Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


27. januar 2007 PrintvenligNyhedsredaktør til hjemmesiden
Af Poul Jacobsen

Forretningsudvalget kan med glæde bekendtgøre, at der nu er indgået aftale med Niels Erik Nielsen (NEN) om også fremover at fungere som hjemmesidens Nyhedsredaktør. Hermed er denne, for Fyns Skak Union, særdeles vigtige funktion i de allerbedste hænder man kan forestille sig.

Efter de mange år som redaktør af Fynsk Skak behøver NEN ikke nogen nærmere præsentation, de fleste kender hans artikler fra enten Fyens Stiftstidende hvor han skriver hver onsdag, Fynsk Skak, denne hjemmeside, Skakklubben Frems klubblad eller Skakbladet. Mange har hilst på ham når han kommer rundt på sine mange ture til turneringsafslutninger og andre steder hvor der foregår noget af interesse for skakspillere, og efterfølgende kunnet glæde sig over hans evne til at videreformidle og levendegøre begivenheder han referer fra.

NEN vil fremover medvirke til at viderebringe nyheder og stof fra dig og din klub, hvadenten det er helt færdigbehandlet eller det skal under redaktionel behandling før det udgives. Samtidig vil han også i nogen grad fortsat drive opsøgende virksomhed i jagten på nyheder, så vi får ham heldigvis stadig at se rundt omkring, hvor der sker noget af interesse.

NEN vil også være behjælpelig for de LOKALE NYHEDSREDAKTØRER som vi stadig skal have ansat mange flere af - helst en fra hver klub. Så kom nu frem af busken kære venner, det er ikke sværere at lave en nyhed på denne hjemmeside, end at skrive en e-mail, så alle kan medvirke. Kontakt NEN eller Poul Jacobsen hvis det er noget for dig.

NEN kan ikke dække alt - så husk nu at hjælpe ham med informationer om hvad der foregår i din skakklub, hvis du ikke selv lægger det på siden som lokalredaktør. VI HAR ALLE ET FÆLLES ANSVAR for at sikre fælles viden om hvad der foregår i alle kroge af Fyns Skak Union - NEN har ansvaret for at hjælpe med at formidle det! 

På Forretningsudvalgets vegne
Poul Jacobsen

Læs også:
Niels Erik Nielsen redaktør på hjemmesiden (23. marts 2006)

© 2019 Fyns Skak Union