Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


29. december 2010 PrintvenligKim Skaanning strøg til tops
Af Niels Erik Nielsen

For tredje år i træk landede antallet af tilmeldte til FREM JULECUP på 32, der dog blev decimeret med en enkelt, da en af arrangørklubbens egne spillere måtte melde forfald tæt på turneringsstart.

Jævnbyrdig mestergruppe
Modsat 2009-udgaven, hvor IM Steffen Pedersen, Sydøstfyn levede op til sin klare favoritværdighed ved at vinde mesterskabsklassen med 7/7p., så gruppen denne gang betydelig mere åben ud.

Steffens klubkammerat IM Lars Borbjerggaard havde godt nok et plus på 100 ratingpoint i forhold til de nærmeste konkurrenter, men såvel Kim Skaanning, Evans som Ritvars Reimanis og Kristoffer Dyrgaard, begge FREM, er kendt som hurtigskakspecialister.

Med et ratingsnit på 2148 var gruppe 1 næsten lige så stærkt besat som sidste år, og på forhånd så det ud til, at i hvert fald seks af de otte spillere i feltet på en god dag havde mulighed for at vinde turneringen.

Alf R. Andersen - Palle Bratholm

Vurderingen viste sig at holde stik, for da de fire første runder var afviklet, havde alle deltagerne i mesterklassen afgivet mindst et helt point hver.

Efter et indledende nederlag til Ritvars, bragte Kristoffer sig med denne gevinst i 4. runde tilbage i opløbskampen:

Hvid: Kristoffer Dyrgaard, FREM
Sort: Alf R. Andersen, FREM

[noter: NEN]
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 g6 6.Le3 Lg7 7.f3 Sc6 8.Dd2 0–0 9.Lc4 Ld7 10.h4 Se5 11.Lb3 a5 12.a4 Tc8 13.h5 Sc4 14.Lxc4 Txc4 15.hxg6 fxg6 16.b3 Tc8 17.Lh6 Lxh6 18.Txh6 Db6 19.0–0–0 Tc5 20.Tdh1 Db4! 21.Sce2 Da3+ 22.Kb1 e5?


23.Sf5! Lxf5 24.exf5 Tfc8 25.Dxd6+- T8c6 26.Dd8+ Kg7 27.De7+ Kg8 28.fxg6 Tc7 29.gxh7+ Kh8
29...Sxh7 30.Tg6+ Kh8 31.Txh7#.
30.Df8+
1–0


Runden efter måtte Per Stentebjerg bøje sig for Kristoffer, og da Lars Borbjerggaard samtidig måtte ned mod Ritvars, var situationen i toppen med to runder igen: 1. Ritvars 4p. 2-3. Kim og Kristoffer, begge 3,5p. 4. Lars B. 3p.

 
Kristoffer Dyrgaard - Per Stentebjerg

Her blev gruppen afgjort
I næstsidste runde førte Ritvars de hvide brikker mod Kim, der sidste år endte på en sikker andenplads efter Steffen P.

Arrangørklubbens tidligere førstebræt fangede allerede i åbningen modstanderen i noget snavs, der kostede en ren kvalitet, men dermed var partiet langt fra afgjort:

Hvid: Ritvars Reimanis, FREM
Sort: Kim Skaanning, Evans

[noter: NEN]
1.d4 Sf6 2.c4 c5 3.d5 b5 4.a4 bxc4 5.Sc3 d6 6.e4 La6 7.Sf3 Sbd7 8.Sd2 Se5 9.Sf3 Sd3+ 10.Lxd3 cxd3 11.Lg5 g6 12.0–0 d2 13.Dxd2 Lxf1 14.Txf1 Lg7 15.e5 dxe5 16.Sxe5 0–0 17.Te1 Te8 18.Sc6 Dd7 19.Se5 Db7 20.Sc4 Tad8 21.d6 Db4 22.Lxf6 Lxf6

23.Dd3
23.d7!? Tf8 24.Se3 kunne også forsøges.
23...exd6 24.Tf1 Lxc3 25.bxc3 Dxa4 26.Se3 De4 27.Db5 d5 28.Dxc5 d4 29.cxd4 Dxd4 30.Dc7 Td7 31.Dc6 Dd6 32.Da4 Dd4 33.Dc6 Ted8 34.h3 Db6 35.Df3 h5 36.g4 hxg4 37.Sxg4 Kg7 38.Se5 Tc7 39.Sg4 Dd4 40.Se3 Df6 41.Dg3 Tc3 42.Dg4 Td4?

43.Sf5+! Dxf5 44.Dxd4+ Df6 45.Dxf6+
45.Dxa7 Txh3 46.Da1! var måske en bedre praktisk chance.
45...Kxf6 46.Ta1 Tc7 47.Kg2 Ke6 48.Kg3 Kd7 49.Kg4 Kc8 50.Kf4 Kb7 51.Tb1+ Ka8 52.Ke4 Tc6 53.f4 a6 54.Kd5 Tf6 55.Tb4 Ka7 56.Kc5 a5 57.Ta4 Ka6 58.Td4 Tf5+ 59.Kc6 Tf6+ 60.Kc5 Kb7 61.Td7+ Kc8 62.Td4 Kc7 63.Kb5 Tf5+ 64.Ka4 Kc6 65.Td3 Td5 66.Tc3+ Kd6 67.Te3 Tf5 68.Te8 Txf4+ 69.Kxa5 Tc4 70.Kb5 Tc3 71.h4 Th3 72.Te4 f5 73.Ta4 Ke5 74.Ta6 Tg3 75.Kc4 f4 76.Ta5+ Ke4

77.h5 g5 78.h6 Th3 79.Txg5 Txh6 80.Kc3 Td6!

Og sort vandt.
0–1

Kim holdt hjem
Samtidig måtte Kristoffer efter et nederlag til klubmesteren Michael B. Madsen slippe taget, og samme vej gik det for ham i sidste runde, hvor Kim fik vendt en dårlig stilling til gevinst.

Ritvars Reimanis - Michael B. Madsen

Da der ikke er plads til flere diagrammer her, må den afgørende fase i partiet Kim-Kristoffer vente til omtalen af de øvrige grupper, som vil dukke op i en ny artikel på et senere tidspunkt.

Borbjerggaard og Ritvars vandt ligeledes i sidste runde, og det gav følgende slutstilling:

Gruppe 1: 1. Kim Skaanning, Evans 5,5p. 2-3. IM Lars Borbjerggaard, Sydøstfyn og Ritvars Reimanis, FREM, begge 5p. 4. Michael B. Madsen, FREM 4p. 5. Kristoffer Dyrgaard, FREM 3,5p. 6-7. Alf R. Andersen og Per Stentebjerg, LF, begge 2p. 8. Palle Bratholm, Sjælsø 1p.

Ritvars Reimanis, Kim Skaanning og Lars Borbjerggaard.

Læs også:
FREM JULECUP 2010 - øvrige grupper (30. december 2010)

© 2019 Fyns Skak Union