Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


18. januar 2012 PrintvenligOp for FREM og ned for Læseforeningen
Af Niels Erik Nielsen

De to fynske hold i 1. division, gruppe 1, FREM og Læseforeningen, slap vidt forskelligt fra 4. runde.

Mens FREM med en sejr over Næstved tog et vigtigt skridt væk fra nedrykningspladserne, er Læseforeningen efter at have tabt til Evans - samt et for odenseanerne ubehageligt efterspil - røget helt til bunds i rækken.

Dobbelt straf
Med afbud fra såvel 2. brættet Torben Østergreen-Johansen som 6. brættet Jannick B. Skow ville min hjemmelsmand Peter Chr. Grau på forhånd være tilfreds med et beskedent nederlag.

Da de otte partier tilsammen indbragte odenseanerne tre point, var der derfor tale om et acceptabelt udbytte.

Resultatet kom imidlertid ikke til at stå ved magt, thi det viste sig efterfølgende, at ottendebrættet Allan Drost, som bidrog til slutresultatet med en remis, slet ikke var spilleberettiget.

Derfor blev resultatet ændret fra 5-3 til 5,5-2,5 i Evans’ favør, og som om det ikke kunne være nok, blev Læseforeningen oven i hatten fratrukket 1 point som straf for forseelsen.

Her er turneringslederens afgørelse:

Anvendelse af ulovlig spiller:
Læseforeningen i 1. Division, gruppe 1, i kampen mod Evans 1, har på bræt 8 anvendt spilleren Allan Drost, som ikke er opført på klubbens styrkeliste, og ligeledes ikke er registreret som medlem af klubben.
Partiet endte remis, så dette enkeltresultat ændres til en sejr til Evans 1, hvorefter matchens resultat ændres til resultatet: Læseforeningen – Evans 1: 2,5-5,5, partiet rates med det spillede resultat.

Anvendelse af ulovlige spillere medfører altid tab af partiet, men det er samtidig en så klar overtrædelse af reglementet at Læseforeningen tildeles en straf, så holdet fratrækkes 1 point i den samlede stilling.

Endvidere kan jeg henvise til Skaknævnets kendelse nr. 178, i en lignende sag, som er medsendt som bilag til de involverede klubber.
Afgørelsen kan ankes jævnfør ”Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering” til turneringskomiteen ved at indsende anken til IA Lars Johansen, dette kan med fordel gøres via divisionsturneringslederen, der så vil sørge for at alle sagens akter bliver videresendt. Dette skal ske inden d. 26. januar 2012.
Per Rasmussen 16. januar 2012

Som tingene er oplyst over for mig, er det vist bedre for Læseforeningen at bruge kræfterne på at sætte mandskabet op til lokalopgøret mod FREM i næste runde søndag den 29. januar, fremfor at bruge dem på en ankesag, hvor turneringskomiteen må forventes at godkende turneringslederens afgørelse.

Jeg har efterfølgende i telefonsamtale med Morten Topholm fået at vide, at der indgår andre (og for mig nye) aspekter i hændelsesforløbet, som Læseforeningen vil inddrage i den ankesag, der med garanti kommer.

Da min vurdering er sagen uvedkommende, trækker jeg hermed mit velmente råd tilbage og overlader trygt afgørelsen til turneringskomiteen.

En omskiftelig affære
FREM var uden den ferierende Mathias Meunier til hjemmekampen mod Næstved, men da sjællænderne også manglede et par mand i forhold til idealopstillingen, stillede odenseanerne op som knebne favoritter (4.25-3.75).

Selv om et parti tidligt fandt sin afgørelse, var hovedindtrykket af opgøret en lang og omskiftelig match, hvor det undervejs var svært at spå om det endelige udfald.

