Vi nærmer os med stormskridt skolernes sommerferie, og så plejer der at blive skruet voldsomt ned for de fynske skakaktiviteter, men i en by af Odenses størrelse burde der være basis for nogle uforpligtende aftener med lynskak på programmet.
Derfor inviterer Skakklubben FREM til fire fredagsstævner i Ungdomshuset med start nu på fredag den 26. maj kl. 19.30. Tilmelding dagen forud via e-mail til: jonas@hco.kollegienet.dk eller på spillestedet senest kl. 19.00. Indskuddet ved hvert stævne er 20 kr. og præmiestørrelse- og antal afhænger af deltagerantallet.
Såvel dette stævne som de tre efterfølgende 16. juni, 30. juni og 14. juli indgår i en grand prix-serie, hvor der både tildeles placerings- og handicappoint. Den endelige vinder får et gavekort på 500 kr. til Dansk Skaksalg.
Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke, så derfor vil der være mulighed for at købe et aftensmåltid på spillestedet til en rimelig pris. Klubbens formand Jesper Knudsen, tlf. 23 63 23 10 tryller i køkkenet, så vil man høre, hvad menuen står på, er det klubbens mesterkok, man skal henvende sig til.
Indbydelsen med mere udførlige oplysninger kommer på hjemmesiden i morgen.