Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


8. oktober 2015 PrintvenligOM sætter igen deltagerrekord
Af Niels Erik Nielsen
Årets Odensemesterskab, der med FREM Skakklub som arrangør afholdes på Giersings Realskole fra 9-11. oktober, sætter med 102 spillere til start igen deltagerrekord, idet det er seks flere end sidste år, som også var rekord for denne afviklingsform.

Deltagerne er fordelt på syv mestergrupper og 10 basisgrupper, og grupperne er allerede lagt, så med mindre der indløber sidste-øjebliks-afbud, kan der allerede nu sættes navne på deltagerne i mesterskabsklassen.

Gamle kendinge i IM-gruppen
Den føres an af de internationale mestre Mikkel Antonsen, Næstved, Rasmus Skytte, Århus/Skolerne, Igor Teplyi, Nordre, Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia og Steffen Pedersen, Skanderborg.

Højest ratet blandt de øvrige tilmeldte er Mads Smith Hansen, ØBRO, som derfor får fornøjelsen af at møde de fem titelholdere.

Sidste års vinder stiller ikke op
Der skal findes en ny Odensemester, idet sidste års vinder IM Jonathan Carlstedt, Tyskland ikke figurerer på deltagerlisten denne gang.

Det gør til gengæld mesteren fra 2013, Jens Ove Fries Nielsen, vinderen i 2008, 2009 og 2012 Igor Teplyi samt Steffen Pedersen og Rasmus Skytte, der strøg til tops i turneringen i hhv. 2006 og 2007.

Toppartierne kan følges live
Har man ikke selv mulighed for at være til stede, vil udviklingen i mesterskabskampen alligevel kunne følges tæt, idet der igen bliver live-transmission på nettet hele weekenden.

De 12 partier, som bliver sendt fra hver runde, kan følges her: http://www.liveskak.dk/2015/odensemesterskabet/

De tre øverste grupper følges fra start til slut, ligesom én af de øvrige 14 på skift bliver udvalgt efter afstemning på arrangørklubbens hjemmeside: www.frem-skakklub.dk.

OM i lynskak lørdag
Lørdag den 10. oktober kl. 21.15 afholdes OM i lynskak, som er åbent for alle interesserede.

Her foregår tilmelding på spillestedet senest samme aften kl. 20.00 eller til Kristoffer Dyrgaard, e-mail: kristoffer@frem-skakklub.dk, tlf.: 25 75 76 78.



OM 2014.

Læs også:
OM 2015 - mestergrupperne - 2. del (20. oktober 2015)
OM 2015 - basisgrupperne (19. oktober 2015)
OM 2015 - mestergrupperne - 1. del (18. oktober 2015)
Mikkel Antonsen ny Odensemester (12. oktober 2015)
Mads Smith Hansen alene i front ved OM (11. oktober 2015)
OM er i fuld gang (10. oktober 2015)

© 2019 Fyns Skak Union