Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

Aktuelle turneringer:
Indbydelser:
Fynsmesterskabet 2018
Start: 04-01-2018
12. januar 2016 PrintvenligFREM tabte topopgøret
Af Niels Erik Nielsen
Søndag den 10. januar blev det udsatte topopgør fra 3. runde i 1. division, gruppe 1 mellem K41 1 og FREM 1 afviklet, og da de københavnske værter vandt med mindst mulig margin, har de det klart bedste udgangspunkt for at vinde rækken og rykke op i Skakligaen.

Kristoffer Dyrgaard kan nu kalde sig FM
Trods det knebne nederlag bød såvel matchen som indgangen på 2016 på et par fine fynske markeringer.

Da FIDE-listen for januar 2016 på årets første dag blev offentliggjort, blev Kristoffer Dyrgaard, FREM således af sin holdkammerat Per Stentebjerg-Hansen dagen efter gjort opmærksom på, at han figurerede med 2300, og dermed havde opfyldt kravet til FIDE-master titlen.

Efter sejren over Mikkel Strange, Næstved i 4. runde stod Kristoffer ellers kun noteret for 2299 i DSU-systemet efter at være tildelt 11 ratingpoint, hvorimod han hos FIDE var godskrevet for 12 point og følgelig berettiget til FM-titlen.

Den ansøgte Kristoffer straks om, og 11. januar fik han en bekræftelse fra FIDE om, at han fremover kan kalde sig FM, hvilket også fremgår at FIDE's online ratingsystem.

Et stort tillykke skal lyde herfra!

Simon Wilbrandt eneste fynbo med 4/4p.
Da Mads B. Svendsen, Nr. Aaby efter et udlæg på 3/3p. måtte ned i den udsatte match mod BMS 2, og IM Lars Borbjerggaard, Sydøstfyn kun har deltaget i tre af de fire runder, er Simon Wilbrandt, FREM nu den eneste fynske divisionsspiller, der stadig har mulighed for at vinde specialpræmien ved at score maksimumpoint, hvilket bortset fra Skakligaen er 7/7p.

Intet var derfor mere nærliggende, end at bede ham om at kommentere sit gevinstparti mod K41 1 samt at fortælle lidt om matchens forløb, og det var han straks med på.

Simon Wilbrandt beretter:

8 håbefulde Fremmere kørte håbefuldt mod K41, og søgte en sejr, der kunne holde liv i en drøm om oprykning! 4½ point eller mere ville være rigtigt godt, og 4 kunne vi nok overleve.

Der var ikke spillet længe, inden første resultat faldt. En remis til Per Stentebjerg. Han havde, hans egne ord, ikke helt styr på den åbning, de spillede, og mistede sin fordel af at have de hvide brikker. Ikke optimalt for os, men ingen katastrofe.

Torben spillede utroligt hurtigt i en meget skarp stilling. Tydeligt at han havde noget med hjemmefra, og det resulterede også i, at han hurtigt kom til at stå behageligt med sort og med et godt forspring på uret.

Men på et tidspunkt har man jo ikke flere træk med hjemmefra, og så forsvinder tiden. I tidnøden blev spillerne enige om remis i en stilling, der nok var lidt bedre for os. Godt spil af Torben! Han har haft mere end én god stilling i år, så mon ikke han snart får et fortjent point?

I mellemtiden spillede FM Dyrgaard remis i et parti, som vist var hvad computeren ville kalde 0,00 næsten hele vejen.

Første afgørende resultat kom i Tobias' parti. Han kom godt fra åbningen, men mistede derefter en bonde, som han ikke troede hans modstander kunne tage, og derefter var det svært. 1½-2½ til værterne.

Tom var sikker, som han plejer, og han udlignende hurtigt med sort. Han tilbød efter noget tid remis i en stilling, hvor der stadig var lidt liv, men nok mest til modstanderen, så en god beslutning. 2-3.

Der var nu tre partier tilbage, der meget stærkt lignende en sejr til os og to tab. Sophus tabte, og hvis vi skal føle, at heldet var mod os, så er det i dette parti.

