Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

Aktuelle turneringer:
Indbydelser:
Fynsmesterskabet 2018
Start: 04-01-2018
20. februar 2016 PrintvenligTæt i toppen ved FM
Af Niels Erik Nielsen
Med en sejr i 5. runde over Jannick B. Skow, LF bragte topseedede Kristoffer Dyrgaard, FREM sig alene i front ved FM, men da skolernes vinterferie udløste hele fem udsatte partier, er det svært at danne sig et reelt overblik.



Kristen Sørensen - Villy Nielsen.

Stilling med mange ubekendte
Således kan Tom Frantsen, FREM ved at besejre klubkammeraten Simon Wilbrandt tilbageerobre førstepladsen, mens sidstnævnte modsat med en gevinst kan bringe sig på omgangshøjde med Kristoffer.



Torben Larsen - Anders Sørensen og Klaus Skadegaard - Jens Rasmussen.

Da deres indbyrdes opgør imidlertid først er programsat til at finde sted 29. februar, kan situationen efter 6. runde torsdag den 25. februar sagtens være en ganske anden.



Per Andersen - Jens Lund.

Favoritten alene i front
Det ligger dog indtil videre fast, at topseedede Kristoffer er alene i front. Der var ellers tale om balance, indtil Jannick forgreb sig på en forgiftet bonde efter modstanderens 21…bxc4:



22.Dxc4??
Efter 22.Sd2 står hvid lidt bedre.
22...La6! 23.Db4 Tb5 24.Da4 Txb2



25.De8+??
Nu kan sorts mange trusler ikke længere pareres. I stedet for kunne hvid have forsøgt 25.Ta1, men efter fx 25…Lb5 26.Da8+ Lf8 27.Se1 står sort klart bedst.
25...Lf8 26.La4 Dxf2+
0–1



Mads B. Svendsen - Jørn Moestrup og Jannick B. Skow - Kristoffer Dyrgaard.


Mads fik revanche

I pokalturneringen var Mads B. Svendsen, Nr. Aaby for nylig oppe mod Jørn Moestrup, der i denne sammenhæng repræsenterede FSU, og her trak sidstnævnte efter flot kontraspil det længste strå.

I 5. runde ved FM mødtes de så igen med samme farvefordeling, og det var blevet tid for revanche for Mads, hvis sidste træk var 26.Dd3-d2:



26...Te5?! 27.exf4 Te7 28.f5 Lxd4? 29.Dxd4 Df8??



30.f6! Te8 31.Dd3



Der kunne følge: 31...Te4 32.Dg3+ Kh8 33.Lxe4 dxe4, hvorefter 34.Ta1! totalt slukker lyset for sort.
1–0



Peter Frank Jørgensen - Karl Aage Thomsen.

Rekordholderen lurer i kulissen

I 4. runde måtte den 16. dobbelte fynsmester i skikkelse af Carsten Bank Friis, Fredericia/LF overraskende ned mod Tom Frantsen, FREM, men i en turnering, der strækker sig over hele ni runder, er der mulighed for via nogle sejre at komme tilbage i mesterskabskampen.

Den første kom mod klubkammeraten Per Elbæk Jørgensen, som trods masser af lettede afbytninger langsomt blev presset i bund, og efter Carstens 40.Sf3-e5! kunne bondetab ikke længere forhindres:



40...Df8 41.Dxc6 Dg7+ 42.Kf3 Se4? 43.Dxe6+ Kh8 44.Dc8+ Kh7



45.Dd7! Sg5+ 46.Kf4 Sh3+?? 47.Dxh3+
1–0



Carsten Bank Friis - Per Elbæk Jørgensen.



Erik Zimmermann-Nielsen - Arne Christiansen.

Erik var i sit es

Runden bød også på et møde mellem de to veteraner Hans Chr. Nielsen, LF og Erik Pedersen, FREM, og det var samtidig en kamp mellem to meget forskellige spillestile.

Hvor Hans Chr. er en udpræget positionel spiller, som trives bedst i afklarede stillinger uden alt for mange taktiske elementer, har Erik det stik modsat.

Han har det som en fisk i vandet, når offermulighederne står i kø, og stillingen efter LF-spillerens 24.f2-f3? var derfor vand på FREM-spillerens mølle:



24...e4! 25.Tc3 exf3 26.gxf3



26...Sxf3! 27.Dg2
27.Dxf3 strander på 27...fxe3.
27...Sd2+ 28.Kg1
28.Dxd2 fxe3+ dur heller ikke.
28...Dxg2+ 29.Kxg2



29...f3+! 30.Kf2 Se4+ 31.Kf1 f2 32.Tcc1 Sg3+
0–1



Hans Chr. Nielsen - Erik Pedersen og Jesper S. Poulsen - Jes Danielsen.

Slog med den forkerte brik

Skarpe sicilianere med modsatte rokader ender sjældent i kedelige uligefarvede løberslutspil med remis til følge, men det blev ikke desto mindre udfaldet af partiet mellem Tommy Knoth, FREM og Erik René Nielsen, Sydøstfyn.

Det skulle favoritten Tommy være yderst tilfreds med, thi han kom i store problemer efter modstanderens meget stærke 25…Dd7xa4!:



26.Dxb8+
26.Lxa4 Txb2! ville kunne give tilsvarende vendinger som i partiet.
26...Txb8 27.Lxa4



27...Lxb2+??
27...Txb2! Fx 28.a3 Txf2+ 29.Kb1 Tb2+ 30.Ka1 Txg2+ 31.Kb1 Tb2+ 32.Ka1 Tb7+ 33.Ka2 d4+! og sort vinder.
28.Kb1 Lf5+ 29.Tc2 La3+ 30.Lb3 Lxe7 31.Td1 Lxh4 32.g3 Lf6 33.Txd5 Te8 34.Txf5 gxf5 35.Tc7 Te7 36.Txe7 Lxe7 37.Ld1 Lc5= 38.Lxh5 Lxf2=
½–½



Erik René Nielsen - Tommy Knoth.




Partiet mellem Tommy og Erik påkaldte sig en del opmærksomhed.


Topstillingen efter 5. runde:
1. Kristoffer Dyrgaard, FREM 4,5/5p. 2. Tom Frantsen, FREM 4/4p. 3. Mads B. Svendsen, Nr. Aaby 4/5. 4-5. Jesper Knudsen, LF og Simon Wilbrandt, FREM, begge 3,5/4p. 6-10. Carsten Bank Friis, Fredericia/LF, Johnny Harboe, FREM, Renè Rauer Hansen, Jannick B. Skow og Ken L. Rasmussen, alle LF, står noteret for 3,5/5p.



Alex Sørensen - Bo Sørensen.

Se tabellen med samtlige enkeltresultater på arrangørklubbens hjemmeside: www.lfskak.dk.

Læs også:
FM 2016 - afrunding (10. april 2016)
Kristoffer Dyrgaard fynsmester 2016 (8. april 2016)
Årets fynsmester kommer fra FREM (5. april 2016)
FM 2016 - FREM-duo er gået i udbrud (31. marts 2016)
FM 2016 - Kristoffer Dyrgaard vandt topopgøret (7. marts 2016)
Tom Frantsen alene i front ved FM (13. februar 2016)
FM 2016 - meget at glæde sig over for arrangørklubben i 3. runde (30. januar 2016)
FM 2016 - 2. runde bød på flere favoritfald (16. januar 2016)
FM 2016 indledt næsten uden overraskelser (9. januar 2016)
Masser af skak-aktiviteter venter forude (1. januar 2016)

© 2017 Fyns Skak Union