Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


22. oktober 2006 PrintvenligJan Kuntz sensationelt med helt fremme ved OM
Af Niels Erik Nielsen

Inden sidste runde i Odensemesterskabet i Ungdomshuset, Nørregade 60, 3. sal, 5000 Odense C har en trio lagt sig alene i spidsen med hver 5 point, men hvor det efter 4. runde var de tre højest ratede, der udgjorde førerfeltet, er det ikke længere tilfældet, idet IM Lars Borbjerggaard efter nederlag til Erik Søbjerg i 5. runde røg tilbage.

Hans plads helt fremme er helt sensationelt overtaget af Jan Kuntz, FREM (1735), der vandt begge lørdagens runder over hhv. Michael B. Madsen (1963) og en anden stor positiv overraskelse Uffe Petersen, Odense Skakklub.


Med en forventet score på blot cirka 1,5 point ligger Jan Kuntz inden mødet med turneringens højest ratede, IM Steffen Pedersen, Sydøstfyn, der fører de hvide brikker, til at indhøste en ratinggevinst på knap 150 uanset udfaldet af finalepartiet.

Lige meget hvordan det går manden, der har 700 ratingpoint færre end modstanderen, i sidste parti, kan vi allerede nu ønske Jan Kuntz tillykke med 1. præmien på 1.000 kr. i ratinggruppe 2, idet ingen af hans konkurrenter kan nå op på 5p.

 
Da Odensemesterskabet i tilfælde af ligestilling afgøres på korrektion, tyder meget på at Steffen med en gevinst over Jan løber med titlen og de 5.000 kr., selv om Erik Søbjerg som sort med gevinst over Tom Frantsen, FREM også kan nå 6 point.


En sammentælling af deres modstanderes hidtil indhøstede point, falder nemlig ud til Steffens fordel, men først når alle de respektive spilleres resultater fra sidste runde foreligger, er der sikkerhed på det punkt.


Selv om denne udgang på et spændende Odensemesterskab præget af mange overraskelser virker som det mest sandsynlige scenario, kan resultaterne selvfølgelig godt falde anderledes ud, men hvis Claus Rossen (hvid) eller Lars Borbjerggaard, der begge har 4,5 point og mødes indbyrdes, skal med i OM-opløbet, er betingelsen at Steffen og Kuntz spiller remis, og at Søbjerg sætter point til mod Frantsen.



Lars Borbjerggaard vandt OM i lynskak

Lørdag aften spilledes en 9 runders lynturnering med 22 deltagere, og her sluttede de to Sydøstfyn-spillere Lars Borbjerggaard og Jan Nordenbæk på en delt førsteplads.

Lynomkampen over to partier endte 1-1, hvorpå afgørelsen faldt i et sudden death parti, hvor Nordenbæk trak hvid og fik 6 minutter og skulle vinde, mens mod Borbjerggaard fik et minut mindre og ville være lynmester i tilfælde af remis.

Den finesse blev der imidlerid ikke brug for, da Lars vandt partiet i overbevisende stil, så selv om alt tyder på at næstfavoritten er ude af titel-spillet i hovedturneringen, kan han i det mindste kalde sig lynkonge i Odense 2006!!

Her søndag middag er opløbet i fuld gang, og til aften kommer præmielisten på. Senere følger nogle partieksempler, og her er nok at vælge imellem, da turneringen har været rig på bizarre situationer, fatale brølere og heldigvis også en hel del velspillede partier.

Se parringerne i sidste runde samt alle resultaterne på FREM’s hjemmeside: www.fremskak.dk

Læs også:
Højdepunkter fra OM (28. oktober 2006)
Højdepunkter fra OM 2 (28. oktober 2006)
Højdepunkter fra OM 3 (28. oktober 2006)
Højdepunkter fra OM 4 (28. oktober 2006)
Steffen Pedersen vandt OM (22. oktober 2006)
De tre højest ratede alene i spidsen ved OM (21. oktober 2006)
Odensemesterskabet står for døren (2. oktober 2006)

© 2019 Fyns Skak Union