Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


29. marts 2014 PrintvenligTre mand kan vinde FM
Af Niels Erik Nielsen
Når sidste runde ved FM 2014 sættes i gang torsdag aften i Bolbro Brugerhus med Læseforeningen som vært, er der reelt kun tre spillere tilbage, som kandiderer til titlen.



Jan Nielsen - Claus Børsen.

Morten har det bedste udgangspunkt

Det klart bedste udgangspunkt har Morten Topholm, Læseforeningen, der i 6. runde fastholdt sit halve points forspring ved at besejre klubkammeraten Jørn Moestrup.

Gruppen af nærmeste forfølgere blev samtidig halveret fra fire til to, da FM Mads Hansen med sejr i det indbyrdes opgør sendte rekordholderen Carsten Bank Friis ud af titel-kapløbet.

Derimod fastholdt Gert Aagaard, Springeren chancen for at stryge helt til tops, da han i et af aftenens længste partier besejrede Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn, som bukkede fælt i en klar remisstilling.



Gert Aagaard - Martin Strandby Hansen; til højre er det René Rauer Hansen.

Lars Munk Jensen, LF og Thorkild Borup Nielsen, Holstebro ødelagde det for hinanden ved at spille remis, men til gengæld fastholdt Renè Rauer Hansen, LF sin teoretiske mulighed for at sikre sig en omkamp ved at vinde over Johnny Holler Johansen, FREM.

At det næppe lader sig gøre i den virkelige verden fremgår af, at Morten skal tabe, samtidig med at hverken Mads eller Gert må vinde!

Sidste-runde-scenarier
Sidste runde kan ikke lægges, før de udsatte partier Bo Sørensen-Per Andersen, Kurt Fransen-Willy Hansen og Peter Kinggaard-Esben Andersen er afviklet, hvilket i sagens natur gør det temmelig svært at forudsige, hvem der møder hvem.

Derfor skal de følgende betragtninger naturligvis tages med det forbehold, at de fire bedst placerede ikke mødes som angivet.

Da ingen af de seks nævnte spillere er med i toppen, får udfaldet af deres udsatte opgør sikkert ikke den store indflydelse på parringerne blandt de bedste.

Her står Morten til at få de sorte brikker mod Gert, mens Renè ser ud til at få hvid mod Mads.

Kommer det til at holde stik, kan René godt vinke farvel til omkamps-muligheden, da hans kabale slet ikke kan gå op, hvis Morten og Gert skal mødes.

Det kan Mads’ derimod, men det kræver ud over sejr over René tillige, at Morten sætter et halvt eller et helt point til mod Gert.

Slutter topopgøret remis, kan det ende med en FM-omkamp mellem Mads og Morten, mens en sejr til Gert kan resultere i en tilsvarende mellem ham og Mads.



Per Bjerre - Per Jørgensen.
 
Med ryggen mod muren
Topopgøret blev en lang, sej kamp op ad bakke for Moestrup, som efter en forkert trækfølge allerede i åbningen så sig nødsaget til at afgive rokaden.

Det resulterede i klar hvid fordel, som blev taget med over i slutspillet, som ikke stod til at redde for sort.

En forkert mellemskak i træk 35 betød imidlertid, at Moestrup fik en uventet chance, men efter at have spillet med ryggen mod muren hele partiet, ville han forståelig nok undgå en ubehagelig binding, som dog ikke så ud til at kunne opretholdes for hvid:

Hvid: Morten Topholm, LF
Sort: Jørn Moestrup, LF

[noter: NEN]
1.e4 c5 2.Sc3 e6 3.Sf3 Sc6 4.d4 cxd4 5.Sxd4 Le7?! 6.Sdb5 d6 7.Lf4 e5 8.Sd5! Kf8 9.Le3 Sf6 10.Sxf6 gxf6 11.Lc4 h5 12.a4 f5 13.exf5 a6!? 14.Sc3 Lxf5 15.0–0 Sb4 16.Df3 Dd7 17.Sd5 Lg4 18.Sb6 Lxf3 19.Sxd7+ Ke8 20.gxf3 Kxd7 21.Tac1 d5 22.Tfd1 Ke6 23.Lb3 Tad8 24.c3 Sc6 25.Lb6



25...Lg5

25...Td7? 26.Txd5! Txd5 27.Td1+-.
26.Lxd8 Lxc1 27.Lxd5+ Kf5 28.Le4+ Ke6 29.Lh4 Lxb2 30.Tb1 Lxc3 31.Txb7 Tc8!?
31...Sb4 32.Tb6+ Kd7 33.a5+-.
32.Tb6 Kd6 33.Txa6 Kc5 34.Txc6+ Txc6 35.Le7+?