Sophus spillede overbevisende og fik bevist, at Berlinerforsvaret måske ikke er så meget remis, som topspillerne får det til at se ud som. Han var millimeter fra at vinde, men pludseligt begyndte det at gå nedad bakke til et punkt, hvor det ikke kunne reddes.

Herefter vandt jeg:

Hvid: Simon Wilbrandt, FREM 1 (2090)
Sort: Flemming Bo Larsen, K41 1 (2090)
[noter: SW]
1.d4 Sf6 2.c4 c5 3.d5 e5 4.Sc3 d6 5.e4 Sbd7
Ikke en variant jeg har kigget så meget på. Jeg kunne huske, at man kunne spille g3 og så h4 på et tidspunkt.
6.g3 Le7 7.Lg2 Sf8



8.h4! h5
8...Sg6 9. h5 Sf8 10. h6 ser slemt ud.
9.Lg5 Sg4 10.Dd2?!
Jeg overvejede her, om jeg skulle spille Dc1 i stedet, så løberen kan stå på d2 og undgå at blive byttet. Dette ville have været bedre.
10...f6 11.Le3 g5
Jeg er stadig i tvivl om, om jeg skulle slå på g5. f6 er et godt felt til sorts brikker, men hvid har ikke lyst til at slå tilbage på h4 med nogen brikker. gxh4 giver en svag bonde på h4, Txh4 tillader ...f5, og hvis jeg forsøger Sf3, så kan sort spille ...Sxe3 og g4.
12.hxg5 fxg5 13.Sd1
Dette træk var jeg meget glad for, og det var grunden til, at jeg slog på g5. Jeg vil meget gerne have en springer på e3, da den står pænt, og for at undgå tricks med Lg5 fx efter 0–0–0.
13...Sg6 14.f3 Sxe3 15.Sxe3 g4
Jeg havde forventet 15...h4, men efter 16.0–0–0 får jeg udviklet mig hurtigst, og jeg kan følge op med at slå på h4 og blokere med en brik på h3.
16.fxg4 hxg4 17.Txh8+ Sxh8



18.De2
Et afgørende punkt i partiet. Sort taber g4-bonden, men er hvids konge i sikkerhed? 18...Da5+ 19.Kf1
Ikke 19. Kd1 pga 19...Lg5 og hvid mangler sin sortfeltede løber!
19...Ld7 20.Sxg4 b5
Upræcist, da hvid har Lh3 som bytter de hvidfeltede løbere. I stedet må sort forsøge at rokere og for sine brikker over mod hvids konge.
21.Se3 0–0–0 22.Lh3 bxc4 23.Sxc4 Dc7 24.Kg2 Sg6 25.Se3 Tg8 26.Lxd7+ Dxd7 27.Kf2 Tf8+ 28.Sf5



28...Txf5+
Et forsøg på modspil, som nok ikke er det bedste.
29.exf5 Dxf5+ 30.Df3 Dg5
30...Dc2 31. Se2 e4 32. Dc3 e3+ 33. Dxe3 Se5 er computerens forsøg på modspil. Det ser lidt farligere ud end partifortsættelsen.
31.Td1
Begge spillere i tidnød herfra.
31...e4 32.Dxe4 Se5 33.Se2 Lf6 34.Sf4 Sg4+ 35.Kg2 Le5 36.Td3 Sf6 37.Da4 Df5



38.Td2
Jeg havde ikke tid til at regne i tidnøden. 38. Dc6+ vinder naturligt nok. 38...Kd8 39. Se6+ Ke7 40.Dc7+ Sd7 41.Dd8+ Kf7 42.Tf3.
38...Se4 39.Te2
Her vinder Dc6+ igen (og Se6) dog lidt mere kompliceret end trækket før.
39...Sg5 40.De8+ Kc7 41.Se6+
Tidnøden er slut, og jeg besluttede mig for at bytte springere, slå med dronningen og få min dronning til f3, for at der ikke var noget modspil.
41...Sxe6 42.Dxe6 Dh5 43.Tf2 Dg5 44.Df7+ Kb6 45.Df3



