Indbydelse til Fyns Skak Unions Pokalturnering 2021/22
Fyns Skak Union har hermed fornøjelsen af at indbyde alle fynske klubber, firmahold, skoleskakhold samt andre interesserede til at deltage i pokal-turneringen for 4-mandshold.
Turneringen spilles i uge 45 og 48 i 2021 og i uge 4 og 8 i 2022.
Efter aftale med Nyborg, har de tilbudt at stå for første runde mandag d. 8. november.
Finalen forventes spillet i uge 10.
Der spilles efter FSUs pokalturneringsreglement.
Indskuddet er kr. 100 pr. hold.
Sidste frist for tilmelding af hold er i år søndag d. 24. oktober, og styrke-listen skal være indsendt senest søndag d. 31. oktober.
Bemærk at styrkelisten skal følges på samme måde som det er tilfældet for holdturneringen.
Turneringsleder: Carsten Sørensen
e-mail: tl@fsu-skak.dk