35...Kb6?

35...Td6! 36.La8 Lb4!, hvorefter sorts konge kommer ud af bindingen, og med kun uligefarvede løbere tilbage på brættet ligner det en snarlig remis.
36.Ld8+ Kc5?
36...Tc7! fulgt af La5 fører til samme temaer som i noten til sidste træk.
37.Lxc6 Kxc6 38.a5 Kb5 39.Kg2 Lb4?!
Et bedre forsøg var 39...Ld2 fulgt af Lf4.
40.Kg3 Lc5 41.Kh4 Lxf2+ 42.Kg5 h4 43.h3 Ld4 44.Kf5 Lc3 45.Lxh4 Lxa5 46.Lf6 Kc6 47.h4 Kd7 48.h5 Ld2 49.Lg7
1–0


Tårn på afveje
Sidst Carsten og Mads mødtes, var i den just overståede divisionsturnering, hvor en grov fejl af førstnævnte tidligt afgjorde partiet.

Forløbet i torsdags fulgte i samme spor, da Carsten i en ret lige stilling sendte sit tårn op på a6, hvorefter Mads med et bondefremstød banede vejen for en springer til c5, der samtidig ville true både tårn og dronning.

Det var der ingen ordentlig parade imod, og voldsomt bagud i materiale valgte Carsten få træk senere at opgive:

Hvid: Carsten Bank Friis, Evans/LF
Sort: Mads Hansen, FREM

[noter: NEN]
1.b3 Sf6 2.Lb2 b6 3.Sf3 c5 4.g3 Lb7 5.Lg2 e6 6.0–0 Le7 7.d3 d6 8.e4 Sbd7 9.Sbd2 Dc7 10.De2 0–0 11.e5 dxe5 12.Sxe5 Lxg2 13.Kxg2 b5 14.a4 a6 15.Sxd7 Sxd7 16.Dg4 e5 17.De4 Tac8 18.axb5 axb5



19.Ta6??

19.Tfe1 Ld6 ville føre til en stilling med gensidige chancer.
19...c4! 20.Sf3
20.Dd5 c3–+.
20...Sc5 21.Lxe5 Dd7 22.Ta7 Dxa7 23.Dg4 f6 24.Ld4 Dd7
0–1




Carsten Bank Friis - Mads Hansen og Morten Topholm - Jørn Moestrup.

Ballade i h-linien
Niels Henrik Cappelen stillede op som kneben favorit mod klubkammeraten Dan Wulff, men det blev den lavest ratede, som triumferede.

Efter uortodokst åbningsspil fik sort lov til at dirigere sine tunge officerer og et par springere i retning mod modstanderens kongefløj, og så var taktikeren Dan rigtig i sit es:

Hvid: Niels Henrik Cappelen, LF
Sort: Dan Wulff, LF

[noter: NEN]
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Sf6 4.Sc3 Lc5 5.d3 d6 6.0–0 Lg4 7.Le3 Dd7 8.Lxc5 dxc5 9.h3 h5?! 10.hxg4 hxg4 11.Sg5 Sd8 12.Se2 Th5 13.Dd2 b5 14.Lb3 c4 15.Sg3 cxb3 16.Sxh5?!
16.axb3! Th8 17.Dc3 Sc6 18.Dc5±.
16...Sxh5 17.Dc3 f6 18.Dxb3?!
18.axb3=.
18...Dc6 19.Dg8+ Ke7 20.Dh7 De8 21.Df5 Dh8 22.d4?!
22.Dxg4 fxg5 23.Dxg5+ Sf6 24.Dxe5+ Se6 25.Dg3 ville sikre hvid en lille fordel.
22...Dh6 23.dxe5 fxg5 24.Tfd1 Se6 25.Dxg4 Tf8



26.Td2?

