2 0–0 8.Le2 d5 9.0-0 Sh5?! 10.Dxb6 axb6 11.Lc7!
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
11...Ld8 12.Ld6 Le7
Ellers taber sort en bonde.
13.Lc7 Ld8 14.Ld6
Og parterne blev enige om remis.
½–½
Carsten Bank Friis og Ellen Hagesæther sluttede med samme pointtal, men Friis vandt med de hvide brikker Sudden Death-partiet om andenpladsen.
Finalegruppe 1: 1. Sven Judas, Nr. Aaby 6p. 2. Carsten Bank Friis, Læseforeningen 5,5p. 3. Ellen Hagesæther, FREM 5,5p. 4. IM Steffen Pedersen, Sydøstfyn 4p. 5-6. Michael B. Madsen og Theis Nielsen, begge FREM 2,5p. 7-8. Per Stentebjerg, Læseforeningen og Jan Kuntz, ej klubspiller, begge 1,5p.
Carsten Bank Friis og Sven Judas.
Finalegruppe 2: 1. Michael Nord, Tårnet 6p. 2. Kristoffer Dyrgaard, FREM 5,5p.

Finalegruppe 3: 1. Heinz Furrer, Næsby 4,5/6p. 2. Kristoffer Munkholm, ej klubspiller 4p. Det var andet år i træk hjemmespilleren kom i præmierne.

Finalegruppe 4: 1. Henrik H. Nielsen, Korup-Ubberud 5/6p. 2. Thomas Kaas, Sydøstfyn 5/6p. Førstnævnte vandt det indbyrdes opgør.

Henrik H. Nielsen får førstepræmien overrakt af René Andreasen og Kristoffer Dyrgaard fra FREM. Thomas Kaas var taget hjem.
Finalegruppe 5 (de 11 deltagere spillede monrad): 1. Morten Jannik, Odense Skakklub 7p.(!) 2. Bjarne Lindenskov, Højfyn 6p. 3. Anton Kjeldsen, FREM 5p. 4. Kristen Bjørn Christensen, Næsby 4p.

Basis 5: Brødrene Frederiksen, Morten Jannik, Henrik Hansen og Martin Jensen.
Bjarne Lindenskov valgte meget prisværdigt at kanalisere sin præmie (2 biografbilletter) videre til unge talenter, hvor valget naturligt faldt på Anders og Jakob Frederiksen.
Desuden var der to biografbilletter til den bedst placerede under 1101 i finalegruppe 5; dem delte de to hjemmespillere Martin Jensen og Henrik Hansen, der begge endte på 3p.
Arrangørklubben takker
Arrangørklubben FREM vil gerne sige tak til de mange deltagere, som sørgede for rekordtilslutning; desuden var det dejligt at se, at så mange gav en hånd med, da der skulle ryddes op.
Cafe Biografen fortjener stor ros for sandwich i topklasse, ligesom der skal lyde en stor tak til unionens turneringssponsor Strib Frugt og Grønt: www.strib-groent.dk for frugt til alle deltagerne.
Læs også:
FM i lyn - nu med forskræp i P4 Fyn (23. juni 2009)
FM i lyn på amfiscenen (8. juni 2009)