Ritvars bragte FREM i front
På fjerdebrættet var Ritvars Reimanis og Kai Sten Nielsen ude i noget af et bravallaslag, hvor sidstnævnte kørte kanonerne i stilling mod Ritvars konge, mens denne til gengæld tog for sig af retterne på dronningefløjen:

Hvid: Ritvars Reimanis, FREM 1
Sort: Kai Sten Nielsen, Næstved
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 d5 4.cxd5 exd5 5.Lg5 Le7 6.e3 0–0 7.Ld3 c6 8.Sge2 Se4 9.Lxe7 Dxe7 10.0–0 Sd7 11.Dc2 f5 12.Tab1 a5 13.a3 Sdf6 14.Sa4 Ld7 15.Sb6 Tae8 16.Tbe1 Sg4 17.Sc1 Dh4 18.h3 Sgf6 19.Sb3 a4 20.Sa5 g5 21.Sxb7 g4 22.Sxd7 Sxd7 23.Dxc6 Sdf6 24.Sd6 gxh3 25.Lxe4

25...fxe4?
Efter 25...Sxe4! 26.g3? Dg4! 27.Kh2 Df3 vinder sort. Fx 28.Kxh3 Te6! Derimod fører 26.Sxe8 hxg2 27.Kxg2 Dg4+ til remis ved evig skak.
26.g3!+- Dg4 27.Sxe8 Txe8?
Letter arbejdet for hvid, men 27...Sxe8 28.Dxd5+ Tf7 29.Kh2!, eller 27...Df3 28.De6+! fulgt af slag på h3, vinder hvid også.
28.Dxf6 h2+ 29.Kxh2 Te6 30.Dh4!
1–0

Næstved slog tilbage
Op mod tidskontrollen kunne gæsterne sætte to point ind på kontoen, og mens Stefan Wiecker aldrig fik gang i sit kongeangreb og måtte se sig rullet af Nils Linde Olsen på den modsatte fløj, smed Michael Agermose Jensen i tidnøden en klar gevinststilling væk mod Kim Nørgaard.

FREM-spilleren ofrede i midtspillet dronningen for tårn og let officer, hvilket jo efter brikkernes værdi er en smule i underkanten, men som en ekstra bonus fik han en stilling, hvor et par af hvids officerer var ude af spil, hvorimod sorts ditto dominerede brættet.

Imidlertid var klokken ved at falde i slag, og Michael fandt derfor ikke den forcerede variant, som ville vinde dronningen tilbage og sikre klar materialefordel, og i stedet for fik hvid mulighed for at slå kontra, og den chance var han ikke sen til at udnytte på effektiv vis.

      Tom Frantsen - Flemming Preuss og Michael Agermose Jensen - Kim Nørgaard.

Endelig på tavlen
Selv om der havde været stillinger til point i de foregående runder, var hjemmeholdets Michael B. Madsen endnu ikke kommet på tavlen inden mødet med veteranen Bjarne Haar.

Det blev der lavet om på, da Næstved-spilleren tabte tålmodigheden efter Michaels 25…Sb6:


26.g4?! Tf8 27.gxf5 Txf5 28.Tf3?! Lb5 29.Ld3? Lxd3 30.Dxd3 Df8! 31.Dd2?! Sc4 32.Dc1 Txg5+! 33.Lxg5 Dxf3 34.Lf6+ Kg8 35.Dh6 De3+! 36.Dxe3 Sxe3 37.Le7 Sc2 38.Lc5 Sxa3 39.Kf2 Sc4 40.Le7 Kf7 41.Lg5 b6 42.Ke2 a5 43.bxa5 bxa5 44.Kd3 Kg7 45.Kc3 h6 46.Lf6+ Kf7 47.h4 g5! 48.hxg5 h5! 49.Kb3 Kg6
0–1

Niels Henrik Sørensen - Per Hansen og Michael B. Madsen - Bjarne Haar.

Efter en slagudveksling sad Tom Frantsen tilbage med en vital merbonde mod Flemming Preuss. Ikke alene var der tale om en fribonde, men stående på d6 lammede den også sorts aktionsradius. Tom parerede alle fiduser, og da to hvide forbundne fribønder var på vej i mål, opgav sort.

Mads Hansen fortsatte de gode takter
I sin første optræden efter den flotte andenplads i CXU Nytår viste Mads Hansen topform mod Brian Jørgensen. FREM-spilleren gav modstanderens desorganiserede tropper dødsstødet med 31.Td1!:


31…Se4?
31...Dxc3 32.Txd2 Dxd2 33.Dg7!±.
32.Dg7! Sxf6 33.exf6 Te8 34.f7 Sxf7 35.Dxf7 Dd8 36.Te1 e5 37.Lxf5 a6 38.Kf1 Ka8 39.Tb1 Te7 40.Df6 De8 41.Dxh6 e4 42.Te1 Db8 43.Te3 De5 44.Lh3 Tf7 45.Dg5 Dd6 46.h5 Df8 47.Dh4 Tf4 48.Dg3 Df6 49.Le6 Th4 50.Lxd5 Th1+ 51.Ke2 Txh5 52.Lxe4 Df7 53.Lg6
1–0

          Mads Hansen - Brian Jørgensen og Kristoffer Dyrgaard - Mikkel Antonsen.