Nu får sort for alvor fat; efter 26.g3!± ser hvid ud til at have styr på kongestillingen.
26...Tf4! 27.De2 Th4!



28.g3??

Taber på stedet; 28.f3 hjælper dog heller ikke noget efter 28…Th1+ 29.Kxh1 Sg3+–+.
28...Th1+ 29.Kxh1 Sxg3+ 30.Kg2 Sxe2 31.Kf3 S6d4+
0–1




Dan Wulff - Niels Henrik Cappelen.

Fejlene stod i kø
Det netop viste parti blev afviklet i det mindre lokale, hvor deltagerne med færrest point må tage plads, mens de øvrige slår deres folder i det store.

Det var ikke alene i partiet mellem Niels Henrik Cappelen og Dan Wulff, der var underholdning for alle pengene i sidelokalet, men også Torben Larsen og Hans-Jørn Nielsen bidrog i den grad til løjerne.

Midtfyn-spilleren kom i midtspillet foran med en officer, da modstanderen bukkede fælt, men det videre forløb er et godt eksempel på, at blandt basisspillere behøver tingene ikke at være afgjort af den grund.

Trods minus-officer lykkedes det nemlig hvid at trænge ind i sorts stilling med sin dronning, men havde modstanderen holdt hovedet koldt i stedet for at satse alt på en fribonde, havde partiet nok fået et andet udfald.

Nu udviklede det sig til et kapløb om at få ny dronning først. Begge lykkedes med projektet, så i slutstillingen var der fire dronninger på brættet.

Desværre for sort fik hvid sin anden med skak og efterfølgende matsætning. I partiets afsluttende fase skiftedes parterne til at spille forkert, men det var altså sort, som begik den sidste fejl. Vi kommer ind i partiet efter Torben Larsens 53.Dc2-c5:



53...Db7?!

For passivt, meget bedre var fx 53...Kf7.
54.De5+ Kf7 55.Df6+ Ke8 56.Dh8+ Kd7 57.Dxh7+ Kd8 58.Dh8+ Le8 59.Df6+ Kc8 60.De6+ Ld7 61.Dg8+ Kc7 62.Dxg6 b4 63.Df6



63...b3??

63...Dc6–+.
64.g6??
64.De5+=.
64...b2??
64...Dc6!–+.
65.g7?
65.De5+=.



65...b1D??
65...Db3! 66.Db6+ Dxb6 67.axb6+ Kb7! 68.g8D b1D 69.Dd5+ Lc6–+.
66.De5+ Kd8 67.g8D+ Le8 68.Dgxe8#
1–0




Sune Zimmermann - Benny Rod og bag dem Torben Larsen - Hans-Jørn Nielsen.

Topstillingen:
1. Morten Topholm, Læseforeningen 5,5/6p. 2-3. FM Mads Hansen, FREM og Gert Aagaard, Springeren, begge 5p. 4. Renè Rauer Hansen, LF 4,5p. 5-11. Carsten Bank Friis, Evans/LF, Jørn Moestrup, LF, Per Sørensen, Sydøstfyn, Lars Munk Jensen, LF, Thorkild Borup Nielsen, Holstebro, Per Jørgensen, LF og Erik Pedersen, FREM, alle 4p.



Det lille spillelokale.

Se turneringstabellen på: www.lfskak.dk

Læs også:
Kampen om ratingpræmierne (6. april 2014)
Morten Topholm ny fynsmester (4. april 2014)
Morten Topholm alene i front ved FM (15. marts 2014)
Tæt i toppen ved FM (8. marts 2014)
Fynsmesteren kombineret ud af brættet (15. februar 2014)
Sekstet i front ved FM (8. februar 2014)
FM 2014 indledt med masser af favoritfald (11. januar 2014)
Velkommen til 2014! (1. januar 2014)

© 2019 Fyns Skak Union