Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


22. oktober 2006 PrintvenligSteffen Pedersen vandt OM
Af Niels Erik Nielsen

IM Steffen Pedersen, Sydøstfyn (2454) kom søndag eftermiddag alene i mål med 6 point og  blev Odensemester for første gang. Samtidig indkasserede den højest ratede førstepræmien på 5.000 kr.

Titlen kom i hus, da han i sidste runde vandt over arrangørklubben FREM’s sensationsmand Jan Kuntz (1735), mens DSU’s formand Erik Søbjerg, SK 1968 trods behjertede forsøg på at hale det nødvendige hele point i land, måtte affinde sig med remis mod Tom Frantsen, FREM, der sammen med Steffen og Erik var ene om at gå ubesejret gennem de 7 runder.

 
Dermed undgik vi heldigvis, at OM skulle afgøres på korrektionsberegning, men da IM Lars Borbjerggaard, Sydøstfyn tæt på spilletids udløb fik succes med at afslå et remistilbud og efterfølgende tog hele pointet mod Claus Rossen, Viborg, sluttede såvel Borbjerggaard som Søbjerg på 5,5p.


Et halvt korrektionspoint i anden seedede Lars Borbjerggaards favør udløste andenpræmie på 2.000 kr., mens tredje seedede Erik Søbjerg måtte tage til takke med det halve.


I præmiegruppe 2 var Jan Kuntz med sine 5p. allerede inden sidste runde sikker på førstepladsen på 1000 kr., og han fik følgeskab på podiet af klubkammeraten Yann Le Besq, der med en afsluttende sejr over klubkammeraten Michael B. Madsen sluttede på 4,5 point; ud over andenpræmien på 500 kr. rakte slutscoren også til en ratinggevinst på i nærheden af 100.


I præmiegruppe 3 tog de to juniorspillere Mads Hansen, FREM og Samuel Stougaard, Nyborg de to præmier, begge endte på 3,5p.

Gruppetabel med alle enkeltresultater samt en masse billeder fra arrangementet vil senere være at finde på arrangørklubben FREM's hjemmeside: www.fremskak.dk


Læs også:
Højdepunkter fra OM (28. oktober 2006)
Højdepunkter fra OM 2 (28. oktober 2006)
Højdepunkter fra OM 3 (28. oktober 2006)
Højdepunkter fra OM 4 (28. oktober 2006)
Jan Kuntz sensationelt med helt fremme ved OM (22. oktober 2006)
De tre højest ratede alene i spidsen ved OM (21. oktober 2006)
Odensemesterskabet står for døren (2. oktober 2006)

© 2019 Fyns Skak Union