Kridtede skoene og stod fast
Dermed var hjemmeholdet foran 4-2, men tilbage sad førstebrættet Kristoffer Dyrgaard og reserven Niels Henrik Sørensen med vanskelige stillinger, hvor håbet var, at bare en af den kunne holde remis og sikre sejren og de to matchpoint. Det lykkedes for begge, og hvor det værste nok var overstået for Kristoffer i partiets afsluttede fase, gjorde det modsatte sig gældende for Niels Henrik, der netop har besvaret Per Hansens 42…h5 med 43.c5 


43...Se4?
Smider gevinstchancen væk; 43...g4! ser meget giftigt ud. Fx 44.h4 (44.hxg4? Sxg4+ 45.Kg1 Ta1+ 46.Lf1 Se3–+) g3+ 45.Kh3 Sg4! 46.Lb7 Sf2+ 47.Kg2 Sd3 48.Lc8+ Ke5 49.Te6+ Kd4 50.Tf6 Se1+–+.
44.c6! g4 45.hxg4+ hxg4 46.c7 g3+ 47.Kh3 Tc3 48.Txa5+ Ke6 49.c8D+ Txc8 50.Lxe4 Tc3
½–½

Dermed var sejren i hus, men FREMs førstebræt fuldendte en flot fighterindsat ved at klare remis mod IM Mikkel Antonsen, og da Kristoffer vandt over ham i DSU-pokalfinalestævnet sidste år, har han stadig en positiv score mod LH-spilleren.

Kristoffer var længe under pres, hvilket ikke mindst skyldtes en irriterende hvid bonde på e6, mens langsomt fik han stillingen løst op, og efter 43…Lg7 var det så som så med hvids muligheder:


44.Lg5
44.Txb6? ser tillokkende ud, men sort vinder efter 44...Lxh6 45.Se3 f4!. 44.Lxg7 Td2+=.
44...Sc8?
44...h6!? 45.Lc1 Sa4=.
45.Tc7 h6
45...Le5 46.Td7 Te8 47.Sb4±.
46.Td7 Te8 47.Lf4 Sb6= 48.Lc7 Sa4 49.Td8 Txd8 50.Lxd8 Sc5 51.Lxe7± Sxe6 52.a4 Kf7 53.Lb4 Sf4+ 54.Kd1 Ke6 55.Se3
En bedre praktisk chance var 55.a5! Kd7 56.a6.
55...Sd3 56.La5 Sb2+ 57.Kc2 Sxa4 58.Sd1 Ld4 59.f3 Le5 60.h3 h5 61.Kb3 Sc5+ 62.Kc2 Sa4 63.Kb3 Sb2 64.Sxc3= Sd3 65.Se2 Sf4 66.Sxf4+ Lxf4 67.Kc4 g5 68.Lc3 ½-½

4. runde: FREM 1 – Næstved 5-3, Furesø – Allerød 3,5-4,5, K41 2 – ØBRO 3-5, Læseforeningen – Evans 2,5-5,5.

Stillingen: 1. Evans 18,5(5) 2. ØBRO 18(7) 3. K41 2 18(5) 4. FREM 1 16(3) 5. Næstved 15,5(3) 6. Allerød 14,5(3) 7. Furesø 14,5(1) 8. Læseforeningen 12(3). 

Læs også:
LF rykker ned, mens FREM bliver i 1. division (13. marts 2012)
Sydøstfyn klarede skærene (12. marts 2012)
Flot comeback af Sydøstfyn (11. marts 2012)
Næstved - Læseforeningen - nu med partieksempler (28. februar 2012)
Magert fynsk udbytte (22. februar 2012)
Både FREM og LF hænger med næbbet - opdateret (30. januar 2012)
Store fynske klø (6. december 2011)
Sophus skrev skakhistorie (17. november 2011)
FREM 1 og Læseforeningen hentede to udesejre (16. november 2011)
FREM 2 godt fra start (1. november 2011)
Alle matcher endte uafgjort (31. oktober 2011)
Optakt til divisionsturneringen 2011-12 (29. oktober 2011)

© 2019 Fyns Skak Union