Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


28. april 2012 PrintvenligSondex Cup 2012
Af Niels Erik Nielsen

Blandt de 108 deltagere i Sondex Cup i Kolding, der fandt sted fra 20-22. april, var 11 spillere fra fynske klubber, og heraf kom de 9 fra FREM.

IM-gruppen blev vundet af IM Nicolai V. Pedersen, Skanderborg 4/5p. foran IM Thorbjørn Bromann, Brønshøj og IM Daniel Semecsen, Sverige begge 3p., mens turneringens eneste stormester, Lev Gutman, Tyskland overraskende sluttede på sidstepladsen.

Mester 1 blev vundet af Igor Teplyi, Nordre, der som ubesejret endte på 3,5p., et halvt point foran IM Jonathan Carlstedt, Tyskland, mens Jesper M. Lauridsen, Sydøstfyn lukkede leddet med 1,5p.

Kristoffer tabte pusten
Kristoffer Dyrgaard var med i Mester 2, og FREM-spilleren var ubesejret indtil sidste runde, hvor han blev totalt udspillet af Pelle Bank, SK 1968.

Kristoffers enlige gevinst kom i 2. runde, hvor modstanderen med et skinoffer bød op til dans, for derpå at gå helt galt i byen i fortsættelsen:

Hvid: Claus Rossen, Viborg (2171)
Sort: Kristoffer Dyrgaard, FREM (2220)

[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 d5 4.Sf3 Lg7 5.Lg5 Se4 6.cxd5 Sxg5 7.Sxg5 e6 8.Dd2 exd5 9.De3+ Kf8 10.Df4 Lf6 11.h4 Kg7 12.0–0–0 Sc6?!
Bedre 12...h6.
13.e4 h6

14.Sxf7!?
Efter den ret så forcerede variant 14.e5! Lxg5 15.hxg5 Dxg5 16.Dxg5 hxg5 17.Txh8 Kxh8 18.Sxd5 står hvid bedst.
14...Df8! 15.Sxh8?? Lg5! 16.Dxg5 hxg5 17.Ld3
17.hxg5 Dxf2–+.
17...Sb4 18.Lb1 dxe4 19.Sxe4 Df4+ 20.Td2 Lf5 21.Sxg5 Txh8 22.Te1 Dxh4 23.Se6+ Kf6 24.Lxf5 gxf5 25.g3


25...Dh1!
Hvid opgav, da 26.Txh1 Txh1+ 27.Td1 Sxa2+ naturligvis er håbløst.
0–1

Gruppen blev vundet af den gamle FREM-spiller John Rendboe, Århus/Skolerne 3,5p., mens Claus Rossen blev nummer to med 3p. og Kristoffer Dyrgaard blev 3-4. med 2,5p.

Jesper Knudsen slog gruppevinderen men måtte nøjes med andenpladsen 
I Mester 4 var FREM repræsenteret af Jesper Knudsen og Sander Ehmsen, og mens sidstnævnte endte i det slagne felt, spillede førstnævnte en glimrende turnering.

 Jesper og Sander i aktion i Mester 4.

Jesper lagde ud med at vinde over svenskeren Tom Rydström, og da FREM-spilleren gik ubesejret igennem og endte på 3,5p., skulle man tro, at præstationen mindst rakte til en delt førsteplads.

Det blev dog ikke tilfældet, idet Rydström kom godt igen ved at vinde sine resterende fire partier.

Vinderen har kommenteret partiet og nævner blandt andet, at de længe fulgte kendte stier i Löwenthal-varianten i siciliansk. Vi kommer ind efter Jespers 19…Dc6:


20.Th2?!
Nu spiller svenskeren for hårdt. Jeg har netop tilbudt remis. Han bruger 12–14 min. på at finde en vej. Typisk fejl-reaktion og en behagelig fornemmelse, når det virker med den slags primitive strategier.
20...f6 21.g5 Lxf3 22.Dxd8+ Txd8 23.Txd8+ Kf7
Med sort fordel. Tårnene er ikke koordinerede, og sort har et par vigtige bønder i centrum. Nu kan han glemme den remis...
24.gxf6 gxf6 25.h6
Her stoppede min rytme og jeg brugte 40 min. Svenskerens tidnød var nær, og jeg ville finde den mest sikre plan.


25...Lg4!
Sort skal dække h7, men samtidig have aktivt spil mod c2. Det ordner superløberen. 26.Tdd2?!
Stakkels svensker. Ingen tid og svær stilling.
26...Lf5 27.Td1 Df3 28.Te1 b5 29.Tf2 Dc6 30.a3
Nu er jeg også i tidnød. Hvid har 1.05 min til resten. Sort har 1.25 min. til de næste 10 træk.
30...a5 31.Tg1 Lg6 32.Tgf1 b4? 33.axb4 axb4 34.Sa2
34.Txf6+ Dxf6 35.Txf6+ Kxf6 36.Sb5.
34...Sd5 35.Lg5 f5 36.Td2


36...b3! 37.Sc3 Sxc3 38.bxc3 Dxc3 39.Td7+ Ke6 40.Te7+ Kd5 41.Td7+ Ke4 42.Td2? Da1#.
Her tabte sort på tid, men det betyder ikke noget, når der er mat på brættet. Ingen af os vidste reelt, hvor mange træk der var udført, så nerverne var begyndt at spille ind.
0–1

Mester 4: 1. Tom Rydström, Sverige 4p. 2. Jesper Knudsen, FREM 3,5p. … 5-6. Sander Ehmsen, FREM 1,5p.

 Jesper Knudsen og Tom Rydström ved præmieoverrækkelsen.

 

Læs også:
Sondex Cup 2012 - 2. del (29. april 2012)

© 2019 Fyns Skak Union