Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


6. april 2018 PrintvenligInitiativprisen: Frem Skakklub
Af Jørgen Kiel

Initiativprisen: Frem Skakklub

Bestyrelsen og juniorlederen i klubben har gennem mange år udført et fantastiske stykke juniorarbejde, som sidste år resulterede i 2 DM-titler samt andre flotte placeringer. Baggrunden for succesen kan nok især tilskrives juniorundervisningen, der går i gang hver mandag kl. 17.00 og varer halvandet time frem, inden den almindelige klubaften for alle begynder. Desuden har klubben flere gange lavet weekend-arrangementer for de yngste medlemmer, hvor der ud over skakundervisning også stod leg, løb og boldspil på programmet. I 2012 overtog Frem afholdelsen af Odensemesterskabet, og det skete efter et nyt koncept, hvor der i skolernes efterårsferie blev spillet fem runder fra fredag til søndag. Siden har tilslutningen til turneringen fra det ganske land været støt stigende, og den ligger nu stabilt over 100. En anden god tradition i Frem-regi er klubbens hurtigskakturnering mellem jul og nytår, som hvert år samler omkring 60 deltagere, hvoraf mange er gengangere.

 


© 2019 Fyns Skak Union