Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap


Indbydelser:
13. februar 2013 PrintvenligPokalfinalen bliver et rent FREM-anliggende
Af Niels Erik Nielsen

Efter to højdramatiske semifinaler er FREM 1 og FREM 2 efter sejre over hhv. Peixe og Sydøstfyn klar til den fynske pokalfinale.

Historisk finale venter
Det er efter min hukommelse første gang i turneringens 34-årige historie, at to mandskaber fra samme klub mødes her.

Så sent som sidste sæson havde FREM deres to bedste hold blandt de fire sidste, men semifinalerne blev endestation for begge.

I hvert fald Læseforeningen har så vidt huskes prøvet noget tilsvarende for snart mange år siden, og det kan sagtens tænkes, at et par andre klubber i turneringens barndom har præsteret noget lignende, men en ren klubfinale er der mig bekendt ingen fortilfælde for.

De to stærkeste hold trak hinanden
Lodtrækningen indikerede to jævnbyrdige opgør, og det kom i den grad til at holde stik, idet begge matcher endte 2-2 efter spændende forløb, hvor såvel Sydøstfyn som Peixe havde mulighed for at afgøre tingene i den ordinære kamp.

I første omgang skal det gælde ’den moralske finale’ mellem FREM 1 og Peixe, hvor parterne måtte ud i hele tre lynomkampe, før vinderen var fundet.

Frænde var ikke frænde værst
Der var flere interessante aspekter ved dén match og stævnet i det hele taget. Således har samtlige 16 spillere i semifinalerne på et tidspunkt i skakkarrieren stillet op for enten FREM eller Sydøstfyn.

På Peixes hold er Lars Borbjerggaard i divisionssammenhæng førstebræt for Sydøstfyn, mens Niels-Peter Nielsen og Jan Nordenbæk sideløbende er i gang med deres første sæson i FREM!

Derfor var der i møderne mellem Per Stentebjerg og Niels-Peter Nielsen samt Tom Frantsen-Jan Nordenbæk tale om rene klubopgør, og så sent som søndag den 27. januar udgjorde kvartetten halvdelen af førsteholdet mod Næstved.

Om det havde nogen som helst indflydelse på forløbet, vægrer jeg ved at tro, men under alle omstændigheder sluttende de to partier remis efter hhv. 15 og 21 træk.

    Niels-Peter Nielsen - Per Stentebjerg-Hansen og Jan Nordenbæk - Tom Frantsen.

Lars bragte Peixe på vinderkurs
Det lagde afgørelsen i hænderne på de to topbrætter, hvor Lars Borbjerggaard tidligt fik lov til at vinde Simon Wilbrandts dronning for tårn og springer. Normalt ikke det bedste bytte for spillets stærkeste brik, hvilket da også viste sig at komme til at holde stik her:

Hvid: Simon Wilbrandt, FREM 1
Sort: Lars Borbjerggaard, Peixe
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 Lg7 4.e4 d6 5.Sf3 0–0 6.Le2 e5 7.0–0 exd4 8.Sxd4 Te8 9.f3 Sc6 10.Le3 Sh5 11.Dd2 Sxd4 12.Lxd4 Sf4 13.Lxg7 Dg5!  


14.Dxf4?
Hvid får ikke nok træ for dronningen; i stedet for burde han spille 14.Kf2! Kxg7 (14...Dxg2+?? 15.Ke1+-) 15.Dd4+ f6=.
14...Dxf4 15.Sd5 Dd2 16.Sf6+ Kxg7 17.Sxe8+ Kf8 18.Sxc7 Tb8 19.Tfe1 Dxb2 20.Kf1 Le6 21.Tec1 Tc8 22.Tab1 Da3 23.Sxe6+ fxe6 24.Tc2 b6 25.Td2 Ke7 26.Tbd1 Dc5 27.Tb2?  


27…De5! 28.Tbb1 Dxh2
Der røg hvids sidste håb om at hente noget i dét parti.
29.Kf2 h5 30.Th1 De5 31.Tb3 Tc5 32.Td3 Ta5 33.Td2 Dc5+ 34.Ke1 Db4 35.Kd1?? Db1# 0–1

Presset hvilede nu på Kristoffer
Bagud 1-2 afhang FREM 1’s finaledrømme nu af, om Kristoffer Dyrgaard kunne vinde over IM Steffen Pedersen.

Sidst de to mødtes var ved DM i halvtimeskak for nogle måneder siden, og her trak FREM-spilleren med de sorte brikker det længste strå. Farvefordelingen var den samme på Gudbjerg Skole, og det blev udfaldet også:

Hvid: Steffen Pedersen, Peixe
Sort: Kristoffer Dyrgaard, FREM 1
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 d5 4.Sf3 Lg7 5.cxd5 Sxd5 6.e4 Sxc3 7.bxc3 c5 8.Le3 0–0 9.Le2 Sc6 10.0–0 cxd4 11.cxd4 Lg4 12.d5 Lxa1 13.Dxa1 Sa5 14.Lh6 f6 15.Lxf8 Dxf8 16.Dc3 Dd8 17.e5 Tc8 18.Db4 Lxf3 19.Lxf3 fxe5 20.Lg4 Tc4 21.Le6+ Kg7  

