Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


30. januar 2013 PrintvenligSydøstfyn led sæsonens første nederlag men er stadig i front
Af Niels Erik Nielsen

I 2. division, gruppe 2 led topholdet Sydøstfyn sæsonens første nederlag til nærmeste forfølger Holbæk. Heldigvis for fynboerne tabte de kun med mindst mulig margin, så forspringet til sjællænderne er på 2,5p. inden de to resterende kampe.

Det var billigt sluppet, thi efter de første par timers spilletid lignede det et nederlag i omegnen af 2-6. Op mod tidskontrollen førte gæsterne 4-1, men på de resterende tre brætter var der udsigt til en del flere point for hjemmeholdet, og det blev da også tilfældet, idet de indbragte 2,5p.

Det var Christian Furrer og Kris Munk, der hentede de to gevinster, mens førstebrættet IM Lars Borbjerggaard efter at have stået helt forfærdeligt mod Tom Juul Andersen hentede en halv. Martin Strandby Hansen og Per Sørensen havde længe forinden med remiser sørget for holdets første point. Dermed mistede Per muligheden for at vinde et skakur, som jo gives for at vinde samtlige syv partier, men som Per selv fortalte ved pokalstævnet dagen efter, var det første gang i turneringen, han mødte en mesterspiller!

Kris fik en god hjemmeforberedelse ind og kom foran med to bønder. I tidnøden røg den ene dog, men med god hjælp fra modstanderen, der netop har spillet 43.Te2?, lykkedes det alligevel Kris at vinde: 

 
43...d5! 44.cxd5 cxd5 45.d4 Kf4 46.Te5 Td7 47.Th5 Ke3  

48.Th4
48.Kxg3 Tg7+ fulgt af slag på d4 vinder let, fordi den sorte konge er afskåret.
48...Tg7 49.Kg1 Tg6 50.Kg2 Tg5 51.Kg1 Kf3 52.Th8 Tg4
0-1

En søndag i afbuddenes tegn
Der var dobbeltarrangement i Ungdomshuset, idet FREM 2 tog imod Præstø samtidig med, at FREM 1 mødte Næstved. Som omtalt i artiklen om denne match havde andetholdet måttet afgive Niels-Peter Nielsen og Mathias Meunier til førsteholdet, men hermed var det langt fra slut med åreladningen.

Da der kunne gøres status ved kampstart, var der kun en spiller til rådighed i forhold til idealopstillingen, nemlig klubbens formand Niels Henrik Sørensen, der i sagens natur indtog førstebrættet.

Med syv afbud var det godt klaret, at spille lige op med bundholdet Præstø, der reelt mødte FREM 3, der i øjeblikket fører fynsserien klart og meget vel kan være at finde i rækken næste sæson. Slutresultatet kom til veje via to gevinster, to tab og fire remiser, hvoraf de tre faldt på de øverste brætter og det sidste på ottendebrættet.

Jonas Nilsson stod for hjemmeholdets første gevinst mod Morten Madsen, der kom i alvorlige problemer efter 28...Td5:


29.f5! exf5 30.Sxf5 Lf8 31.c4 Ld7 32.d5 a5 33.d6 axb4 34.Rb1 Lg7 35.Txb4 Le5 36.Se7!  


36...f6?
36...Tg7 var nødvendigt.
37.Sxg8 Kxg8 38.Tfb1 b5 39.cxb5 cxb5 40.Txb5 Kf7 41.Tb7 Ke6 42.Txd7 Kxd7 43.Tb7+ Kc6 44.Tc7+ Kd5 45.Kg2 Ke4 46.Te7 Kd5 47.Txe5+
1-0

Jonas Nilsson - Morten Madsen og Johnny Holler Johansen - Erik O. Hansen.

Emil Deleuran, der sørgede for FREM 2's anden gevinst, fik lejlighed til at slutte elegant af mod Uffe S. Christensen. Vi kommer ind efter Præstø-mandens 55...Kg7-h6:  

56.g5+! Lxg5 57.Sxg5 Tb5+ 58.Kf6 Txg5 59.Th7+ Kxh7 60.Kxg5 Kg7 61.Kf5 Kf7 62.f4 Ke7  

 
63.Kg6!
1-0

Emil Deleuran - Uffe S. Christensen og Michael B. Madsen - Torben B. Jensen.

Tårnet isoleret i bunden
Der var lokalopgør i Svendborg, hvor Tårnet tog imod Læseforeningen. For en gangs skyld var arrangørklubben ikke total underhund efter rating (3,17-4,83), men lige meget hjalp det, idet odenseanerne spillede sig op på tredjepladsen ved at vinde 6,5-1,5.

De eneste, der kom for tavlen for Tårnet, var andetbrættet Michael Nord med gevinst mod Alex Sørensen, og syvendebrættet Niels-Peter Mangor Jansen, der holdt remis mod Niels Henrik Cappelen.

For Læseforeningen vandt Renè Rauer Hansen, Jørgen Lynggaard, Lars Munk Jensen, Jørn Moestrup, Ken Lentz Rasmussen og Kurt Ploug.

Læs også:
Sydøstfyn rykker op (6. marts 2013)
Resultaterne flaskede sig for Sydøstfyn (19. februar 2013)
Sydøstfyn udbyggede forspringet (16. januar 2013)
Sydøstfyn stormer videre (4. december 2012)
2. runde af divisionsturneringen - øvrige fynske opgør (21. november 2012)
Læseforeningen - Præstø 1. del (20. november 2012)
Læseforeningen - Præstø 2. del (20. november 2012)
Livesending: Læseforeningen - Præstø (17. november 2012)
Divisionsturneringen er i gang (31. oktober 2012)

© 2019 Fyns Skak Union