Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


12. oktober 2015 PrintvenligMikkel Antonsen ny Odensemester
Af Niels Erik Nielsen
Da alle IM-gruppens partier i næstsidste runde endte remis, gik sensationsmanden Mads Smith Hansen, ØBRO ind til sidste runde af Odensemesterskabet med et helt points forspring til de to nærmeste forfølgere.

Igor Teplyi, Nordre, som Mads afgav sin første halve mod i 4. runde, havde stadig mulighed for at hente ham, og det samme gjaldt for Mikkel Antonsen, Næstved, der ventede i sidste runde.



Der er også et liv uden for spillelokalerne!

Finale-opgøret fik en brat ende
I tilfælde af ligestilling mellem to eller tre bejlere ville OM-titlen blive afgjort på Sonnenborg-Berger-korrektion, mens de to pengepræmier ville blive ligelig fordelt parterne imellem.

Det blev udgangen på det hele efter en spændende afslutning, hvor den første afgørelse faldt i finale-opgøret:

Hvid: Mads Smith Hansen, ØBRO (2356)
Sort: Mikkel Antonsen, Næstved (2459)

[noter: NEN]
1.Sf3 Sf6 2.g3 g6 3.b3 Lg7 4.Lb2 d6 5.d4 c5 6.Lg2 cxd4 7.Sxd4 d5 8.0–0 0–0 9.c4 dxc4 10.Sa3 cxb3 11.Dxb3 Sbd7 12.Sc4 Sc5 13.Da3 Sce4 14.Tfd1 Ld7 15.Tac1 Te8 16.Sb3 Lh6 17.e3 Lf8 18.Sba5 e5 19.Dd3 Sc5 20.Dd2 Db8



21.Sd6!?

21.f4! ville sikre hvid en pæn fordel.
21...Te6 22.Saxb7 Sxb7 23.Sxb7 Tb6



24.Lc3?!
Efter 24.f4! ville hvid stadig stå bedst.
24...Txb7 25.Lxb7??
Den hvidfeltede løber kan ikke undværes i forsvaret af kongestillingen - igen var 25.f4 bedst.
25...Dxb7 26.Lxe5 Lh3!




Her valgte Mads overraskende for de mange, der enten fulgte finalepartiet på spillestedet eller via nettet, at opgive. Relativ bedst i slutstillingen var 27.f4. Sort har flere lovende muligheder, men efter 27...Td8! står han til gevinst. Fx 28.Db2 Txd1+ 29.Txd1 Df3! 30.Te1 Sd5, hvorefter hvids forsvarsressourcer snart slipper op.
0–1

Mikkel var allerede mester, selv om Igor skulle vinde
Dermed kunne de to kombattanter læne sig tilbage og i ro og mag afvente udfaldet af det andet opgør, som også havde stor betydning for mesterskabets placering.

Partiet mellem Rasmus Skytte og Steffen Pedersen var ikke uventet endt med en ultrakort remis, og for kendere af korrektionsberegnings-systemet herskede der herefter ingen tvivl om, at den nye Odensemester hed Mikkel Antonsen, uanset udfaldet af mødet mellem Jens Ove og Igor.

Her var der længe ikke det store på færde, men efter Fredericia-spillerens 32.Kf2-g1 sørgede modstanderen for, at der endelig kom lidt liv i kludene:



32...e5! 33.fxe5 Txe5 34.Dg2 Sf5 35.Dh3
35.Lxf5 Dxf5 36.Tf1 De6! er klart bedst for sort.
35...Tde6 36.Tf1 Sd6!



37.Tde1?
37.Lf3 Te3 ser heller ikke spor rart ud, men var måske alligevel at foretrække. Der kunne følge: 38.Dh2 Sf5 39.Df4 Txd3 40.Lxh5 gxh5 41.Txd3 Dxd3 42.Dxf5 Dg3+ 43.Kh1 Dxh4+ 44.Kg1 Dg3+ 45.Kh1 Dc7



ANALYSEDIAGRAM

Det bør vel vinde i længden for sort, men først skal han altså lige bevise det!
37...De7 38.Tf4 Sxe4 39.dxe4



39...Txg5+! 40.Kf2

40.hxg5 Dxg5+ 41.Tg4 hxg4 var naturligvis heller ikke noget at samle på for hvid. 40...Tge5
0–1


De skriftkloge havde naturligvis ret, så rækkefølgen efter korrektion blev: Mikkel, Igor og Mads, der trods det afsluttende nederlag kunne glæde sig over en ratingfremgang på hele 40 til 2391.



Mads Smith Hansen, ØBRO.

Slutstillingen i IM-gruppen:
1-3. IM Mikkel Antonsen, Næstved, IM Igor Teplyi, Nordre og Mads Smith Hansen, ØBRO, alle 3,5/5p. 4-6. IM Rasmus Skytte, Århus/Skolerne, IM Steffen Pedersen, Skanderborg og IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia, alle 1,5p.



Præmietagerne i IM-gruppen: Mads, Mikkel og Igor.
 
Bondeslutspil kan være en svær størrelse
I 5. og sidste runde var Mester 6 stemt ind på LIVE-brætterne, og i partiet mellem Freja Vestergaard, Vejlby-Risskov og Alexander Jessen, Herning fik vi efter Frejas 50.Kc5-d5 et eksempel lige til lærebogen, om betydningen af at kunne opretholde oppositionen i et bondeslutspil:



50...Ke8??
50...g5 eller 50...h5 51.gxh5 gxh5 holder let remis for sort.
51.Kd6 Kd8



52.g5!

Og sort opgav, da der på 52...hxg5 følger 53.g4, hvorpå hvids konge trænger ind via c7 eller e7, og det samme sker efter 52...h5 53.g3!
1–0



Freja Vestergaard.



I kantinen kunne man følge de fleste af rundens LIVE-partier på storskærm.

Se tabeller for samtlige 17 grupper plus masser af billeder på: www.frem-skakklub.dk.

Læs også:
OM 2015 - mestergrupperne - 2. del (20. oktober 2015)
OM 2015 - basisgrupperne (19. oktober 2015)
OM 2015 - mestergrupperne - 1. del (18. oktober 2015)
Mads Smith Hansen alene i front ved OM (11. oktober 2015)
OM er i fuld gang (10. oktober 2015)
OM sætter igen deltagerrekord (8. oktober 2015)

© 2019 Fyns Skak Union