Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


8. juni 2014 PrintvenligDSU-pokalfinalestævnet på Hotel Scandic
Af Niels Erik Nielsen
Det store landsdækkende DSU-pokalfinalestævne afvikles som sædvanlig pinsesøndag, hvilket i år er 8. juni.

Det foregår traditionen tro på Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV, hvortil der er gratis adgang for alle skakinteresserede.

Stævnet, som plejer at samle omkring 200 deltagere fordelt på fire rækker, er programsat til at finde sted fra kl. 11.00 til ca. 20.00.

De fynske hold
Fyn er på nær i Seniorrækken repræsenteret med mindst to hold i samtlige rækker.

I Eliterækken var FREM og Sydøstfyn på forhånd kvalificeret, og på falderebet fik Læseforeningen også tilbudt en plads, så antallet af deltagende hold nåede op på 16.

Frem: 1. Jwan Bakr 2. Per Stentebjerg 3. Tom Frantsen  4. Niels-Peter Nielsen

Sydøstfyn: 1. Lars Borbjerggaard 2. Christian Furrer 3. Thomas Jepsen 4. Poul Erik Nielsen

Læseforeningen: 1. Rene Rauer Hansen 2. Lars Munk Jensen 3. Alex Sørensen 4. Ken Rasmussen

De seneste to års pokalvindere, Philidor, er favorit til at genvinde mesterskabet, og det er umiddelbart svært at få øje på deres ligemænd, men vi kender dog endnu ikke Skanderborgs opstilling.

I Bredderækken deltager ligeledes 16 mandskaber, og fra Fyn gik FREM og Sydøstfyn som mange bekendt videre til finalestævnet fra kvalifikationsstævnet i Nyborg.

FREM: 1. Stefan Wiecker 2. Jess Nykjær 3. Anton Kjeldsen 4. Peter Sørensen

Sydøstfyn: 1. Per Sørensen 2. Kris Munk 3. Erik René Nielsen 4. Mathias Nielsen R. Birger Olsen

Som sædvanlig er det helt umulig at komme med et kvalificeret bud på en samlet vinder i den traditionelt jævnbyrdige række, men begge de fynske repræsentanter har historisk set stolte traditioner netop her.



Sydøstfyn: Vinder af Bredderækken 2012.

I Seniorrækken kan hverken FREM, Læseforeningen eller Odense Skakklub mønstre et hold, så temmelig skuffende er 3. HK’ s eneste repræsentant et mixed mandskab bestående af nuværende og forhenværende OS-spillere:

Sandes Drenge: 1. Heinz Furrer 2. Knud Åge Rasmussen 3. Ebbe Strøm 4. Cipriano Sande

Det kommer næppe til at spille førsteviolin, men til gengæld stiller sidste års vinder Nordre igen med et slagkraftigt mandskab. Deres værste konkurrent kan meget vel gå hen at blive et andet århusiansk hold i skikkelse af VRS Retro med Nørresundby som en farlig outsider.

I Juniorrækken er FREM repræsenteret af hele tre hold, og FREM 1 er igen et godt bud på en podieplads, men Skanderborg, SK1968 1, Skive og sidste års vinder Evans 1 vil uden tvivl give odenseanerne kamp til stregen.

FREM 1: 1. Simon Wilbrandt 2. Tobias Ilsøe Jensen 3. Emma Le Besq 4. Alexander Le Besq

FREM 2: 1. Jacob Foged Christensen 2. Jakob Frederiksen 3. Tobias Aagaard Hansen 4. Elisabeth Mechlenburg Møller

FREM 3: 1. Anders Frederiksen 2. Markus Maagaard 3. Albert Mechlenburg Møller 4. Jonathan Aagaard Hansen

Turneringens hjemmeside


Læs også:
Sølv til FREM i juniorrækken (11. juni 2014)
Philidor pokalmester (20. maj 2013)
Pokalstævnet på Hotel Scandic (19. maj 2013)

© 2019 Fyns Skak Union