Søg i nyheder Kontakt fsu Sitemap
Liveskak


24. oktober 2010 PrintvenligOdensemesterskabet - status inden sidste runde
Af Niels Erik Nielsen

Selv om topseedede Toms Kantans, Riga Chess School spillede remis i begge lørdagens opgør, ligner han stadig en sikker vinder af Odensemesterskabet 2010.

Ønskemodstander i sidste runde
Efter at have vundet de fire første partier var Toms et helt point foran de nærmeste forfølgere, men lørdagens to pointafgivelser betød, at forspringet blev halveret.

Det skulle alt andet lige give konkurrenterne et bedre udgangspunkt, men parringerne i sidste runde har gjort, at de nærmeste forfølgere får mere end svært ved at hente favoritten.

Suveræne Toms Kantans (2332) har nemlig mødt alle de nærmeste udfordrere, og han får derfor fornøjelsen af 18. seedede Steen Jensen (1778), Maribo i sidste runde.

Storfavoritter vinder ikke altid, men en ratingforskel på over 500 i den førende spillers favør gør, at Mads Hansen og Stefan Wiecker, begge FREM samt Simon Wilbrandt, Faaborg skal håbe på en sensation.

Denne trio er ene om at kunne passere eller nå på omgangshøjde med Toms, der samtidig kan glæde sig over, at der venter udfordrerne svære opgaver.

En vinder i klubopgøret mellem Mads og Stefan er sikker på andenpladsen, mens Simon, der står noteret for 4p., allerede kan glæde sig over at være en af turneringens positive overraskelser. Han slutter af med at møde femteseedede Jesper Knudsen, der er et halvt point efter.

Træt Toms tog sig en fridag
Maxim Konstantinov kom ikke på nær så hårdt arbejde som ventet lørdag formiddag, da en meget træt Toms tilbød remis efter blot 12 træk i en kendt teoristilling.

Efter en bytur trængte den unge lette til betydelig flere timer på øjet inden næste runde, og projektet lykkedes!

Om der stadig var minus på søvnkontoen, da Mads Hansen var næste modstander kl. 16.00, melder historien intet om, men Toms fremsatte i hvert fald et remistilbud efter 14 træk, som blev modtaget.

Hårdt arbejde bar frugt
Helt modsat forløb dagen for Stefan Wiecker, der som den eneste forfølger formåede at vinde begge lørdagens partier. Efter nederlaget til Toms i 4. runde rejste Stefan sig mod Michael Nord:

Hvid: Stefan Wiecker, FREM
Sort: Michael Nord, Tårnet

[noter: NEN]
1.e4 c5 2.Sc3 e6 3.Sf3 Sc6 4.d4 cxd4 5.Sxd4 a6 6.Sxc6 bxc6 7.Ld3 Dc7 8.0–0 Sf6 9.De2 d5 10.b3 Lb4 11.Ld2 Da5 12.a3 Lxc3 13.b4 Lxb4 14.Lxb4 Dd8 15.e5 Sg8 16.Dg4 g6 17.a4 a5 18.La3 La6 19.Dd4 Lxd3 20.cxd3 Se7 21.Dc5 Tf8 22.Tab1 f5 23.exf6 Txf6 24.Tb7 Tf7 25.Tfb1 Tc8 

26.Te1?!
Hvid har længe stået overlegent, og 26.De3! ligner dødskysset.
26...Tc7 27.Txc7 Dxc7 28.Txe6 Kd8 29.g3 Ke8 30.Dd4 Kd7 31.Td6+ Kc8 32.Lc5 Kb7 33.Te6?!
33.Db2+!
33...Sc8 34.Te1 Td7 35.Db2+ Ka8 36.d4 Sd6 37.Lxd6 Txd6 38.Tc1 Ka7 39.Tc5 Db6 40.Dc2 Te6 41.Kg2 Kb7 42.Dd2 Db4 43.Df4 De1 44.f3??

44...De2+?
Efter 44...Te2+! 45.Kh3 Dg1 har sort de bedste udsigter.
45.Kh3 Te7 46.Tc1 De6+ 47.g4


47...h5??
Taber på stedet; 47...Df7! 48.Tb1+ Ka6 ville holde balancen.
48.Tb1+ Ka6 49.Db8! hxg4+ 50.Kg3! c5 51.Db5+ Ka7 52.Dxc5+ Ka6 53.Db5+ Ka7 54.Dxa5+ Da6 55.Dc5+
1–0


Anden gang gik den ikke
Runden efter ventede Maxim Konstantinov, der efter remisen mod Tom Kantans var inde i billedet til en topplacering, men Stefan Wiecker ville det anderledes. Vi kommer ind netop som Maxim har spillet 32.T3b2?:  

32...Tba8?!
Hvids 32. træk burde være straffet med 32...Txb4! 33.Txa2 Txb1 34.Ta7+ Le7 med sort fordel.
33.Sa5?!
Stefan får endnu en chance; rigtigt var 33.Txa2 Txa2+ 34.Tb2=.
33...Txb2+ 34.Txb2 Lxc5! 35.Sxc6 Lb6 36.b5 Ta3 37.Sb4 Ke6 38.Sd5 d3+ 39.Kd2 La5+ 40.Sb4?

40...Ta4! 41.Ke3 Txb4 42.Txb4 Lxb4 43.Kxd3 La5 44.Kc4 Kd6 45.f3 g5 46.b6 Lxb6 47.Kb5 Le3 48.Kb4 Kc6
0-1

Mange præmie-kandidater
Deltagerne ved Odensemesterskabet spiller om i alt seks præmier, og antallet er ligeligt fordelt mellem de to grupper.

Spillerne længst fremme i hovedgruppen (1-12) er allerede taget under behandling i oplægget til sidste runde, men det er da værd at nævne, at Svend Jepsen, Tårnet, Maxim Konstantinov, Evans og Johnny Holler Johansen, Læseforeningen, der alle har 3,5p., med gevinst har mulighed for at komme i præmierne.

Gruppe 2 (13-21) føres af Steen Jensen, Maribo og Vagn Skov Andersen, Horsens, begge 3,5p., mens Søren Christensen, FREM har 3p.

Også her har flere andre mulighed for at blande sig. Det gælder Christian Iversen, Evans, Emil Deleuran, FREM, Niels Bommerholdt, Nr. Aaby og Anders Brygger, Præstø, alle 2,5p.

Følg den spændende sidste runde LIVE på: http://www.skakportal-fyn.dk/live/ 

Læs også:
Toms Kantans Odensemester 2010 (24. oktober 2010)
Toms tromler modstanderne ned (23. oktober 2010)
OM 2010 godt fra start (21. oktober 2010)
LIVE fra OM - få et gratis grundkursus (19. oktober 2010)

© 2019 Fyns Skak Union