Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


26. januar 2012 PrintvenligPokalkvartfinaler i Ejby - 2. del
Af Niels Erik Nielsen

Fru Fortuna var ikke med de små hold, da der blev trukket lod til kvartfinalerne ved pokalstævnet i Ejby, men et enkelt jævnbyrdigt opgør blev det til.

En omskiftelig match
Der var nemlig spænding til det sidste i mødet mellem Ejby 1 og FREM 2, som kunne følges live på internettet.

Mens det undervejs var svært at spå om udfaldet på tre af brætterne, lignede det en afgørelse på andetbrættet, da værternes Chresten Nielsen måtte af med en springer.

Den havde vovet sig for langt frem og blev pludselig var fanget og måtte ofre sig for en bonde.

Normalt et helt utilstrækkeligt bytte, men Jan Kuntz valgte en forkert plan, og efter Chrestens 33.Lxb4 opstod denne stilling:

33...Lc8??
Nødvendigt var 33...Lxb5+, men Jan frygtede naturligvis de forbundne fribønder efter 34.axb5 axb4 35.b6 (35.Kd3 Ke6 36.Kc4 Ld8 37.b6 Kd7! med klar sort fordel), men han  ser ud til at have fuld kontrol med dem efter 35...Ld8 36.Kd3 Ke6 37.Kc4 Kd7 38.Kxb4 Kc6!
34.Ld2 Le6 35.Kd3 g6 36.b4 axb4 37.Lxb4 f5 38.a5 Ld5 39.Lc4 Ke6 40.a6 Lb8 41.c6
1–0

På fjerdebrættet fik Ejbys Andrew Velarde afviklet til et slutspil med bonde i overvægt mod Tobias Ilsøe.

Selv om bønder over for hinanden samt tårn, løber og springer på begge sider gjorde gevinstføringen vanskelig, burde Ejby-spilleren - stillingerne i de to øvrige partier taget i betragtning - nok have spillet videre.

Ganske vist var vestfynboerne efter remisen foran 1,5-0,5, men odenseanerne stod til at udligne på tredjebrættet, hvor Jakob Petersen på det tidspunkt havde misset en gylden mulighed efter Sander Ehmsens 34.De3:

34...Txc5?
34...Dxc5! 35.Dxc5+ Txc5 36.Sd4 Sc7 og da hvid ikke kan tage bonden tilbage, fordi tårnslutspillet taber, har sort fat i den lange ende.
35.Sd4! Tc1+ 36.Kf2 Dc8 37.Sxe6+ Kg8 38.Sd8! Dxd8 39.Dxc1 Sd6 40.De3 Kf7 41.De6+ Kg6 42.g4!?
42.Td2! Db6+ 43.Ke2 Da6+ 44.Td3!+- var en mere forceret gevinstvariant, men hvids måde at forvalte fordelen fejler ikke noget.
42...Db6+ 43.Kg2 Dc5 44.h4 h5 45.Td2 Sc4 46.De4+ Kf7 47.Td7+ Kg8 48.Td8+ Kf7 49.De8#
1–0

Andrew Velarde - Tobias Ilsøe og Jakob Petersen - Sander Ehmsen.

Tilbage sad Michael B. Madsen og Per Arnt Rasmussen, og deres spændende parti påkaldte sig en del interesse på chatten.

De fleste foretrak efter åbningsfasen Per Arnts stilling, men det ændrede sig siden drastisk, og efter 41…Kxg6 diskede hvid op med en meget stærk fortsættelse:


42.e4! Lxe4 43.Txh6+ Kf5 44.Tf7+ Kg4
44...Kxe5?? 45.Lf4#
45.Tg7+ Kf3 46.Txe6 Th2
46...Td8? 47.Tf6++-.
47.Tf6+ Ke2 48.Tg3! Txc4+ 49.Kxc4 Kxd2 50.e6 Th8 51.Tf4 Tc8+ 52.Kd4 Lxc2 53.e7 Te8 54.Te3 La4 55.Tf2+ Kd1 56.Tf8 Lb5 57.Txe8 Lxe8 58.Kc5 Kd2 59.Te5 Kd3 60.Kd6 Kd4 61.Te1 Kc4 62.Kc7 Kd5 63.Kd8
1–0

Michael B. Madsen - Per Arnt Rasmussen og Jan Kuntz - Chresten Nielsen.

Dermed var FREM 2 semifinaleklar, og her kommer holdet til at optræde i underhundens rolle, ligegyldigt om modstanderen bliver FREM 1, Sydøstfyn eller Trekanten.

Sydøstfyn sikkert videre
Samme rolle indtog Nr. Aaby 2 ved kvartfinalestævnet i Ejby, hvor Sydøstfyn blev aftenens menu.

De kom anført af de to IM’ere Steffen Pedersen og Lars Borbjerggaard i stærkeste opstilling, så der var lagt i ovnen til store smæk.

Matchen endte da også med en 4-0 sejr til favoritterne, men de tog sig god tid, og flere andre partier var allerede afgjort, før fjerdebrættet Niels-Peter Nielsen bragte Sydøstfyn foran 1-0.

Et fællestræk ved alle fire gevinster var den sikre måde, ettallerne blev kørt i hus på: I alle partier kæmpede Nr. Aaby-spillerne hårdt for at holde balancen, men det lykkedes ikke.

Steffen og Lars plukkede bønder, og tog dem med over i vundne slutspil, og det samme gjaldt for NP, som fandt en smart måde at bytte et par brikker af på, efter Benny Sørensens 20.La4:

20...Se5! 21.Lxd7
21.Sxe5 Lxa4 22.b3 Le8 er også godt for sort.
21...Sxd7 22.Dd4 Sf6 23.Se5 Lc5 24.Sc6+? Dxc6 25.De5+ Ka7 26.Ka1
26.Dxf6 De4+ 27.Ka1 Dxe2–+.
26...Sd5 27.c4 f6 28.cxd5 fxe5 29.dxc6 bxc6 30.Td7+ Kb6
0–1

      Niels-Peter Nielsen - Benny Sørensen og Jan Nordenbæk - Niels Bommersholdt.

Nr. Aabys Niels Bommersholdt holdt sig længe godt inde i partiet mod Jan Nordenbæk, indtil et gennembrud i centrum gjorde en brat ende på partiet. Hvor ubeskyttet den sorte konge pludselig var, demonstrerede Jan på flotteste vis efter 35…Dc8


36.Lxh5! Sd7
36...gxh5? 37.Txh5+ Th6 38.Dg7#.
37.Lxg6+! Txg6 38.Th5+
1–0

Arne Bech Madsen - Steffen Pedersen og Kasper Larsen - Lars Borbjerggaard.
 

Læs også:
Trekanten genvandt titlen (6. marts 2012)
Sydøstfyn uddelte æg (18. februar 2012)
Trekanten pokalfinaleklar (17. februar 2012)
Semifinalerne i FSUs pokalturnering (8. februar 2012)
Pokalkvartfinaler i Ejby (25. januar 2012)
Pokalskak til aftenkaffen (20. januar 2012)
Kvartfinaler i FSUs pokalturnering (12. januar 2012)
Alle favoritter videre (27. november 2011)
Pokalskak - resultater fra 2. runde (25. november 2011)
2. runde af FSUs pokalturnering spilles i Nyborg (18. november 2011)
Pokalskak 1. runde (8. november 2011)
FSUs pokalturnering 1. runde (2. november 2011)
FSUs pokalturnering (24. oktober 2011)

© 2019 Fyns Skak Union