Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


5. marts 2007 PrintvenligSydøstfyn kom tættere på
Af Niels Erik Nielsen

Næstsidste runde i divisionsturneringen blev set med fynske øjne meget opløftende, idet alle fire mandskaber leverede fine præstationer. Det samlede udbytte blev to sikre sejre, en uafgjort og et knebent nederlag.

Mens det var helt efter bogen, at Sydøstfyn og FREM vandt, må det nærmest betegnes som sensationelt, at Nr. Aaby fik deres første matchpoint ved at spille 4-4 mod Roskilde. Læs Arne Bech Madsens beretning fra kampen: ’Endelig på tavlen’ her på siden.

Læseforeningens udsigter til at klare frisag fik et gevaldig løft, da odenseanerne hjemme kun tabte 3-5 til rækkens duks Nordre.

Sydøstfyn kom tættere på førende BMS
I landets næstbedste række, 1. division, vandt Sydøstfyn en sikker sejr på 5,5-2,5 over bundholdet Odysseus, og de er nu blot en halvt brætpoint efter førende BMS Skak.

Københavnerne har dog tre matchpoint flere end Niels Højgaards tropper, så Sydøstfyn, der slutter af mod midterholdet Hillerød, skal lave et point mere end BMS, som møder Frederiksberg ved fællesafslutningen i Farum.

Selv om fynboerne hurtigt kom foran 3-0, var de efterfølgende godt tilfredse med udbyttet, der for en gangs skyld svarede til ratingsystemets forventninger.

Sydøstfyn var uden Thomas Jepsen og Jakob Mikkelsen og de blev erstattet af Per Sørensen og Niels-Peter Nielsen, der som hvid svindlede sig til hele pointet mod navnebroderen Jan Nielsen. Sydøstfyn-spilleren har netop spillet 20.Se1, og nu griber modstanderen initiativet:

20…c4! 21.dxc4 Lxe4 22.a5 Se5 23.axb6 cxb6 24.Kf2

24…Sxc4!?
24...Sd3+!–+
25.Ta4 b5 26.Ta6 Kf7 27.Sf3 Lxf3 28.Kxf3 Tg3+ 29.Kxf4 Txg2 30.Kf3 Tc2 31.Tf1 Sxb2

32.Kg4 Sd3 33.Taxf6+ Ke7?
33...Ke8! 34.Lg5 Tg7!=

34.Lg5!± Tg2+ 35.Kh4 Td5??
Herefter går sort mat; 35...Txg5 parerer i første omgang truslen, men hvid har på grund af h-bonden gode gevinstchancer efter såvel 36.Kxg5 Td5+ 37.T1f5! som 36.Tf7+ Kd6 37.Txd7+ Kxd7 38.Kxg5.
36.Tf7+ Kd6 37.T1f6+ Ke5
37...Kc5 38.Tc7#
38.Te7#


1–0

Så fik c-bonden alligevel en vigtig funktion!


Læs også:
Sydøstfyn er tilbage i den bedste række (28. marts 2007)
Skakklubben Sydøstfyn i Skakligaen (25. marts 2007)
FREM har afgørelsen i egne hænder (6. marts 2007)
Dagens mand i skysovs (6. marts 2007)
Endelig på tavlen (4. marts 2007)
Mager fynsk divisionsrunde (30. januar 2007)
Sydøstfyn og KS var begge i foræringshjørnet (30. januar 2007)
Divisionsskak - en gratis oplevelse! (28. januar 2007)
Viby - Læseforeningen 4,5 - 3,5 (13. december 2006)
Sydøstfyn er fortsat i front (28. november 2006)
Endnu en storsejr til FREM (19. november 2006)
Fynsk lokalopgør fremrykket (17. november 2006)
God start for de fynske divisionshold (7. november 2006)

© 2019 Fyns Skak Union