Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap

Aktuelle turneringer:
Indbydelser:
Fynsmesterskabet 2018
Start: 04-01-2018
9. januar 2016 PrintvenligFM 2016 indledt næsten uden overraskelser
Af Niels Erik Nielsen
FM 2016 blev indledt torsdag aften i Læseforeningen med 54 spillere til start, hvilket var otte flere end sidste år og fire flere end i 2014-udgaven.

Det gør samtidig turneringen til det mest velbesøgte fynsmesterskab i de fem år, turneringen har været afviklet i Bolbro Brugerhus.



Jørgen Lynggård - Per Bjerre og Jens Skjoldborg - Jannick B. Skow.

Sidste år blev FM udvidet fra syv til ni runder, og med den markant øgede tilslutning til skakårets vel nok vigtigste lokale begivenhed, kan det konkluderes, at det nye spilkoncept nok er kommet for at blive.

Med 30 spillere til start, kan arrangørklubben mønstre imponerende 30 deltagere, derpå følger FREM med 11 og Odense Skakklub med 4.



Anders Sørensen - Jesper Schmidt Poulsen.

To klare favoritter
Den forsvarende mester Carsten Bank Friis (2241), Fredericia/LF stiller op for at forsvare titlen, men han er ikke feltets højest ratede spiller.

Det er derimod Kristoffer Dyrgaard (2264), FREM, som ikke har deltaget ved FM de seneste år.

Favoritduoen er følgelig seedet hhv. 1 og 2, mens der er langt over hundrede point ned til den nærmeste udfordrer Viggo Bové Quist, Springeren.

I alt 15 mesterspillere er klar til at udfordre Carsten og Kristoffer, heriblandt ni 2000+ spillerne.



Tommy Knoth - Claus Børsen og Klaus Skadegaard - Alex Sørensen.

Ingen slinger i valsen blandt de 19 højest ratede
Turneringen bliver som sædvanlig afviklet i én stor schweizer-gruppe, og det betød, at topseedede Kristoffer mødte 28. seedede Hans Chr. Nielsen, LF og så fremdeles.

Med en ratingforskel i 1. runde på over 500 point i næsten alle opgør, var der på forhånd dømt massakre på spillerne i nederste halvdel, og den udeblev da heller ikke, idet de 18 højest ratede i kamp alle vandt uden de store problemer.

Der var et enkelt udsat parti i 1. runde, nemlig mødet mellem 8. seedede Simon Wilbrandt, FREM og 35. seedede Dan Wulff, LF, men lever førstnævnte op til sin tårnhøje favoritværdighed, kommer overskriften til at stemme.

Topseedede Kristoffer var ikke længe om at vinde over den normalt solide Hans Chr. Nielsen, der kom meget skidt fra åbningen:

Hvid: Hans Chr. Nielsen, LF
Sort: Kristoffer Dyrgaard, FREM
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 d5 4.Lf4 Lg7 5.e3 0–0 6.Sf3 c5 7.Tc1 cxd4 8.exd4 Sc6 9.c5?! Lg4 10.Le2 Se4 11.Se5??



11...Lxe2 12.Dxe2 Sxd4 13.Dd3 Se6



Der kunne følge: 14.Sxd5 S4xc5, hvorefter hvid taber hat og briller.
0–1

Carsten havde hvid mod Jens Rasmussen, LF, hvis sidste træk var 25…Kf8-e7:



26.Th7! Sa5 27.Ld5 Lxd5 28.exd5 Sc4 29.Lf2 g6 30.c6 Sf8 31.Lc5+ Sd6 32.Tg7 Ted8 33.Te1 Se6 34.dxe6 Txc6



35.Txf7+ Kxe6 36.Tf6+ Kd5 37.Txe5+ Kc4 38.Sb2+ Kc3 39.Te3#
1–0



Jens Rasmussen, LF.

6. seedede Mads B. Svendsen, Nr. Aaby mødte Bo Sørensen, FREM, som efter 20.g2-g4 stak hovedet direkte i løvens gab:



20...Sxg4? 21.Sxg4 Dxf3



22.Sxh6+! Kh8
22...gxh6?? 23.Dg6+ Kh8 24.Thg1+-.
23.Thg1 Lb7 24.Dg6
1–0

10. seedede Renè Rauer Hansen, LF var oppe imod Jes Danielsen, FREM, der tvunget af omstændighederne netop har spillet 30…Kf8-g7:



31.Sxf7! Lxf2+
31...Dg3 32.Kh1! Dxf2 33.g5 Sg8 34.Sd6+-.
32.Kxf2 Dd4+ 33.Kg3 De3+ 34.Kh2 Df4+ 35.Kh1 Sxg4 36.hxg4 e3 37.Dc7 Df2 38.Se5+ Kh6 39.Sxd3 Dd2



40.Df4+ Kg7 41.Tc7+ Kg8 42.Ld5+ Kh8 43.Df6#
1–0



Renè Raur Hansen - Jes Danielsen og Peter Frank Jørgensen - Johnny Harboe.

Feltets lavest ratede spiller kom på tavlen
Seedet 54 ud af lige så mange deltagere, regnede ingen med, at Kristen Sørensen, LF ville hente noget mod 27. seedede Peter Morling, FREM, men selv om favoritten undervejs vandt en bonde, fik han afviklet til et bondeslutspil, som Kristen let kunne holde remis. Peters sidste træk var 43…Kh5-g6:



44.Kh4!
½–½



Kristen Sørensen - Peter Morling.

Derudover var der remis til 47. seedede Karl Aage Thomsen, LF mod 20. seedede Birger Olsen, Sydøstfyn, som endda var bagud med en kvalitet, da parterne enedes om pointdeling.

Per slap med skrækken
I størst tabsfare blandt favoritterne var i særklasse 19. seedede Per Elbæk Jørgensen, LF, som undervejs måtte af med en officer mod Christoffer Vinther, FREM. Efter 34…Kh6-g7 så løbet ud til at være kørt for den sorte mand:



35.Tf2?!
35.Sd6! Txb2 36.Te1 c3 37.e6 vinder let.
35...d4 36.Sd6 c3 37.bxc3 dxc3



38.Tc2??
38.Tf7+! Kg8 39.Tc7 Tb1+ 40.Kg2 Te1 41.Se8 Txe5? (41...c2 42.Sf6+ Kf8 43.Txc2+-) 42.Sf6+ Kf8 43.Sd7+.
38...Tb1+
Og med udsigt til 39.Kg2 Tb2 valgte hvid at opgive.
0–1



Christoffer Vinther - Per Elbæk Jørgensen.

Det er også værd at notere, at 53. seedede Villy Nielsen, Læseforeningen førte med et helt tårn mod klubkammeraten Erling Rasmussen, der blev reddet af, at Villy tabte på tid.



Villy Nielsen - Erling Rasmussen.

Se turneringstabellen på: www.lfskak.dk.


Læs også:
Fynsmesterskabet 2017 (9. december 2016)
FM 2016 - afrunding (10. april 2016)
Kristoffer Dyrgaard fynsmester 2016 (8. april 2016)
Årets fynsmester kommer fra FREM (5. april 2016)
FM 2016 - FREM-duo er gået i udbrud (31. marts 2016)
FM 2016 - Kristoffer Dyrgaard vandt topopgøret (7. marts 2016)
Tæt i toppen ved FM (20. februar 2016)
FM 2016 - meget at glæde sig over for arrangørklubben i 3. runde (30. januar 2016)
FM 2016 - 2. runde bød på flere favoritfald (16. januar 2016)
Masser af skak-aktiviteter venter forude (1. januar 2016)

© 2017 Fyns Skak Union