Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


6. december 2011 PrintvenligStore fynske klø
Af Niels Erik Nielsen

Det blev en grim søndag for de to fynske 1. divisionshold FREM og Læseforeningen, som begge måtte indkassere 2-6 nederlag, og i den indtil da jævnbyrdige række betød det en gevaldig rutsjetur nedad i tabellen for de to odenseanske mandskaber.

Læseforeningen tog imod K41 2, som har været blandt topholdene i 1. division, gruppe 1 i snart mange sæsoner, men med førsteholdet i Skakligaen ikke kan rykke op.

Gæsterne stillede modsat værterne ikke op i stærkeste opstilling, og på forhånd var der efter rating lagt op til et jævnbyrdigt opgør.

Man skulle dog ikke langt hen i matchen, før det blev klart, at det næppe blev Læseforeningens dag.

På førstebrættet mødtes de to gamle klubkammerater Carsten Bank Friis og Niels Nørskov, og parterne enedes om remis efter blot 15 træk.

Niels Nørskov og Carsten Bank Friis i efteranalyserne; Niels H. Cappelen kigger på.

Den næste afgørelse faldt efter godt to timers spil, og den skulle blive betegnende for, hvad der siden fulgte:

Hvid: Morten Topholm Rud, LF
Sort: Eric Brøndum, K41 2
1.e4 c5 2.g3 Sc6 3.Lg2 g6 4.Sc3 Lg7 5.d3 d6 6.Sh3 e6 7.0–0 Sge7 8.Le3 0–0 9.Dd2 Sd4 10.Lh6 Tb8 11.Lxg7 Kxg7 12.a3 b5 13.Sf4 Lb7 14.h4 e5 15.Sh3 Lc8 16.Kh2 Lxh3 17.Kxh3 f5 18.f4?! exf4 19.Txf4 fxe4 20.dxe4 Txf4 21.Dxf4 Dd7+ 22.Kh2 Tf8 23.Dd2 Sec6 24.Sd5 Se5 25.Dd1 Tf2! 26.Se3 Sef3+ 27.Kh1

27...Dh3+! 28.Lxh3 Th2#
0–1

Morten Topholm - Eric Brøndum efter 25...Tf2!

Derpå tog ottendebrættet Jørn Moestrup remis mod Thomas Mørkøre – efteranalyserne viste, at værternes formand nok burde have spillet videre.

Det blev 1-3, da Jannick B. Skow måtte give fortabt. Kasper Møller Jørgensen udsatte ham for et klassisk springeroffer på kongestillingen. Den slags kan ofte være svært at forsvare sig imod, og LF-spilleren fandt i hvert fald ikke den rette medicin, som kunne have gendrevet sorts offerspil. Efter Jannicks 22.Tg1 var det helt slut: 


22...Dh6!!
0–1

Hvid: Niels Kristian Kragh, K41 2
Sort: Per Stentebjerg, LF
[noter: NEN]
1.e4 c6 2.d4 d5 3.exd5 cxd5 4.c4 Sf6 5.Sc3 e6 6.Sf3 Lb4 7.cxd5 Sxd5 8.Ld2 Le7 9.Ld3 Sc6 10.0–0 0–0 11.Te1 Sxc3 12.bxc3 b6 13.h4 Lxh4 14.Sxh4 Dxh4 15.Df3 Ld7 16.Te4 De7 17.d5 Sa5 18.Tae1 Tae8 19.c4 Sb7 20.Te5 f6 21.Th5 f5 22.dxe6 Lc8 23.Txf5 Sc5?
Med tanke på det, der kom, burde sort have forsøgt 23...Txf5 24.Dxf5 (også efter 24.Lxf5 står hvid klart bedst) 24...g6 25.De5 Dd6!, hvilket naturligvis også bør tabe i længden.

24.Tf7!!
Sammen med Brøndums dronningeoffer dagens flotteste træk!
24...Td8
Da 24...Txf7 strander på 25.exf7+ Dxf7 26.Lxh7+ Kf8 27.Dxf7+ Kxf7 28.Lg6+, er sort nærmest løbet tør for fornuftige træk; 24...Lxe6 25.Txe7 Txf3 26.Txe8+ Kf7 27.T8xe6 Txd3 28.Te7+ Kg6 29.Lf4 var heller ikke værd at samle på, og det samme gælder for 24...Sxd3 25.Txe7 Txf3 26.Txe8+ Tf8 27.Txf8+ Kxf8 28.Te3 osv.
25.Lxh7+! Kh8 26.Dh5
Der er mat i højest fire træk.
1–0

Derpå fulgte to remiser til Torben Østergreen-Johansen og Peter Chr. Grau, inden René Rauer Hansen som den fjerde læsedreng blev den lille til slutstillingen 2-2.

Peder Ottesen - Renè Rauer Hansen.

Matchen var overstået på under fire timer, og selv om der bestemt ikke kunne udsættes noget på kampindstillingen, måtte Læseforeningens spillere efterfølgende erkende, at de havde tabt til en modstander, der på dagen var klart bedst.

