Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


8. oktober 2006 PrintvenligDe fynske kommunemesterskaber i skoleskak
Af Niels Erik Nielsen

De fynske kommunemesterskaber i skoleskak samlede lørdag den 7. oktober 55 deltagere på Rørup gamle Skole, hvor der blev spillet såvel individuelt som for hold. I sidstnævnte disciplin, hvor de 10 bedst placerede fra hver kommune fik deres point lagt sammen, var Nr. Aaby ganske suveræne, men de kunne modsat konkurrenterne også håndplukke mellem et betragtelig antal spillere, idet den vestfynske kommune leverede tæt på halvdelen af de fremmødte.


Sidste års holdmestre fra Odense var chanceløse denne gang, idet de stærkeste spillere fra den fynske hovedstad i denne weekend repræsenterer Fyn ved junior-hold DM på Tjele Efterskole, med på turen er blandt andet sidste års individuelle mester Casper Emil Rouchmann fra Giersings Realskole, hvis ledere har samme funktion ved hold-DM, så i år var stævnet uden deltagere fra den odenseanske talentfabrik!


De 17 stærkeste spillere, repræsenterende syv forskellige kommuner, spillede om det individuelle mesterskab over syv runder i en stor monradgruppe. Her endte fire spillere lige på førstepladsen med hver 5 point. Derefter måtte man ty til korrektionsberegning, og den gav følgende rækkefølge:

1. Simon Wilbrandt, Egebjerg 2. Anne Hjort Christensen Nr. Aaby 3. Niels Bommersholt, Middelfart 4. Andreas Jakobsen, Nr. Aaby.


De øvrige deltagere var inddelt i fem 8-mandsgrupper efter alder, hvor vinderen i hver vandt en pokal, men ingen gik tomhændede hjem, idet der var tingspræmier til samtlige deltagere.

 
I yngste gruppe (1998-99) deltes førstepladsen mellem Jacob Florczak, Ringe, Jacob Nielsen, Odense og Nicolai Iversen, Nr. Aaby, der slog hinanden indbyrdes og vandt over alle de øvrige, hvilket jo var ensbetydende med 6 point til hver.


Næstyngste gruppe (1997-98): 1. Marlou Bruus, Nr. Aaby 6p.

Tredje gruppe (1997): 1. Anders Vahl-Møller, Ringe 7p.!

Næstældste gruppe (1996): 1. Mathias Nielsen, Egebjerg 7p.!

Ældste gruppe (1995): 1. Gustav Pedersen, Nr. Aaby 6p.


© 2019 Fyns Skak Union