Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

Aktuelle turneringer:
Indbydelser:
Efterårsturnering i OS
Start: 13-09-2010
Gelsted EMT 2010
Start: 14-09-2010
Odense Senior Efterår
Start: 15-09-2010
23. juni 2009 PrintvenligFM i lyn - nu med forskræp i P4 Fyn
Af Niels Erik Nielsen

Lørdag den 27. juni er FREM for andet år i træk arrangør af FM i lynskak på Brandts Klædefabrik i Odense.

Der spilles fra kl. 10-16, og i år kommer det til at foregå på amfiscenen. Da den er indrettet til at kunne modstå regnbyger, bliver der denne gang heldigvis ikke nogen gentagelse af sidste års flytteri midt i det hele.

For øvrigt lyder den seneste vejrudsigt på varmt og solrigt vejr med risiko for en enkelt skylle, så husk kasket og solbriller.

Indskuddet er 50 kr., og alle interesserede er velkomne.

Det tilstræbes at oprette indledende 10-mandsgrupper; efter middagspausen går spillet videre i de finalegrupper, deltagerne har kvalificeret sig til.

Ellen Hagesæther i P4 Fyn
Arrangørklubben FREMs førstebræt Ellen Hagesæther bliver lørdag morgen fra cirka kl. 8.15 interviewet på P4 Fyn om begrebet lynskak og morgendagens fynsmesterskab i diciplinen.

Ellen vil desuden udfordre radioværten i et lynparti. Du kan høre, hvordan det går på P4 Fyn, som kan aflyttes på 96,8 MHz.

Deltagerantallet sætter rekord
Deltagerantallet er nu oppe på 40, og en håndfuld hjemmespillere har allerede meldt deres ankomst, så andre med blod på tanden kan roligt gøre dem følgeskab!

Sidste år deltog 31, men det bliver klart overgået i 2009-udgaven, hvor feltet indtil videre kan mønstre 10 mesterspillere.

Top-10:

Steffen Pedersen, Sydøstfyn 2441
Carsten Bank Friis, Læseforeningen 2300
Ellen Hagesæther, Frem 2243
Per Stentebjerg, Læseforeningen 2202
Kristoffer Dyrgaard, Frem 2150
Viggo B. Quist, Springeren, 2134
Gert Aagard, Springeren, 2053
Sven Judas, Nr. Aaby 2027
Michael Madsen, Frem 1941
Niels Henrik Sørensen, Frem 1921 

Tilmelding: Kristoffer Dyrgaard, e-mail: kristofferdyrgaard@webspeed.dk, tlf. 25 75 76 78, eller på spillestedet indtil en halv time før spilstart.

Se den opdaterede tilmeldingsliste på: www.fremskak.dk.

Sidste år på nøjagtig samme tid af året fejrede Cafe Biografen 25 års fødselsdag; i baggrunden ses amfiscenen, som deltagerne i FM i lyn tager i besiddelse lørdag. 


Læs også:
Sven Judas vandt FM i lyn 2009 (28. juni 2009)
FM i lyn på amfiscenen (8. juni 2009)

© 2006 Fyns Skak Union