Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


28. november 2011 PrintvenligTo jævnbyrdige opgør
Af Niels Erik Nielsen

Mens det var småt med spænding om udfaldet i de hidtil skildrede matcher, bød Nyborg 1 – FREM 2 og Ejby 2 – Sdr. Nærå 1 på alt hvad hjertet kunne begære desangående.

Mens mit kendskab til spillerne på de sidste to hold var begrænset, gjorde det modsatte forhold sig gældende i den anden kamp, hvor Nyborg så stærkest ud i toppen, mens det homogene FREM-mandskab var favoritter i bunden.

Nye bekendtskaber
Hverken Ejby eller Sdr. Nærå har før deltaget i pokalturneringen af den simple årsag, at de ikke eksisterede for et år siden!

Ejby er som bekendt en fusion mellem Gelsted og Indslev skakklubber, mens drivkraften bag nyoprettede Sdr. Nærå har været skoleskaklederen Jan Kaas Pedersen, som har formået at samle en stamme af succesrige skoleskakspillere, der for en 10-15 år siden vandt mange mesterskaber.

De fleste af klubbens medlemmer har været ude af organiseret skak i mange år, men glædeligvis er lysten  vendt tilbage, og i debutsæsonen fører førsteholdet to runder henne serie 1, kreds 2, så måske spiller de allerede næste år i den bedste lokale række.

                                          Sdr. Nærå 1 - Ejby 2

Ejby reddede sig lynomkamp
Anders Jensen bragte Sdr. Nærå foran, men Bo Sørensen sørgede for balance. Da begge topbrætter endte remis, kunne parterne tage sig en slapper, mens de afventede, at de øvrige opgør blev færdige.

Havde Sdr. Nærås førstebræt Peter Volder vundet sit fordelagtige ligefarvede løberslutspil mod den tidligere Søhus-spiller Pierre Dahl, der ligeledes gjorde comeback, kunne de to holds spillere være kommet noget tidligere hjem.

Matcherne Trekanten - Middelfart og Nyborg 1 - FREM 2 gik næsten tiden ud, hvorpå en enkelt lynomkamp afgjorde tingene.

Pierre Dahl kom noget bedre ud af startblokken her og vandt i sikker stil, men da hans tre holdkammerater alle måtte ned, var Sdr. Nærå 1 kvartfinaleklar.

                                 Pierre Dahl - Peter Volder i lynomkamp.

Sdr. Nærå kunne godt være en af ønskemodstanderne for favorittrioen FREM 1, Sydøstfyn 1 og Trekanten, men pas nu på, for med Mads B. Svendsen, Mikkel Clausen, Sven Judas og Jan Kaas Pedersen på holdets styrkeliste, har de mulighed for at stille med et anderledes slagkraftigt mandskab næste gang!

FREM 2 vandt tæt opgør
Da FREM 2 til slut kunne nøjes med remis på fjerdebrættet, hvor Tobias Ilsøe med en fremskudt merbonde tillod Jimmy Sørensen at give evig skak, kunne man godt tro, at odenseanerne undervejs havde matchen mod værterne under kontrol, men sådan forholdt det sig langt fra.

Det lignede nemlig længe to point til Nyborg i toppen og det samme til odenseanerne i bunden, mens så tog et af partierne en uventet drejning.

Først færdige var Sander Ehmsen og Claus Pedersen, og her var der ingen slinger i valsen:

Hvid: Sander Ehmsen, FREM 2
Sort: Claus Pedersen, Nyborg 1
[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sf3 c5 4.d5 exd5 5.cxd5 d6 6.Sc3 g6 7.g3 Lg7 8.Lg2 0–0 9.0–0 a6 10.a4 Lg4 11.Sd2 Te8 12.h3 Lc8 13.Sc4 Dc7 14.Lf4 Lf8 15.e4 Sbd7 16.a5 b5 17.axb6 Sxb6


18.e5!? Sxc4 19.exf6 Dd8 20.Dc1 Dxf6 21.Se4 Txe4 22.Lxe4 Sxb2 23.Te1?!
23.Dc2! var bedre.
23...Lxh3 24.Te2?!
Det kunne sort udnytte med 24…Sc4! med ret lige spil; 24.Ta2! havde været mere præcist.
24...Lg7 25.Ta2 Tb8 26.Txa6 


26…Dd4?!
Giver hvid lejlighed til at afvikle til et klart vundet slutspil, så fx 26…Lg4 var nok et bedre forsøg.
27.Lxd6 Sd3 28.De3! Dxe3 29.fxe3 Sb4 30.Lxb8 Sxa6 31.Ld6 c4 32.Ta2
1–0

