Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


18. august 2006 PrintvenligSkybrud forsinker udgivelsen af FYNSK SKAK nr. 6 med en uge
Af Niels Erik Nielsen

Efter planen skulle FYNSK SKAK nr. 6 udkomme i dag, men læserne må væbne sig med lidt tålmodighed, idet vores trykkeri, off-set service på Næsbygårdsvej i Odense, som følge af skybrud er blevet sat under vand hele to gange på en uge.

Kommer der ikke uforudsete maskinnedbrud på grund af vandskaden, forventes hovedkredsbladet på gaden fredag den 25. august.

Da den først udbudte turnering (Sparekassen Faaborg Cup) har sidste tilmeldingsfrist 31. august, berøres annoncørerne heldigvis kun i begrænset omfang, men ønsker man allerede nu, at danne sig et overblik efterårets tilbud, kan indbydelserne til Sparekassen Faaborg Cup, Gelsted EMT, FM for juniorer, Odensemesterskabet og FSU hold- og pokalturnering alle læses her på siden under menupunkterne: Kalender og/eller Turneringer.


© 2019 Fyns Skak Union