Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


19. februar 2013 PrintvenligResultaterne flaskede sig for Sydøstfyn
Af Niels Erik Nielsen

Selv om Sydøstfyn kun vandt lokalopgøret mod Læseforeningen i 2. division, gruppe 2 med mindst mulig margin, kunne rækkens førerhold glæde sig over, at de nærmeste konkurrenter ikke udnyttede muligheden for at tære på forspringet.

Således måtte nærmeste forfølger Holbæk i 6. runde nøjes med uafgjort mod Køge, mens FREM 2 kun drev det til en 4,5-3,5 sejr over rækkens bundprop Tårnet.

Holbæk lurer på chancen
Inden fællesafslutningen i Køge 3. marts har Sydøstfyn 3 point ned til Holbæk og 5 point ned til FREM 2, som de møder i sidste runde.

Skal FREM 2 fortrænge Sydøstfyn fra førstepladsen, kræver det altså en sejr på hele 6,5-1,5, hvorefter begge hold slutter på 33,5 brætpoint og 10 matchpoint, og så vinder FREM 2 rækken på sejr i indbyrdes kamp!

Går odenseanerne hen og vinder oprykningsfinalen klart, risikerer begge de fynske mandskaber imidlertid let at blive overhalet af Holbæk.

De slutter af mod Ringsted, som efter en kæmpesejr over Præstø har reddet livet i rækken og derfor ikke har det store at spille for.

Tårnet leverede pæn overraskelse
I alle hidtidige kampe har oprykkerne fra Tårnet været i underhundens rolle, og det var da også tilfældet i udekampen mod FREM 2, som trods et par afbud efter rating stod til at vinde 5,66-2,34.

Værterne var godt nok foran fra start til slut, men nogen klar sejr var der på intet tidspunkt udsigt til.

Ganske vist bragte Mathias Meunier og Jonas Nilsson FREM 2 foran 2-0, men på flere af de øvrige brætter var Svendborg-holdet godt med. Mens Jonas vandt på tid i en lidt bedre stilling, var matchens første afgørelse anderledes klar:

Hvid: Mathias Meunier, FREM 2
Sort: Michael Nord, Tårnet
[noter: NEN]
1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sd2 Sf6 4.Ld3 c5 5.e5 Sfd7 6.c3 Sc6 7.Se2 Tb8 8.0–0 b5 9.f4 Db6 10.Sf3 a5?! 11.Kh1


11...b4?
Herefter får hvid et selvkørende angreb; 11...g6! var nødvendigt.
12.f5! La6 13.fxe6 fxe6 14.Sg5 Lxd3 15.Dxd3 bxc3 16.bxc3 cxd4 17.cxd4 Sb4 18.Df3! Sxe5 19.dxe5 Le7 20.Le3!
20.Df7+!? Kd7 21.Le3! Dxe3 (21...Thf8 22.Dxf8 Txf8 23.Lxb6 Txf1+ 24.Txf1 Lxg5 25.Tf7++-) 22.Dxe6++-.
20...Da6 21.Df7+ Kd7 22.Lc5! Tbe8


23.Ld6! Dxe2 24.Dxe6+ Kd8 25.Sf7#
1–0

                                   Mathias Meunier - Michael Nord.

Derpå fulgte en remis på førstebrættet mellem Jannick B. Skow og Ulrik Larsen.

Ulrik Larsen - Jannick B. Skow.

Sofia Henriques øgede hjemmeholdets forspring til 3,5-0,5 ved at vinde over Benny Brinch.

 

 

                              Sofia Henriques - Benny Brinch.
                            
De to matchpoint sikret
Det blev 4-1, da Niels Henrik Sørensen og Ib Lynæs Hansen delte i porten efter et forløb, hvor det lignede balance hele vejen.

 Ib Lynæs Hansen - Niels Henrik Sørensen.

Reserven Yann Le Besq sørgede for begge matchpoint til FREM 2 ved at spille remis mod Tårnets ditto Jens Erik Pedersen, der op mod tidskontrollen vandt den bonde tilbage, han havde været bagud med siden åbningen.

En rigtig publikumstræffer
Det skulle blive sidste gang, hjemmeholdet kom på tavlen, og det var ikke spor overraskende, idet det længe havde stået klart, at de resterende to Tårnet-spillere havde fat i den lange ende.

Vildt og voldsomt gik det for sig i opgøret på syvendebrættet mellem Niels Peter Mangor Jansen og Michael B. Madsen, der blev udsat for flere officersofre.