John holdt Nyborg inde i matchen
Med de hvide brikker fik John Frederiksen for alvor fat, da Niels Henrik Sørensen undlod en lettende afbytning på f4. Vi kommer ind efter FREM-spillerens 14…e5: 

15.Sxd5!? e4?
Sort burde have testet skinofferet med 15...cxd5, hvorpå der kunne følge: 16.Df5 e4 17.Dxd7 exf3 18.g4 Lxd4! 19.exd4 Sf6 20.Dxb7 Dxa2 med gensidige chancer.
16.Sxf6+ Shxf6 17.Dd2! Dd8 18.bxc6 bxc6 19.Se1 Sd5 20.Sc2 a5 21.Sa3 Te6 22.Sc4 Tg6 23.f4 exf3 24.Txf3 S7f6 25.Se5 Se4 26.Dc2 Dg5?
Efter 26...Sxd6 27.cxd6 Dxd6 28.Sxg6 hxg6 29.Tb7! står hvid ligeledes til gevinst, men teksttrækket gør en hurtigere ende på pinen.
27.Sxg6 Sxe3? 28.Se7+ Kh8
28...Dxe7 29.Txe3+-.
29.De2
1–0

                                              Nyborg 1 - FREM 2

En rigtig herrefight
Aftenens mest spændende parti stod på førstebrættet mellem Michael B. Madsen og Stig Gorm Jensen, og her satte de fleste nok undervejs deres penge på sidstnævnte, men da han overså en afgørende kombination, vendte billedet:

Hvid: Michael B. Madsen, FREM 2
Sort: Stig Gorm Jensen, Nyborg 1
[noter: NEN]
1.d4 f5 2.Lg5 h6 3.Ld2 Sf6 4.e3 d6 5.Le2 g6 6.Sh3 e5 7.Lc3?! De7 8.dxe5 dxe5 9.Sd2 Lg7 10.Sc4 Sc6 11.f3 0–0 12.0–0 Td8 13.Dc1 Sd5 14.Ld2 f4 15.Sf2 b5 16.Sa5? Sxa5 17.Lxa5 Sxe3 18.Se4 Lf5 19.Tf2 Lxe4 20.fxe4 Dc5 21.b4 Dc3 22.a4


22...a6?!
22...Td1+! 23.Dxd1 (23.Lxd1?? De1+ 24.Tf1 Dxf1#) 23...Sxd1 24.Txd1–+.
23.Ta3 Dc6 24.axb5 axb5 25.Ld3 Kh7 26.De1 Td4 27.Tc3 Sc4 28.De2 Tad8 29.h3 T8d6 30.Kh2 Dd7? 31.Lxc4 bxc4 32.Txc4 


32...Txc4?!
32...f3! 33.Txf3 (33.gxf3? Td2!–+) 33...Db5 ser ubehageligt ud for hvid.
33.Dxc4 Td4 34.Dxc7 Dxc7 35.Lxc7 Txe4?
Efter 35...Txb4! 36.Te2 g5 står sort lidt bedre.
36.b5! Tb4 37.b6 g5 38.c3 Tb3?
38...Tb1!
39.Ta2! e4 40.Ta7 Kg6 41.b7 e3 42.b8D Txb8 43.Lxb8 Lxc3 44.Te7! Ld2 45.Kg1 h5 46.Kf1 g4 47.Ke2 Kg5 48.Tf7 f3+ 49.gxf3 gxh3 50.Tg7+ Kf6 51.Tg3
1–0


Foran 2-1 skulle Tobias ’bare’ undgå at tabe, og hans fordelagtige stilling taget i betragtning, var det en umulig opgave for Jimmy Sørensen at forhindre det.

Turneringen har hidtil været en kæmpesucces for FREM, men med tre af otte hold i hatten næste gang, er risikoen for at to af dem trækker hinanden, naturligvis forstærket.

Læs også:
LF rykker ned, mens FREM bliver i 1. division (13. marts 2012)
Sydøstfyn klarede skærene (12. marts 2012)
Flot comeback af Sydøstfyn (11. marts 2012)
Magert fynsk udbytte (22. februar 2012)
Alle favoritter videre (27. november 2011)
Pokalskak - resultater fra 2. runde (25. november 2011)
2. runde af FSUs pokalturnering spilles i Nyborg (18. november 2011)
Pokalskak 1. runde (8. november 2011)
FSUs pokalturnering 1. runde (2. november 2011)
FSUs pokalturnering (24. oktober 2011)

© 2019 Fyns Skak Union