Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


23. maj 2014 PrintvenligEt dusin fynske skakspillere deltager i GLENCO Chess
Af Niels Erik Nielsen
De to FREM-spillere FM Jwan Bakr og FM Mads Hansen, der deltager i IM-gruppen ved GLENCO Chess arrangeret af Fredericia Skakforening, får fredag aften selskab af yderligere 11 skakspillere repræsenterende seks fynske klubber, når turneringens syv øvrige grupper går i gang.

De fordeler sig med fem fra Læseforeningen, to fra FREM og en enkelt fra hhv. Ejby, Faaborg, Middelfart og Odense Skakklub.

IM-feltet i ratingorden: 1. IM Nikolas Lubbe (2428), Tyskland 2. IM Igor Teplyi (2401), Nordre 3. IM Jens Ove Fries Nielsen (2384), Viborg 4. FM Jacob Carstensen (2381), Brønshøj 5. IM Attila Gergacz (2369), Springeren 6. FM Mads Hansen (2358), FREM 7. WGM Melanie Ohme (2350), Tyskland 8. FM Jwan Bakr (2341), FREM 9. FM Niels Jørgen Fries Nielsen (2308), Esbjerg 10. FM Carsten Bank Friis (2255), Fredericia.


(foto fra turneringens hjemmeside).

IM-gruppen: (bagerst fra venstre): Igor, Carsten, Melanie, Nikolas og Jacob;
(forrest): Attila, Jwan, Jens Ove, Mads og Niels Jørgen.

Svag kongestilling
Jwan Bakr lagde ud i opvisningsstil mod vinderen af CCC, Jens Ove Fries Nielsen, hvis svage kongestilling ikke stod til at redde:

Hvid: FM Jwan Bakr, FREM (2341)
Sort: IM Jens Ove Fries Nielsen, Viborg (2384)

[noter: NEN]
1.d4 c5 2.d5 g6 3.c4 d6 4.Sc3 Lg7 5.e4 e6 6.Sf3 Se7 7.h4 h6 8.Ld3 Lxc3+ 9.bxc3 e5 10.h5 g5 11.Sh2 Da5 12.Ld2 f5 13.exf5 Lxf5 14.Lxf5 Sxf5



15.Db1! 0–0 16.Dxb7 Sa6 17.Sg4 Sc7 18.Db1 e4 19.0–0 Se8?
Bedre 19...Tae8.
20.Dxe4 Seg7 21.Dd3 Dc7



22.Sxh6+! Sxh6 23.Dg6 Sf7 24.h6 Se5 25.Dxg5 Tf5 26.Dg3 Taf8 27.hxg7 T8f6 28.Lg5 Txg5?!
28...Tg6 29.f4 Kxg7 30.Tae1+-.
29.Dxg5 Tg6 30.Df5 Dxg7 31.Dc8+ Kh7 32.Dh3+ Kg8



33.Tab1!
1–0


Mads Hansen med fremme
Derimod fik Mads Hansen den værst tænkelige start på turneringen, da han i tidnøden satte en lovende stilling over styr mod den lokale helt Attila Gergacz.

Odenseaneren kom imidlertid stærkt tilbage ved at vinde begge torsdagens runder. Først gik det ud over klubkammeraten Jwan, og derpå blev Jens Ove udspillet i et flot offerparti:

Hvid: FM Mads Hansen, FREM (2358)
Sort: IM Jens Ove Fries Nielsen, Viborg (2384)

[noter: NEN]
1.e4 Sf6 2.e5 Sg8 3.d4 d6 4.Sf3 dxe5 5.Sxe5 Sd7 6.Df3 Sgf6 7.Sc3 e6 8.Ld3 c5 9.Le3 cxd4 10.Lxd4 a6 11.0–0–0 Dc7 12.The1 Sc5



13.g4! Sxd3+ 14.Txd3 h6 15.h4 Ld6 16.g5 hxg5 17.hxg5 Sh5



18.Sd5! exd5 19.Sxf7+ Le7 20.Sxh8 Df4+ 21.Kb1 Dxf3 22.Txf3




Hvid beholder klar materialeovervægt; fx strander 22...Lg4? på 23.Tf7!
1–0

Stillingen efter de første tre runder: 1-2. Igor Teplyi og Nikolas Lubbe, begge 2,5p. 3-4. Mads Hansen og Jacob Carstensen, begge 2p. 5-7. Jwan Bakr, Niels Jørgen Fries Nielsen og Melanie Ohme, alle 1,5p. 8. Attila Gergacz 1p. 9. Jens Ove Fries Nielsen 0,5p. 10. Carsten Bank Friis 0p.

Fynsmesteren stiller op i Kandidatklassen
Årets fynsmester, Morten Topholm, Læseforeningen, er tredjeseedet blandt de 10 deltagere i Kandidatklassen, hvor vinderen er sikret en plads i næste års IM-gruppe.

Som det er tilfældet i de seks øvrige grupper, spilles der her fem runder med start fredag kl. 18, mens de resterende runder afvikles lørdag og søndag kl. 10-15 og kl. 16-21.

Det betyder, at der er sammenfald med spilletiderne i IM-gruppen, hvor kravet til en IM-norm i øvrigt er 6/9p.

Partierne i IM-gruppen har kunnet følges LIVE fra onsdag aften via dette link:  www.fredericia-skakforening.dk/IM2014/, hvor der desuden er runde-referater og mange andre nyttige oplysninger.

Fra fredag aften bliver der også mulighed for at følge med i partier fra Kandidatklassen.

Betænkningstiden i alle grupper er 2 timer til 40 træk + 30 min. plus opsparet tid til resten.

Læs også:
LF-trio kom i præmierne i GLENCO Chess (29. maj 2014)

© 2019 Fyns Skak Union