Korrekt var det bestemt ikke hele vejen, men den slags truende adfærd kan det jo erfaringsmæssigt være svært at finde den rette medicin imod, og det var også tilfældet her:

Hvid: Niels Peter Mangor Jansen, Tårnet
Sort: Michael B. Madsen, FREM 2
[noter: NEN]
1.f4 d5 2.Sf3 Lg4 3.e3 e6 4.b3 c5 5.Lb5+ Sd7 6.0–0 Sgf6 7.Lb2 Tc8 8.d3 Ld6 9.Sbd2 0–0 10.Lxd7 Sxd7 11.De1 Lh5 12.Dg3 f6 13.Tf2 Lf7 14.c4 Te8?! 15.Taf1 Kh8 16.Se5
Lg8!
16...fxe5? 17.fxe5 Lxe5 18.Lxe5 Sxe5 19.Dxe5±.
17.Sg6+?? hxg6 18.Dxg6 Lh7 19.Dh5 dxc4?!
19...Te7 var mere sikkert.
20.Se4 Le7?
20...Sf8! ville undgå den følgende vending.


21.Sg5!! Sf8
21...fxg5 22.fxg5 Sf8 (22...Lf6 23.g6+-) 23.Lxg7+! Kxg7 24.Dh6+ Kg8 25.Tf7+-.
22.Sf7+ Kg8 23.Sxd8 Texd8 24.dxc4 Td3 25.Td1 Txe3 26.Te2?!
26.Tfd2–+.


26...g6! 27.Dxh7+ Kxh7 28.Txe3 Kg7 29.Ted3 Kf7 30.g3 Tb8 31.Kg2 b6 32.Kf3 Tb7 33.h4 Kg7 34.g4 Kh7 35.g5 f5 36.Le5 Kg8 37.Ld6 Kf7 38.Lxe7 Txe7 39.Td8 e5 40.fxe5 Txe5 41.Ta8 Te7 42.Td6 Se6 43.Kf2 Sd4 44.Tad8 Te2+ 45.Kg1 Txa2 46.T8d7+ Ke8 47.Th7 Ta1+ 48.Kf2 Ta2+ 49.Kg3 Se2+ 50.Kf3 Sg1+ 51.Kf4 Sh3+ 52.Ke5
1–0

                      Niels Peter Mangor Jansen - Michael B. Madsen.

I mødet mellem Ole Eik Jørgensen og Johnny Holler Johansen var sidstnævnte helt væk i store dele af partiet, men en enkelt mulighed for at holde lidt liv i håbet om en remis opstod efter Tårnet-spillerens upræcise 43.a3?: 

 


43...a4! 44.Ke4 Sd7?
44...axb3! 45.Kxe5 Kxc4 46.a4 b2 47.d6! (47.Sa3+?! Kb3 48.Sb1 Kc2 49.d6 Kxb1 50.d7 Ka2 51.d8D b1D=) 47...Kb4 48.d7 b1D 49.d8D Df5+ kunne der stadig spilles længe på.
45.bxa4 Kxc4 46.Sd6+ Kc5 47.Sb7+ Kc4 48.a5 bxa5 49.Sxa5+ Kc5 50.Sb7+ Kb6 51.Sd8 Kc5 52.Se6+ Kd6 53.Sf4 Sc5+ 54.Kd4 g5 55.Se6 Sb3+ 56.Kc3 Sa5 57.Sxg5 Kxd5 58.Kb4 Sb7 59.a4 Kc6 60.Se4 Kb6 61.h4 Sd8 62.a5+ Kc6 63.Sg5 Kb7 64.h5 Sc6+ 65.Kc5! Se5
65...Sxa5?? 66.h6+-.
66.h6 Sg6 67.h7 Ka6 68.Kb4 Sh8 69.Se6 Ka7 70.Sc5 Sf7 71.Sd7 Ka6 72.Se5 Sh8 73.Sd7 Sf7 74.Sc5+ Ka7 75.Kb5 Kb8 76.Kc6 Kc8 77.Kb6 Kb8 78.a6 Ka8 79.a7 Sh8 80.Se6 Sg6 81.Sc7#
1–0

Resultater fra 6. runde:
Sydøstfyn – Læseforeningen 4,5-3,5, FREM 2 – Tårnet 4,5-3,5, Køge-Holbæk 4-4, Præstø – Ringsted 2-6.

Stillingen:
1. Sydøstfyn 32(10) 2. Holbæk 29(10) 3. FREM 2 27(8) 4. Læseforeningen 26,5(5) 5. Ringsted 24,5(6) 6. Køge 22(4) 7. Præstø 16,5(3) 8. Tårnet 14,5(2).   

Læs også:
Sydøstfyn rykker op (6. marts 2013)
Sydøstfyn led sæsonens første nederlag men er stadig i front (30. januar 2013)
FREMs oprykningsdrømme fik et skud for boven (29. januar 2013)
Sydøstfyn udbyggede forspringet (16. januar 2013)
Sydøstfyn stormer videre (4. december 2012)
2. runde af divisionsturneringen - øvrige fynske opgør (21. november 2012)
Læseforeningen - Præstø 1. del (20. november 2012)
Læseforeningen - Præstø 2. del (20. november 2012)
Livesending: Læseforeningen - Præstø (17. november 2012)
Divisionsturneringen er i gang (31. oktober 2012)

© 2019 Fyns Skak Union