Temmelig usædvanligt var det bagefter svært at slå ned på situationer, hvor krigslykken kunne være vendt, og bortset fra Jannicks upræcise forsvar mod det ukorrekte springeroffer, lykkedes det kun at fremdrage et enkelt eksempel:

Hvid: Rasmus Jørgensen, K41 2
Sort: Peter Christian Grau, LF
[noter: NEN]
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.d4 exd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sxc6 bxc6 6.e5 De7 7.De2 Sd5 8.c4 Sb6 9.g3 De6 10.b3 a5 11.a4 Lb4+ 12.Ld2 0–0 13.Lg2 Te8 14.f4 d5 15.Lxb4 axb4 16.cxd5 Sxd5 17.Sd2 La6 18.Lxd5 Dxd5 19.De4 Dc5 20.Ta2 Tad8 21.Tc2
Her har vi den missede mulighed:


21...Dd4?
Med hvids konge i centrum skal dronningerne naturligvis ikke byttes af; Peter havde 21...Da7! med i beregningerne, men da han ikke kunne gennemskue konsekvenserne, valgte han at gå ind i det lidt dårligere slutspil. To varianter efter 21…Da7!: 22.Sc4 (22.Df3 Td3 23.Df2 Te3+ 24.Kd1 Ld3 25.Txc6 Lf5+-) 22...Td4 23.Dxc6 Ted8–+.
22.Dxd4 Txd4 23.Kf2 f6 24.Te1 fxe5 25.Sf3 Td3 26.Sxe5!?
26.Txe5! ville volde sort større problemer.
26...Txb3! 27.Txc6 Tb2+ 28.Ke3 Tb3+ 29.Kf2 Tb2+ 30.Ke3 Tb3+ 31.Kf2
Og remis ved trækgentagelse.
½–½

FREMs udebanekompleks fortsætter
Da odenseanerne satte kurs mod Vejle, lå de på en delt førsteplads, men efter 2-6 nederlaget mod Evans er FREM kun et halvt point over nedrykningsstregen!

Selv om der var afbud fra Ritvars Reimanis og Michael Agermose Jensen, som blev erstattet af Niels Henrik Sørensen og Sander Ehmsen, var værterne kun svage ratingfavoritter.

I de indledende faser så det godt ud for gæsterne, så holdets førstebræt Kristoffer Dyrgaard fik sig en ubehagelig overraskelse, da han igen kom ind i spillelokalet.

Partiet mellem ham og vores gamle ankermand Kim Skaanning var nemlig endt remis efter godt en times spil, hvorpå der naturligvis var gået noget tid med efteranalyser.

Da Kristoffer forlod holdkammeraterne, så det lovende ud for Mads Hansen, Mathias Meunier og Michael B. Madsen, mens Niels Henrik Sørensen og Sander Ehmsen stod OK, og Tom Frantsen og Stefan Wiecker havde de dårligste udsigter.

FREMs rimelige fremtidsudsigter blev der lavet godt og grundigt om på op mod tidskontrollen, hvor holdet tabte fem partier i rap!

De tre førstnævnte havde maltrakteret deres gode stillinger, mens Niels Henrik var endt i et tabt slutspil. Det samme gjaldt for Tom Frantsen, der længe havde været bastet og bundet, men med 28…Kh8?! planlagde FREM-spilleren at befri stillingen med et kvalitetsoffer på hvids monsterløber på e6.

28...Kg7! med samme ide havde været væsentlig stærkere; den sorte trussel bliver herefter reel, da han får feltet h8 til springeren. Hvid spillede det håbede 29.f4, og Tom slog til:

29...Txe6?? 30.dxe6 Lxe4+ 31.Kg1 Lxc2 32.Dxc2
Her gik det op for sort, at 32…Sd8 besvares med 33.e7!, derfor forsøgte han i stedet for:
32...exf4 33.exf7 fxg3 34.hxg3 Txf7
Selv om Tom fik tre bønder for officeren, vandt Evans-manden Thomas Tange Jepsen.
1-0

Tilbage sad Sander og Stefan, hvor sidstnævnte i tidnødsfasen var gået i modsat retning af de fleste af holdkammeraterne og havde fået vendt en tabsstilling til det modsatte.

Efter at have spillet næsten tiden ud vandt Stefan, mens Sander holdt remis, så en set med FREM-øjne helt forfærdelig søndag eftermiddag i Vejle endte ikke i det totale sammenbrud, men det er med nedrykningsskyerne hængende over sig, at begge de fynske 1. divisionshold kan gå på juleferie!

3. runde: ØBRO – Furesø 4,5-3,5, Evans – FREM 6-2, Læseforeningen – K41 2 2-6, Næstved – Allerød 5-3.

Stillingen: 1. K41 2 15(5) 2. ØBRO 13(5) 3. Evans 13(3) 4. Næstved 12,5(3) 5. FREM 11(3) 6. Furesø 11(1) 7. Læseforeningen 10,5(3) 8. Allerød 10(1).

Læs også:
LF rykker ned, mens FREM bliver i 1. division (13. marts 2012)
Sydøstfyn klarede skærene (12. marts 2012)
Flot comeback af Sydøstfyn (11. marts 2012)
Næstved - Læseforeningen - nu med partieksempler (28. februar 2012)
Magert fynsk udbytte (22. februar 2012)
Både FREM og LF hænger med næbbet - opdateret (30. januar 2012)
Op for FREM og ned for Læseforeningen (18. januar 2012)
Sophus skrev skakhistorie (17. november 2011)
FREM 1 og Læseforeningen hentede to udesejre (16. november 2011)
FREM 2 godt fra start (1. november 2011)
Alle matcher endte uafgjort (31. oktober 2011)
Optakt til divisionsturneringen 2011-12 (29. oktober 2011)

© 2019 Fyns Skak Union