 
22.Da3?!
Det ser ud til, at hvid kunne holde balancen med 22.De1!? Dc7 23.d6 exd6 24.Lxc4 Sxc4 25.f4=.
22...Td4 23.Tc1?!
Den afgørende fejl, efter 23.f4! Txf4 24.Txf4 exf4 25.Dc3+ Kh6 26.Dh3+ har Steffen remis ved trækgentagelse.
23...a6 24.g3 Sc4 25.Df3 Df8 26.Dxf8+ Kxf8 27.Tb1 Sd6 28.Tb2 e4 29.Kg2 Kg7 30.h4 b5 31.Te2 Sc4 32.f3  


32...Td2! 33.Txd2 Sxd2 34.fxe4 Sxe4 35.Kf3 Sc3 36.Ke3 Kf6 37.Lg8 h5 38.Kd4? b4!?
Teksttrækket vinder let; Fritz 11 foretrækker: 38...Se2+ 39.Kc5 Sxg3 40.Kb6 Sf5 41.Kxa6 g5 42.hxg5+ Kxg5 43.Kxb5 h4–+, men da begge veje fører til målet, kan den ene vel være lige så god som den anden.
39.Kc4 Sxa2
0–1

Lyn i flere etaper
2-2, og efter en kort pause sad parterne igen overfor hinanden – denne gang med modsatte farver.

Da Jan Nordenbæk og Lars Borbjerggaard begge vandt for Peixe, mens Per Stentebjerg-Hansen hentede hele pointet mod Niels-Peter Nielsen, var det endnu en gang op til Kristoffer Dyrgaard, at holde FREM 1 inde i kampen. Han vandt på tid og man var klar til 2. etape.

Klog af skade
Her bragte FREM 1 sig for første gang i helaftenens-forestillingen i en fordelagtig position, og hertil bidrog ikke mindst Simon Wilbrandt, der klog af skade valgte en anden opstilling end i det ordinære parti mod ’Bobby’:

Hvid: Simon Wilbrandt, FREM 1
Sort: Lars Borbjerggaard, Peixe
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 Lg7 4.e4 d6 5.Sf3 0–0 6.Le2 e5 7.d5
Simon ønskede forståelig nok ikke at gentage åbningen fra deres første møde!
7…a5 8.Lg5 h6 9.Le3 Sa6 10.Sd2 Sc5 11.b3 Se8 12.g4 f5 13.gxf5 gxf5 14.f3 fxe4 15.Scxe4 Sxe4 16.Sxe4 Lf5 17.Dd2 Kh7 18.Ld3 Lg6 19.Tg1 Txf3??  

 
20.Txg6! Txe3+ 21.Dxe3 Kxg6 22.Sg5+! Kf6 23.Df2+ Kxg5 24.0–0–0
Da han er mat i højest tre træk, valgte sort at opgive.
1–0

                     Simon Wilbrandt - Lars Borbjerggaard. 2. lynomkamp.

Da det blev remis på førstebrættet, mens Nordenbæk endnu en gang vandt over Frantsen, kunne Per Stentebjerg-Hansen med gevinst mod Niels-Peter Nielsen sikre finalepladsen.

Peixe - FREM 1. 2. lynomkamp.

Den så absolut ud til at være inden for rækkevidde, idet to tårne på anden række plus en løber truede med at opstille udækkelige mattrusler, men på afgrundens rand trådte NP’ s springer, godt understøttet af en fribonde i h-linien, ind på scenen og fremtvang remis ved trækgentagelse.

Derfor blev det nødvendigt med en 3. etape, men her viste FREM-mandskabet sig at have den klart bedste lyn-kondition og vandt samtlige fire opgør.

                        Kristoffer Dyrgaard - Steffen Pedersen: 3,5-0,5.

Dermed er FREMs førstehold klar til at møde andetholdet i finalen, som er stipuleret til at finde sted i uge 10, men da der er tale om et internt klubopgør, har de involverede parter vel sagtens vide rammer for afviklingen af denne!

Omtale af Sydøstfyn - FREM 2 følger ...

Læs også:
FREM 1 vandt pokalturneringen (12. marts 2013)
Pokalfinalen spilles mandag aften (10. marts 2013)
Pokalfinalen bliver et rent FREM-anliggende - 2. del (14. februar 2013)
Pokalsemifinaler i Sydøstfyn - en korrektion (14. februar 2013)
Farvel til de forsvarende mestre - 2. del. (1. februar 2013)
Farvel til de forsvarende mestre (31. januar 2013)
Kvartfinale-stævnet i pokalturneringen er flyttet en uge (21. januar 2013)
Pokal 2012-13: Alle favoritter videre (28. november 2012)
Pokal 2012-13: Kvartfinalisterne fundet (27. november 2012)
Pokalstævnet i Nyborg set fra ringside (8. november 2012)
Pokalstævnet i Nyborg - enkeltresultater (8. november 2012)
Pokalskak Enkeltresultater (7. november 2012)
Pokalskak i Nyborg (6. november 2012)
Pokalturneringen - 1. runde (30. oktober 2012)

© 2018 Fyns Skak Union