Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


25. august 2011 PrintvenligAlfred Andersen 90 år
Af Niels Erik Nielsen

I anledning af Alfred Andersens 90 års fødselsdag afholder FREM Skakklub lørdag den 3. september en reception med efterfølgende hurtigskakturnering.

Receptionen foregår fra kl. 10 i FREM Skakklubs lokaler på 3. sal i Ungdomshuset, Nørregade 60, Odense C, hvor der serveres et glas og en let anretning.

Efterfølgende vil der fra kl. 11 være mulighed for at deltage i en 5 runders hurtigskakturnering i en lukket veteranklasse og en eller to monradgrupper afhængigt af tilslutningen. Der vil ikke være noget indskud.

Tilmelding til Jonas Nilsson, e-mail: jonas.g.nilsson@gmail.com senest torsdag den 1. september.

Det er naturligvis tilladt at møde op til receptionen uden at deltage i hurtigskak; men når nu muligheden er der?

En fighter fylder rundt
Alfred Andersen har i en menneskealder underholdt skakspillere med en angrebslyst og udholdenhed, som er de færreste beskåret.

Opfindsomme åbninger og solidt, direkte spil, hvor remis kun tages i tilfælde af konge mod konge, har kostet mangen en modstander hovedet efter mødet med Alfred.

 Alfred Andersen, FREM - Christian Winther, LF i 7. runde ved senior-DM 2011.

Lige så stort et menneske Alfred Andersen er uden for brættet, lige så grusom kan han være ved det! 

Kom og vær med til at fejre Alfreds 90 årsdag

 – et stort menneske og stor skakspiller.



Alfred møder Leif Nørholm Jensen, Nordre i 3. runde ved senior-DM 2011.

Læs også:
Alfreds fødselsdagsturnering (5. september 2011)

© 2019 Fyns Skak Union