Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


1. december 2013 PrintvenligDen romantiske skak-tilgang
Af Niels Erik Nielsen

Læseforeningen havde som den eneste klub fire hold blandt de sidste 16, og i det følgende vil der udelukkende blive sat fokus på nogle af deres partier.

Når der spilles kvartfinaler i uge 4 2014, sandsynligvis i FREM mandag den 20. januar, er Læseforeningen repræsenteret af deres to bedste mandskaber.

Lodtrækningen parrede nemlig klubbens andet- og tredjehold, så arrangørklubben var sikker på mindst en plads blandt de sidste otte, og samtidig indfriede førsteholdet favoritværdighed og sendte med en sikker sejr Sdr. Nærå 2 ud af turneringen.

Den romantiske skakskole vakt til live
På topniveau hører det i dag til sjældenhederne, at romantiske åbninger såsom kongegambit, italiensk og prøjsisk luftes.

De havde deres storhedstid i midten og slutningen af 1800-tallet, hvor koryfæer som tyskeren Adolf Anderssen og den unge amerikanske kombinationsdjævel Paul Morphy først huserede i de større europæiske byer, hvorpå Mophys landsmand Harry Pillsbury omkring århundredeskiftet tog alle med storm, inden han døde blot 33 år gammel i 1906.

Først i perioden kastede man gerne officerer i grams for et godt angreb, og en rigtig gentleman tog naturligvis mod det tilbudte materiale!

Siden blev der fundet meget bedre forsvarsstrategier, ligesom kunsten at give brikker tilbage kom i højsædet.

Endvidere var de mest benyttede romantiske åbninger efterhånden blevet analyseret til bunds, og dermed forsvandt en stor del af overraskelseseffekten.

Selv om enkelte stormestre senere har revitaliseret nogen af museumsåbningerne, lever de i dag et meget stille liv i turneringslokalerne.

Derfor spærrer man selvfølgelig øjnene op en ekstra gang, når man bliver præsenteret for den romantiske skole i en fuldblodsaftapning, som det var tilfældet her mellem to klubkammerater:

Hvid: Erling Rasmussen, LF 2
Sort: Peter Frank Jørgensen, LF 3

Noter: [NEN]
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.d4 exd4 4.Lc4 Lc5 5.c3 d6 6.cxd4 Lb6 7.Sg5 Lxd4 8.Sxf7 Dh4 9.Df3?!
9.0-0!
9…Sf6 10.Sxh8 Se5 11.Lf7+ Kd8?!
11…Kf8 var bedre.
12.Dg3??
12.De2 Lxf2+?! (efter 12…Sd3+! 13.Kd2 Sxf2 står sort klart bedst) 13.Kf1=.


12...Lxf2+! 13.Kxf2 Sxe4+ 14.Kg1 Sxg3 15.hxg3 


15…Dxg3??
Efter 15…Dd4+! er det mat i højest fire træk; fx 16.Kh2 Sf3+!! 17.gxf3 Df2#.
16.Lh5 g6 17.Ld1 Lg4 18.Lg5+ Ke8 19.Lh4 Df4?!
19...De3+! 20.Lf2 Dc1–+.
20.Sc3 Kd7 21.La4+ c6 22.Tf1 


22...De3+??
22...Sf3+! 23.gxf3 Lxf3 24.Th3 Dg4+–+.
23.Lf2 Dd2 24.Txh7+ Ke6 25.Lb3+ d5 26.Se4! Da5??
Relativ bedst var 26...Txh8 27.Txh8 Dxb2, men hvid vinder efter 28.Te8+ Kd7 29.Sf6+ Kd6 30.Lg3!
27.Sc5+ Kf5 28.Le1+!?
Vinder naturligvis også, men 28.Lc2+! Sd3 (28...Kf4 29.g3+ Kf3 ((29...Kg5 30.Le3#)) 30.Ld1#) 29.Lxd3+ Ke5 30.Sf7+ Kf4 31.g3+ Kf3 32.Sg5# sætter mat.
28...Sf3+ 29.Txf3+ Lxf3 30.Lxa5 Lxg2 31.Kxg2
1–0

Da Peter gav op, var LF 2 for længst videre, idet de på det tidspunkt var foran med 2½-½.

Et klassisk springeroffer
Matchen bød også på det klassiske springeroffer på f7 i en ny udgave, da Alex Sørensen fra LF 2 fik muligheden mod Steen Jacobsen fra LF 3 efter sidstnævntes 11…h6??:


12.Sxf7! Kxf7 13.Lxg6+
Der kunne følge: 13...Kxg6 14.Lf4 med dronningegevinst.
1–0

Den sorte stilling døde af iltmangel
Læseforeningen bragte sig foran 2-0 mod Sdr. Nærå 2, som fik pyntet på resultatet via to remiser.

Først færdig var opgøret mellem Lars Munk Jensen og Anders Jensen, hvor LMJ med de hvide brikker fastholdt modstanderen i et jerngreb. Henvist til at operere på de bagerste rækker, har sort netop spillet 18…Tfd8:


19.Ld4! Sc5 20.Sb5
Sort gav op. Dronningen skal flyttes, og hverken 20...Db6 21.Lxc5 Txd1+ 22.Txd1 Dxc5 23.Td8+ osv., eller 20...Da5 21.Lc3 Db6 22.Sa3 Txd1+ 23.Dxd1! Dc7 24.Le5!+- er værd at samle på.
1–0

Følgende hold er videre til kvartfinalerne i uge 4, 2014:
Læseforeningen 1 og 2, Faaborg, FREM 1, Nyborg 1, Sdr. Nærå 1, Sydøstfyn og Trekanten.  

Læs også:
FREM og Sydøstfyn mødes i pokalfinalen (12. februar 2014)
Semifinalerne spilles hos Sydøstfyn (4. februar 2014)
Pokalturneringen - enkeltresultater fra 3. runde (23. januar 2014)
De forsvarende mestre sendte Trekanten ud af pokalturneringen (23. januar 2014)
Klar til kvartfinalerne (19. januar 2014)
Pokalturneringen - enkeltresultater fra 2. runde (30. november 2013)
Trekanten sendte FREM 2 ud (30. november 2013)
Alle favoritter videre i pokalturneringen - 2. del (7. november 2013)
Alle favoritter videre i pokalturneringen - 1. del (6. november 2013)
Pokalturneringen - enkeltresultater fra 1. runde (6. november 2013)
Pokalturneringen - tilmeldte hold (25. oktober 2013)
Tilmeldingsfristen til pokalturneringen nærmer sig (1. oktober 2013)

© 2019 Fyns Skak Union