45...c4
Sorts eneste aktive træk.
46.Tc2 Kb5 47.b3 c3 48.Dd3+ Kb6 49.a4
De sidste par træk spillede jeg for at give sorts konge problemer. I værste fald kan jeg tvinge at slå på c3 med skak, hvilket burde være vundet, selvom man skal passe på evig-skakker.
49...a6 50.Tf2



50...Dc1?
Dette går bare mat. Det mærkelige træk 50...Ka5 gør det overraskende svært for hvid at få fat i sorts konge. Grunden er nok, at dette træk er det eneste, der forhindrer a5+. 51.a5+ Kxa5 52.Ta2+ Kb6 53.Txa6+ Kc7
53... Kb7 54.Db5+ går mat.
54.Dh7+ Kb8 55.Da7+ Kc8 56.Da8+ Kc7 57.Tc6+ Kd7



58.Db7+
Et parti jeg var godt tilfreds med. h4 var vigtigt i åbningen, at gå efter g4-bonden, selvom det så farligt ud, var også vigtigt. Ærgerlige træk var Dd2, som gjorde jeg mistede min sortfeltede løber, og så at misse et par nemme veje til pointet.
Men i denne computertid må man nok acceptere at blive irettesat, når man analyserer sit parti. I hvert fald indtil man bliver rigtig god.
1–0

Jwan var nu sidste mand, og i et slutspil med to-tre bønder mindre var alle enige om, at det var helt slut, men så sker miraklet. Pludseligt mangler der en officer på modstanderens side.

Om han har snuppet den, mens modstanderen kiggede væk, kan man kun gætte på, men ingen så i hvert fald, hvad der skete. Jwan havde dog ikke flere bønder, men holdt det let remis.

Altså 3½-4½, hvilket var vores forventede score. Vores oprykningschancer, som kun er opstået på præstationer et godt stykke over forventet, er nok minimale nu, men vi kæmper videre!!

Resultater fra 3. runde:
K41 1 – FREM 1 4,5-3,5, Brønshøj 2 – Frederiksberg 5-3, K41 2 – Taastrup 1-7, Holbæk – Næstved 2,5-5,5.

Resultater fra 4. runde:
FREM 1 – Næstved 4,5-3,5, Taastrup – K41 1 1,5-6,5, Brønshøj 2 – Holbæk 5,5-2,5, Frederiksberg – K41 2 6-2.

Stillingen efter 4. runde:
1. K41 1 22,5(8) 2. Brønshøj 2 19,5(6) 3. FREM 1 18,5(6) 4. Frederiksberg 16,5(4) 5. Holbæk 15,5(3) 6. Taastrup 14,5(3) 7. Næstved 14(2) 8. K41 2 6(0).

Læs også:
Nr. Aaby rykker op i 1. division (2. marts 2016)
Tårnet var aldrig i nærheden af at klare frisag (2. marts 2016)
Sydøstfyn henter ind på Nr. Aaby (7. februar 2016)
FREM 1 bragte sig på omgangshøjde med K41 1 (3. februar 2016)
Nr. Aaby reddede uafgjort i Sydøstfyn (22. januar 2016)
Læseforeningen indfriede favoritværdigheden (19. januar 2016)
FREM 1 hænger på i toppen (18. januar 2016)
Nr. Aaby har lagt sig klart i front (13. januar 2016)
Tårnet hentede sæsonens første sejr (17. december 2015)
Nr. Aaby fortsatte de flotte takter (16. december 2015)
Marginalerne var med FREM (15. december 2015)
Amputeret divisionsrunde (25. november 2015)
Oprykkerne fra Nr. Aaby har lagt sig i front (10. november 2015)
FREM 1 hentede endnu en sejr (9. november 2015)
FREM 1 kom godt fra start (26. oktober 2015)
Optakt til divisionsturneringen 2015-16 (23. oktober 2015)

© 2017 Fyns Skak Union