Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


20. januar 2012 PrintvenligPokalskak til aftenkaffen
Af Niels Erik Nielsen

Tirsdag den 24. januar spilles der kvartfinaler i den fynske pokalturnering, og to af kampene vi kunne følges LIVE på http://www.skakportal-fyn.dk/live fra kl. 19.00.

Nu med chat-rulle
Der er blevet installeret en chat-rulle på sitet, så de forhåbentlig mange besøgende får mulighed for at kommentere partierne, mens de er i gang.

Ejby Skakklub er arrangør af stævnet, hvortil Ejby 1, FREM 1, FREM 2, FREM 3, Nr. Aaby 2, Sydøstfyn 1, Sdr. Nærå 1 & Trekanten har kvalificeret sig.

Lodtrækningen er af hensyn til LIVE-dækningen rykket frem til kl. 18.45, da der først tages stilling til, hvilke kampe som skal sendes, når parringerne foreligger.

Sådan er reglerne
Hvert hold består af fire spillere, så otte partier vil kunne følges LIVE på nettet.
Betænkningstiden er to timer pr. spiller pr. parti, og i tilfælde af uafgjort fortsættes der med lynomkamp(e), indtil en vinder er fundet.

Skulle nogle af de udvalgte kampe ende uafgjort, stopper LIVE-transmissionen sandsynligvis, da lyn (fem minutters partier) og LIVE er et dårligt makkerpar.

Opstår situationen, vil omkamp-resultaterne hurtigst muligt blive lagt ud her på sitet.

Flere kendte navne
Så langt henne i turneringen kommer de fleste hold nok med hele kavaleriet, og især Trekanten har mange stærke spillere at vælge imellem.

Tre hold skiller sig klart ud blandt de sidste otte; det er FREM, Sydøstfyn og Trekanten, der alle er strøget til tops inden for de seneste fem år.

Her følger en liste over nogle af de lokale topspillere, der deltog i sidste runde:

Sydøstfyn: IM Steffen Pedersen, IM Lars Borbjerggaard og Jan Nordenbæk.

Trekanten: Carsten Bank Friis, Kaj Rosell og Viggo Bové Quist (Jørn Sloth og Kim Skaanning står også på fusionsklubbens styrkeliste!).

FREM: Kristoffer Dyrgaard og Tom Frantsen.

Vækker tilbuddet om pokalskak til aftenkaffen genklang, så besøg http://www.skakportal-fyn.dk/live tirsdag den 24. januar fra kl. 19-23.

Læs også:
Trekanten genvandt titlen (6. marts 2012)
Sydøstfyn uddelte æg (18. februar 2012)
Trekanten pokalfinaleklar (17. februar 2012)
Semifinalerne i FSUs pokalturnering (8. februar 2012)
Pokalkvartfinaler i Ejby - 2. del (26. januar 2012)
Pokalkvartfinaler i Ejby (25. januar 2012)
Kvartfinaler i FSUs pokalturnering (12. januar 2012)
Alle favoritter videre (27. november 2011)
Pokalskak - resultater fra 2. runde (25. november 2011)
2. runde af FSUs pokalturnering spilles i Nyborg (18. november 2011)
Pokalskak 1. runde (8. november 2011)
FSUs pokalturnering 1. runde (2. november 2011)
FSUs pokalturnering (24. oktober 2011)

© 2019 Fyns Skak Union